LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            USA            Amerikanske præsidenter         


Thomas Jefferson
Thomas Jefferson


Præsident nr.:3
Præsidentperiode:4. marts 1801 - 4. marts 1809
Efterfulgte:John Adams
Efterfulgt af:James Madison
Fødselsdato:13. april 1743
Fødselssted:Shadwell, Virginia
Dødsdato:4. juli 1826
Død i:Monticello, Virginia
Gift med:Martha Wayles Jefferson
Erhverv:Advokat, landmand
Politisk parti:Demokratisk-Republikanerne
Vicepræsident:Aaron Burr (1801-1805)
George Clinton (1805-1809)

Thomas Jefferson (13. april 1743 - 4. juli 1826) var den 3. amerikanske præsident (1801-1809).

Hans forælde var Peter Jefferson (29. marts 1708 - 17. august 1757) og Jane Randoph (20. februar 1720 - 31. marts 1776) begge efterkommere af familier som havde slået sig ned i Virginia igennem flere generationer. Han blev født i Shadwelt, Virginia og voksede sammen med sine søskende op på forældrenes tobaksplantage. Han udvidste hurtigt store evner i at tilegne sig viden, og selv om hans far døde i en for Jefferson tidlig alder og han var den ældste søn og derfor stod i første række til at føre plantagen videre, valgte han at uddanne sig. Hans skolegang foregik på the College of William & Mary. Her udvidede han sine færdigheder indenfor sprog, videnskab, filosofi, litteratur og geologi. Hans viden gjorde at han hurtigt blev optaget i en kreds af ledende personer i Virginia, og han fik herigennem mulighed for at tiltræde en læreplads ved et advokatkontor. I 1767 blev Jefferson advokat, og hans arbejde som advokat indbragte ham en stor formue. Arbejdede i advokatstanden bragte ham for første gang også i forbindelse med den britiske politik over for kolonierne.

Jefferson blev i 1769 medlem af Virginia's lovgivende forsamling, hvor han talte for negernes frigivelse. Martha Wayles Skelton og Thomas Jefferson blev gift i 1772. Parret fik 6 børn, men alene to overlevede barndommen. Ægteparret flyttede ind i en ny herregård under navnet Monticello. Jefferson tegnede selv herregården, som blev bygget da hans fødehjem var brændt få år forinden.

1775 blev han sendt til koloniernes fælleskongres, i hvilken han gav udkastet til uafhængighedserklæringen af 4. juli 1776. 1779-81 var han guvernør i Virginia, hvis forfatning især ved hans virksomhed var omdannet i demokratisk retning. 1783 var Jefferson medlem af unionens kongres og fik slaveriet udelukket fra det nordvestlige territorium. 1784 gik han til Paris, hvor han 1785 blev unionens udsending. 1789 vendte han tilbage og kæmpede for de enkelte staters selvstændighed. 1790-93 var Jefferson statssekretær for de udenlandske anliggender, i hvilken stilling han kraftig håndhævede neutraliteten under de franske revolutionskrige. 1797 blev han unionens vicepræsident, 1801 præsident, 1805 genvalgt, mens han 1809 afslog et tredje valg, trak sig tilbage til sit gods Monticello i Virginia, hvor han levede for sine studier. Men finansielle problemer gjorde at han måtte anmode den lovgivende magt i Virginia om tilladelse til at afhænde sine besiddelser ved et lotteri. Hans bibliotek blev i 1814 solgt til kongressen.

Han var den primære forfatter til den amerikanske uafhængighedserklæring, og kilde for en lang række andre udviklingstendenser i den amerikanske kultur. Under hans præsidentperiode (1803) blev USA cirka dobbelt så stort via købet af Louisiana fra Napoleons Frankrig.

Jefferson døde på årsdagen for uafhængighedserklæringen og samme dag som hans gamle modstander John Adams.