LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier         


Simon Newcomb
Simon Newcomb


Fødselsdato:12. marts 1835
Fødselssted:Wallace, Nova Scotia
Dødsdato:11. juli 1909 (74 år)
Død i:Washington D.C.
Erhverv:Astronom
Simon Newcomb (12. marts 1835 - 11. juli 1909), amerikansk astronom, født i Wallace, New Scotland, død i Washington.

Han blev 1857 ansat som kalkulator ved det amerikanske Naulical Almanac Office i Cambridge, nu i Washington, og var dets superintendent 1877-97; 1861-77 var Newcomb astronom ved Naual Observatory sammested og var 1884-93 tillige professor ved J. Hopkins Universitet i Baltimore.

Newcomb var en af nutidens største astronomer; han har leveret banebrydende arbejder for planeterne Merkur 1892 og 1895, Venus 1890 og 1895, jorden 1895 og 1897, Mars 1898, Uranus 1873 og 1899, Neptun 1867 og 1899. Han har studeret månens bevægelse (1876, 1878, 1894 og 1902), leveret fundamentalkatalog for de klareste fiksstjerner (1870, 1872, 1882 og 1898) og udarbejdet Mathematical Course såvel for den lavere som højere undervisning. Hans Popular Astronomy (London 1877, 1910) er oversat på tysk (7. udgave 1922) og delvis på Norsk. En forkortet udgave har man i Astronomy for everybody (1906), hvis 3. tyske udgave udkom. 1920, og 3. sv. udgave af Bergstrand 1922.

For sine fundamentale arbejder fik Newcomb 1874 Det Engelske Astronomiske Selskabs Guldmedalje, 1878 Huyghens Medalje fra Holland (uddeles kun hvert 20. år til astronomer), 1890 Copley-medaljen fra Royal Society, 1897 Schubert-medaljen fra Wien og 1898 Bruoe-medaljen fra Astronomicai Society of the Pacific.

Af Newcombs øvrige publikationer nævnes The elements of the four inner planets and the fundamental constants of astronomy (1895), The stars, a study of the universe (1902), A compendium of spherical Astronomy (1906). Sine mere populære tidsskriftartikler har han samlet i Sidelights on astronomy (1906); sin autobiografi har han givet i Reminiscences of an astronomer (1903). Hans publikationer er i alt 376. Ved siden af sine astronomiske arbejder - foruden de nævnte findes talrige i tagskrifter - har han publiceret matematiske afhandlinger og var redaktør af American Mathematical Journal; han har også publiceret enkelte statsøkonomiske arbejder som: ABC of Finance (1877), Political Economy (1886). I Astronomical Papers, I-IX (Washington 1882-1912) har Newcomb publiceret sine for The use of the American Ephemeris and Nautical Almanac udførte teoretiske arbejder inden for perturbationsteorien, sine planettabeller foruden enkelte af hans elever under Newcombs vejledning i samme øjemed igangsatte studier.