LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            Italien            Romerske kejsere         


Vespasianus

Vespasianus, Fotoplade fra starten af den 20. århundrede
Titus Flavius Vespasianus (17. november 9 - 23. juni 79), romersk kejser 69-79. Han tilhørte en anset slægt i Sabinerlandet og gennemgik den sædvanlige romerske embedsstige. Nero udnævnte ham 68 til statholder i Judæa, hvor der var udbrudt en farlig opstand. I de følgende år erobrede Vespasianus en stor del af landet, dog ikke Jerusalem.

Mens han var her, fik han budskab om Neros død og Galbas tronbestigelse og sendte sin søn Titus til Rom for at hylde den ny kejser. Men da efterretningerne kom om, at først Galba og siden Otho var blevet dræbt, og Vitellius havde udnævnt sig til kejser, modnedes hos Vespasianus planen om selv at bemægtige sig kejsertronen.

Med størst iver virkede herfor Syriens statholder Mucianus, men også i andre dele af riget vandt han tilhængere, særlig blandt legionerne i Møsien, der havde stået på Othos side mod Vitellius Mens Vespasianus selv overgav kommandoen i Judæa til Titus og begav sig til Ægypten, rykkede hans tilhængere mod Rom, hvor Vitellius blev dræbt efter heftige kampe, og Vespasianus udråbt til kejser uden selv at have taget del i kampene.

Som kejser førte Vespasianus væsentlig en fredelig regering, efter at Jerusalem var blevet erobret af Titus, og Batavernes opstand under Civilis var dæmpet. I statsstyrelsen tog Vespasianus stærkt hensyn til Senatet, hvori han optog en del provinsbeboere. Han holdt hæren i tømme og udviste stor sparsommelighed med rigets finanser. Store summer anvendtes dog til byggeforetagender, særlig det flaviske Amfiteater (Colosseum). Videnskaberne fremmede han og ansatte offentlige lærere i veltalenhed i Rom.

Personlig førte han et nøjsomt og tarveligt liv og varetog samvittighedsfuldt sin stillings pligter.

NB dødårstal er uafklaret og måske forkert (alternativet er to år senere).