Warren Hastings
Warren Hastings (6. december 1732 - 22. august 1818), engelsk guvernør i Indien, drog 1750 til Indien som skriver i det ostindiske Kompagnis tjeneste. I flere år brugtes han alene ved handelen, men deltog 1757 frivillig i kampen for at genvinde Calcutta og blev 1758 af guvernør Clive udnævnt til resident i Murchidabad og var 1761-64 medlem af Rådet i Calcutta. Her lå han i strid med de andre medlemmer, fordi han misbilligede deres jagen efter at tjene penge, og vendte 1765 tilbage til England med en forholdsvis ringe formue.

1768 drog han på ny til Indien for at blive medlem af Rådet i Madras og blev 1772 guvernør i Bengalen og 1773 den første generalguvernør i Indien, oprindelig kun for 5 år, men fik senere embedstiden forlænget, indtil han februar 1785 igen forlod Indien. Også denne gang havde han i de første år store vanskeligheder at kæmpe med fra Rådets andre medlemmer, men fik senere friere hænder og styrede med fremragende dygtighed under yderst farlige forhold.

Det rige, som Clives tapperhed havde grundlagt, fæstnedes af Hastings, og det engelske herredømme udvidedes betydeligt ved heldige krige med franskmændene (1779), Hyder Ali (1780-81) og mahratterne. Han nedsatte de store årpenge til stormogulen med halvdelen, afpressede herskerinden i Oudh en umådelig sum til straf for et oprør, inddrog store landskaber under kompagniets umiddelbare styrelse og omdannede forvaltningen af skattevæsenet således, at det både indbragte mere og trykkede indbyggerne mindre. Dog brugte han også ret skarpe midler for at forøge komagniets indtægter, men viste ingen stræben efter personlig vinding og vandt stor yndest både blandt engelskmændene og hos den indfødte befolkning.

Han grundlagde 1784 Asiatic Society og skaffede europæiske videnskabsmænd adgang til at studere sanskrit. Ved sin tilbagekomst til England blev han modtaget med stor hæder af kong Georg 3. og modtog enstemmig tak fra kompagniets direktører. Derimod rettede E. Burke meget bitre angreb mod ham for udpresninger og undertrykkelse og udvirkede 1788 anklage for Overhuset; han førte selv klagen her sammen med Ch. Fox og Sheridan. Sagen trak dog i langdrag, og efterhånden slog stemningen helt om, så at man mere så på Hastings fortjeneste af det engelske herredømme i Indien end på mulige uretfærdigheder mod enkeltmand. 1795 blev Hastings helt frifundet, men var ved de umådelige sagsomkostninger (70.000 pund sterling) alligevel ødelagt. Da bevilgede det indiske Kompagni ham en årpenge af 4.000 pund sterling, straks udredet for 10 år, og desuden et rentefrit lån på 50.0O0 pund sterling. Hastings hengav sig herefter til at drive landbrug, men var tillige en gavmild beskytter af videnskaben.

Da han 1811 gav møde i Parlamentet for at give oplysninger om indiske forhold, modtog han i begge huse en meget smigrende hyldest; han blev også i 1814 ophøjet til medlem af Geheimerådet. Hastings breve til hans hustru udgivet 1905.