LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            Portugal         


Sancho 1. Grundlæggeren
Infante (prins) D. Sancho Martinho af Portugal, søn af D. Afonso 1. (11. november 1154 - 26. marts 1211). Blev født og døde i Coimbra, hvor han er begravet i Mosteiro de Santa Cruz (Sankt Kors-klosteret). Han blev døbt Martinho (Martin) fordi han blev født på Sankt Martins dag, og senere (i 1185) den 2. konge af Portugal.

Han grundlagde mange byer, blandt andre Guarda, Gouveia, Viseu, Covilhã og Bragança, og satte skub i befolkningen af riget, med immigranter fra Flandern og Burgund.

Sancho blev i 1170 slået til ridder af sin far umiddelbart efter Afonso 1.s ulykke i Badajoz, hvor denne blev alvorligt såret ved indgang til byens port. Fra nu af blev Portugal »de facto« regeret af sønnen Sancho.

Før den endelige pavelige anerkendelse af Sanchos far som konge, havde Portugal været udsat for trusler fra Castilien og Leon. Derfor indgik Sancho i 1174 en aftale med kongedømmet Aragon, som var en traditionel fjende af Castilien. Aftalen blev bekræftet med ægteskabet mellem Sancho og Dulce Berenger af Barcelona, prinsesse af Aragon og lille søster til kong Afonso 2. af Aragonien.

Efter Afonso 1.s død i 1185, blev Sancho 1. kronet til konge af Portugal i Coimbras domkirke. Han opgav flere forsøg på at erobre Galicien og samlede kræfter til at bekæmpe maurerne i syd. Med hjælp af korsfarere fra det 3. korstog, som søgte ly i Lissabons havn, generobrede han flere fæstninger syd for floden Tejo, blandt andre Alcacer do Sal og Silves, som på det tidspunkt havde en befolkning på ca. 20.000 sjæle.

Sancho 1. samlede en stor formue, tilskyndede til industri og udbredelse af markeder. Han beskyttede kunsten og litteraturen og har selv, udgivet flere poesier. Under hans regeringstid havde mange portugisere overværet studier på Boulognes universitet. I 1192 gav Sancho 1. 400 morabitinos (Maravedi) til Mosteiro de Santa Cruz (Sankt Kors-klosteret) for at munkene kunne rejse til Frankrig og studere.