LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            Italien            Romerske kejsere         


Trajanus
Marcus Ulpius Trajanus (28. september 53 - august 117), romersk kejser (98-117), født i Italica i Sydspanien, død i Selinus i Kilikien.

Hans far var en højtstående officer, der havde tjent sig op fra menig soldat, og Trajanus selv tilbragte hele sin ungdom i militærtjenesten. Under Domitianus opnåede han konsulværdigheden 91. Senere var han statholder i Øvregermanien, men blev da uventet adopteret af kejser Nerva og taget til hans medregent (97), og året efter blev han ved Nervas død enekejser.

Trajanus var den første romerske kejser, der var født i en provins, og han var en udpræget militær natur, men alligevel kom han godt ud af det med Senatet i Rom og viste det ved enhver lejlighed stor agtelse uden dog derfor at foretage nogen indskrænkning af sin kejserlige magtfylde.

Trajanus gik med iver op i sin gerning og førte personlig de romerske hære i krigen. Mens han, før han blev kejser, havde været stærkt optaget af at sikre rigets grænser mod de uafhængige germanske folk ved Rhinen, var det senere navnlig Donau-grænsen, som det gjaldt at sikre. Med dette formål førte Trajanus to krige (101-102 og 104-107) mod de nord for Donau boende dacere med det resultat, at hele deres land blev erobret og befolkningen for størstedelen jaget bort og erstattet med romerske kolonister.

I sine sidste år (114-117) førte Trajanus dernæst en besværlig krig med partherne, Roms gamle, farlige modstandere i Asien. Han trængte dybt ind i deres land, hinsides Tigris, og udvidede rigets grænser så langt mod øst, som de aldrig tidligere havde nået. Disse erobringer blev dog ikke af varighed, da allerede den følgende kejser, Hadrian, trak gærnsen tilbage. Derimod blev den tidligere stedfundne indragelse af det petræiske Arabien af længere varighed.

Også for rigets forvaltning i fredstid sørgede Trajanus med stor dygtighed. I selve hovedstaden lod han udføre betydelige byggeprojekter. Han lod foretage en gennemgravning mellem Kapitolium og Quirinalerhøje, hvor et efter ham opkaldt torv blev anlagt, omgivet af pragtbygninger.

I Italien traf han også betydelige foranstaltninger til landets opkomst, anlagde havne og landevje, for eksempel Via Trajana fra Beneventum til Brundisium, og drog omsorg for landvæsenets opkomst ved i stort omfang at udlåne penge af statens midler til en lav rentefod, således at renten endda anvendtes til fattige eller forældreløse børns underhold (de såkaldte alimenta). For provinsernes omhyggelige forvaltning vågende han personlig, som det ses af den brevveksling mellem ham og Plinius, som er opbevaret. Han lod anlægge broer, for eksempel ved Alcantara i Spanien og den store bro over Donau og udbedrede kanalen fra Nilen til det røde Hav.

Rigslovgivningen under Trajanus bærer et meget humant præg, hvilket navnlig viser sig ved kriminalprocessen, ligesom han også optrådte strengt mod det under tidligere kejsere florerende angivervæsen. Uagtet Trajanus selv ikke besad nogen finere dannelse, tog dog også litteratur og kunst under hans regering et nyt opsving. Han må i det hele taget betegnes som en af Roms dygtigste og mest fortjenstfulde kejsere.