LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            Tyskland         


Rudolf af Habsburg
Rudolf af Habsburg (1. maj 1218 - 15. juni 1291), tysk konge (1273-91), søn af Albrecht den Vise af Habsburg, arvede 1239 sin fars land.

Som tro tilhænger af Frederik, Konrad 4. og Konradin blev Rudolf belønnet med gods af disse, og selv erhvervede han De Kiburgske Lande, da greveslægten af Kiburg uddøde 1264. Dels som landsherre, dels som indehaver af de grevelige rettigheder rådede han over det nuværende tyske Schweiz og Øvre-Elsass, da pave Gregor 10. efter Richard af Cornwalls død fordrede, at de tyske fyrster skulle vælge riget en konge. Flere fyrster, deriblandt den mægtige Ottokar 2. af Bøhmen, ville have kronen, men på borggreven af Nurnbergs, Frederik af Hohenzollerns forslag valgte kurfyrsterne Rudolf af Habsburg til konge september 1273, hvorpå han 24. oktober blev kronet i Aachen.

I Rudolf af Habsburg fik Tyskland en nøgtern, beregnende styrer, blottet for alle Hohenstaufernes idealer. Han anerkendte kurfyrsternes magtstilling og, lovede at tage deres Willebriefe til følge, og pave Gregor 10. godkendte hans valg, mod store indrømmelser og Rudolfs løfte om at gå på korstog. Rudolf af Habsburgs rigspolitik gik ud på at inddrage det bortkomne krongods; på rigsdagen i Nürnberg 1274 forpligtede han sig til at inddrage, hvad kronen havde mistet siden Frederik 2.s død, og at tvinge alle genstridige vasaller til at tage ny forlening på deres len. Blandt disse måtte Ottokar af Bøhmen regnes, som hverken ville anerkende Rudolf af Habsburg som konge eller efterkomme hans indstævning i egenskab af lensherre. Men Rudolf af Habsburg overvandt Ottokar og tvang ham 1276 til at afstå Steiermark, Østrig, Kaarnten og Krain, mens han måtte tage Bøhmen og Maahren; i len.

To år efter, under en ny strid, bukkede Ottokar under og faldt i slaget ved Durnkrut på Marchfeld 1278. Bøhmen kom da under Ottokars søn Venceslaus, men denne måtte, ægte Rudolfs datter, og så mægtig var Rudolf af Habsburg nu, at han 1282 kunne forlene sine to sønner Albrecht med Østrig og Rudolf med Steiermark, mens Kaarnten tilfaldt Meinhardt af Tyrol.

Derimod mislykkedes hans plan om at drage Burgund til Tyskland igen,, efter at han 66 år gammel havde ægtet hertugen af Burgunds 14-årige søster; heller ikke i Schwaben fik han genoprettet den kongelige magt, da småfyrsterne arbejdede ham imod. Landefreden lykkedes det ham ej heller at hævde over riget, med byerne lå han selv i strid, og i Nordtyskland var hans magt kun ringe. Han døde i Speyer og blev bisat i domkirken.