LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            England            Englands kongerække         


Richard Løvehjerte
Richard 1. Løvehjerte, konge af England (1189-99), født 1157 i Oxford, død 1199, var yngre søn af Henrik 2. og dronning Eleonore.

1172 blev han hertug af Aquitanien. Som hertug lå Richard i stadig strid med sin far, snart i forbund med sine brødre, snart sammen med de franske konger, indtil Henrik 2. overvundet af Filip August bukkede under 1189. Da hans ældre bror Henrik var død ung, blev Richard konge, han var kriger, Frankrig var hans hjem, og i Orienten udførte han sine største bedrifter. England gæstede han kun kort; efter at have udskrevet store skatter og indsat et statholderskab, drog han ud på det tredje korstog 1190. På Sicilien blandede han sig i tronstriden i Messina til fordel for tronkræveren Tancred mod kejser Henrik 6. og stredes der med kong Filip August. 1191 sejlede han til Akkon og erobrede undervejs Cypern, som han senere overgav til Jerusalems fordrevne konge Guido af Lusignan. Ved Akkon kom han på ny i strid med Filip August, og da denne var draget hjem efter Akkons erobring, hindredes Richards forsøg på at erobre Jerusalem ved strid med franskmændene og tyskerne. Han sluttede da en stilstand på 3 år med Saladin og sejlede hjem i efteråret 1192. Men skibet drev ind på Dalmatiens kyst, og da Richard forklædt ville rejse hjem over land, blev han fanget i Østrig af hertug Leopold og udleveret til kejser Henrik 5., mod hvem han havde støttet Welfernes Parti i Tyskland.

Mod uhyre løsepenge og anerkendelsen af kejserens lenshøjhed over England slap Richard fri 1194 og drog til,England, hvor han dog kun blev meget kort, idet hans stridslyst snart førte ham til Frankrig; her optog han kampen med Filip August og støttede i Tyskland Otto 4. mod Filip af Schwaben. 1199 faldt han i kampen mod en stridig vasal, ved belejringen af borgen Châlus i Limousin. Den begavede og dristige Richard blev stærkt forherliget som helt i middelalderens digtning, han har dog i sit liv langtfra svaret til ridderidealet og end mindre været nogen god styrer for sit land; han var grusom, gridsk og ødsel, og ingen gavnlig foranstaltning er i det engelske folks historie knyttet til hans navn.