LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier         


Peder Horrebow Haste
Peder Horrebow Haste (12. januar 1765 - 28. januar 1831), dansk forfatter, født i Fakse, død som toldembedsmand i Svendborg.

Haste, der efter at være blevet student, i ungdomsårene først slog sig igennem som huslærer og senere et par år førte litteratens tvivlsomme liv i hovedstaden, gik 1798 over i Toldetaten og henlevede resten af sin tilværelse i forskellige fynske købstæder.

Hans 1795-96 udgivne teaterblad Thalia gjorde ikke ringe lykke, men i øvrigt hører Haste til dusinpoeternes skare fra slutningen af 18. århundrede. Hans 1790 udkomne Blandede digte og en samlet udgivelse af hans digte (1835) viser ham som en mand, der lige godt skriver drikkeviser og elegier i tidens sædvanlige stil. Men stort højere stræbte Haste heller ikke - »Man miskende kun ikke mit Hjerte«, siger han, »saa vil jeg rolig se min Muses Skæbne i Møde«. En skildring af hans person findes i Grandmamas Bekiendelser. (»Mern. & Breve«, IV).