LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            Frankrig            Frankrigs kongerække         


Robert 2.
Robert 2., den Hellige, fransk konge (996-1031), søn af Hugo Capet og kronet 987 til farens medregent, søgte at udvide sine familielande ved at ægte sin kusine Bertha af Arelate, men pave Gregor 5. fordrede ægteskabet opløst, da de var for nær i slægt. Robert vægrede sig, men blev bandlyst og skilte sig da fra Bertha. Derpå ægtede han Konstance af Toulouse, der førte troubadourer med til hoffet. 1016 lik han hertugdømmet Burgund, som han efter hertug Henriks død 1002 var nærmeste arving til, dog først efter lang kamp. Sin søn Henrik fik Robert kronet 1027, men i hans sidste år æggede Konstance hans sønner til kamp mod ham. Den lidet handledygtige Robert var opdraget af Gerbert og fik tilnavnet den Hellige, fordi han byggede mange kirker og digtede kirkehymner.