LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            England            Englands kongerække         


Vilhelm 4.
Vilhelm 4. (21. august 1765 - 20. juni 1837), konge af Storbritannien og Irland og konge af Hannover (1830-37), født på Buckingham Slot, død på Windsor Slot, var Georg 3.s tredjeældste søn.

Hans far satte ham 1779 om bord på kaptajn Robert Digbys flagskib Prince George, og 1780 blev han kadet i flåden, var med i kampen ved Gibraltar januar 1780 og deltog under den nordamerikanske frihedskrig i flere togter og kampe og gjorde her Nelsons bekendtskab og vandt hans ros. Efter et togt i vestindiske farvande vendte han hjem, tog sin eksamen og blev løjtnant 1785. Året efter blev han kaptajn på fregatten Pegasus og tog med den atter på togt til Vestindien, hvor han igen var sammen med Nelson. Han havde imidlertid mange vanskeligheder med sine underordnede officerer, og da han tillod sig større friheder i flåden, end der ifølge hans militære stilling tilkom ham, blev han ved sin hjemkomst fra et nyt togt på Vestindien udnævnt til jarl af Munster og hertug af Calarence og St. Andrews 1789, men hans militære løbebane var dermed forbi, om end han formelt steg gennem graderne til admiral i flåden 1811.

Han havde ingen kommando i krigene mod Napoleon. 1827 blev han udnævnt til rigets lord high admiral, ved Cannings indflydelse; men da det kom til politiske sammenstød mellem ham og Wellington, nedlagde han sit embede 1828. Ved sin bror hertugen af Yorks død blev han kronprins 1827 og besteg tronen ved brorens Georg 4.s død 1830.

Som konge var Vilhelm ivrig efter at opnå folkegunst, han færdedes meget mellem folk på gaden, og det drøje og djærve i hans væsen skaffede ham navnet »Matroskongen«, men han kunne være meget grov og ustyrlig og opføre sig således, at folk troede, at han ville ende som sindssyg ligesom faren, og intelligens manglede han. Julirevolutionen 1830, der vakte en langt stærkere frihedsbevægelse i England end revolutionen 1789, hidførte Tory-ministeriet Wellingtons afgang, og lord Grey dannede et Whig-ministerium og gennemførte 1832 valgreformen. Da ministrene på grund af Overhusets modstand mod gennemførelsen opfordrede kongen til at vælge 50 nye peerer, frygtede han derfor og nægtede det; men da Grey gik af, og det var Vilhelm umuligt at danne et nyt ministerium, måtte han tage Grey igen og give løftet om udnævnelsen af overhusmedlemmerne, hvorfor loven vedtoges. Oplysning herom findes i »Correspondence of Earl Grey with William 4.«.

1833 fik koloniministeren Stanley gennemført negerslaveriets afskaffelse i kolonierne, og samme år gennemførte lord Ashley en fabriklov, der indskrænkede misbrugene af børn til arbejde. 1834 blev også en omordning foretaget af fattigvæsenet. Alle skatteydere fik valgret i bykommunerne. Kampene angående det irske kirkespørgsmål og tienden gjorde i øvrigt Vilhelms regering til en bevæget tid. Udenrigspolitikken lededes hovedsagelig af lord Palmerston, der fik sikret Huset Coburg i Belgien. I hele tiden fra 1830 til 1837 havde Whig'erne magten undtagen 1834-35, da kong Vilhelm mod Underhusets flertal tog Tory-ministeriet Peel; men da Peel nedlagde ministerposten, erklærede han, at forfatningen ikke tillod at regere mod Underhuset, selv om konge og Overhus støttede ministeriet, hvorved også Tory'erne sluttede sig til Underhusparlamentarismen.

Da Vilhelm døde, ophørte personalunionen mellem England og Hannover, der havde bestået siden 1714. Hans bror Ernst August blev konge i Hannover, da de rkun var mandlig arvefølge, mens hans bror hertug Edvard af Kents datter Victoria besteg tronen i England.

Vilhelm havde 11. august 1818 ægtet prinsesse Adelheid af Sachsen-Meiningen, død 1849; de havde 2 døtre, der begge døde som ganske små. Derimod havde han 10 børn med den irske skuespillerinde Dora Jordans, med hende levede han sammen fra 1790 til 1811, da pengeforlegenhed og parlamentets ønske ophævede forholdet. Sine børn gav Vilhelm navnet Fitzclarence, den ældste, Georg Augustin Fitzclarence (1794-1842), blev greve af Munster, hans søn var William Georg, født 1824. Lord Adolf Fitzclarence (1802-56) var kontreadmiral. Som konge i Hannover gav Vilhelm 1833 dette land en fri forfatning.