LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Tabeller            Byer         


Antwerpen
Antwerpen (hollandsk: Antwerpen, fransk: Anvers) er en by i Belgien.

Byen ligger på højre bred af den indtil 600 meter brede Schelde, 75 kilometer fra det åbne hav; Ebbe og flod mærkes indtil ovenfor Antwerpen. Byen dækker 21 kvadratkilometer og har (1911) 308.618 indb., med forstæder 407.773. 1800 var befolkningen ikke over 40.000 indbyggere.

En række af brede avenuer markerer beliggenheden af Antwerpens gamle, nu sløjfede befæstning og skiller den indre by med dens snævre gader fra den moderne del af byen, der har brede og regelmæssige gader. Midt i byen ligger en park. Skønt byen ofte har været hærget af krig og ildebrand, findes dog flere gamle bygningsværker bevarede, deriblandt katedralen (Notre Dame, opført 1352-1518), den største og smukkeste galliske kirke i Belgien, med talrige kunstværker, deriblandt tre store malerier af Rubens; Tårnet er 123 meter højt. I sengotisk stil er bygget St Jakobs-kirken (1491-1656) og St Paulskirken (1533-71); de indeholder malerier af Rubens, van Dyck, Jordaens og andre; i St Jakobskirken er familien Rubens' gravkapel. Børsen er opført 1869-72 på samme sted og i samme stil som den gamle børs (fra 1531), der nedbrændte 1858.

Historie
Antwerpen omtales første gang i 7. århundrede, da den hellige Amandus missionerede her. 837 led den meget ved et overfald af normannerne; men på grund af sin udmærkede beliggenhed blomstrede den op i de følgende århundreder og var i korstogstiden en farlig konkurrent til de flamske byer Brügge, Ypern og Gent.

I 14. århundrede sygnede Brügge og Ypern hen, og Antwerpen voksede nu så stærkt, at den ved år 1400 var Nederlandenes største handelsstad. Her indskibedes Schelde-, Maas- og Rhin-landenes produkter for at blive ført til England, Frankrig og Østersølandene, og herigennem foregik indførelsen af fremmede varer til de sydlige Nederlande. Allerede 1315 havde hanseaterne fået kontorer i byen, og fra cirka 1400 havde Antwerpen næsten hele Flanderns handel med hansestæderne, især efter at disse 1409 havde fået udstrakte privilegier.

Fornyelsen i handelslivet omkring 1500 gav Antwerpen et nyt opsving, og 1550 var den Europas rigeste handelsstad. Her havde de store italienske og tyske handelsfirmaer kontorer, så byen blev midtpunkt for det europæiske pengemarked. Købmænd fra alle Europas lande besøgte byen, og på Børsen drev daglig 5.000 købmænd forretninger. Særlig betydning havde det, at portugiserne gjorde byen til deres stabelplads. På Schelde lå ofte 2.500 skibe på een gang, og hver uge kørte 1.000 fragtvogne ind i byen, med handelsartikler fra Tyskland og Frankrig. Den årlige handelsomsætning på den tid har man anslået til 1/4 milliard. Antwerpen var tillige et af hovedsæderne for den rige nederlandske kunst, og byen smykkedes, med en mængde offentlige og private pragtbygninger. »Jeg, blev bedrøvet, da jeg så Antwerpen, idet jeg så Venedig overtruffet«, siger en venetiansk gesandt. Men den nederlandske frihedskrig, bragte en brat afslutning på Antwerpens storhedstid.

Byen led først betydelig skade ved billedstormeriet 1566 og ved kampen mellem calvinister og lutheranere. Så kom hertugen af Albas rædselsherredømme, men endnu værre var det, at de spanske lejetropper, som ikke fik deres sold, plyndrede og brændte byen 4. november 1576 (»den spanske furie«), 1583 plyndredes Antwerpen atter, denne gang af hertugen af Anjous hjælpetropper (»den franske furie«), og 15. august 1585 erobrede den spanske feltherre Alexander Farnese byen efter 14 måneders belejring. Dermed var Antwerpens skæbne beseglet. Ved våbenstilstanden 1609 forblev byen i spaniernes hænder, og hollænderne fik herredømmet over Scheldes mundinger; ingen skibe løb mere op til Antwerpen, dens handel gik til Amsterdam og Rotterdam. Ved den endelige fredsslutning i Munster 1648 fik de forenede Nederlande ret til at lukke Schelde for skibsfart. indbyggerantallet, der ved 1550 havde været over 200.000, var 1590 kun 55.000, og i de følgende to århundreder sank det yderligere til 40.000. Også åndslivet sygnede hen; dog kastede endnu malere som Rubens og van Dyck glans over byen.

1714 kom Antwerpen sammen med det øvrige Belgien i Østrigs besiddelse. 1783-85 forsøgte Josef 2. forgæves at tvinge Holland til at hæve spærringen af Schelde; Antwerpen var nu så langt nede, at der i dens havn kun lå 20 små skibe. 1792 erobrede franskmændene byen, og under det franske herredømme (indtil 1814) og senere, mens Belgien var forenet med Holland (1815-1830), var Antwerpens skibsfart delvis frigivet, og byens handel begyndte at blomstre op.

1830 blev byen erobret af de belgiske insurgenter og bombarderet af den hollandske general Chassé, der holdt citadellet. 1832 blev Chassé omsider af en fransk hær tvunget til at overgive citadellet. Antwerpens rige kommercielle udvikling i nyere tid begyndte 1863, da skibsfarten på Schelde blev fuldstændig frigivet, idet den told, som Holland ifølge freden 1839 måtte opkræve, helt blev ophævet.

Vidste du det om Antwerpen?
Byen har indrettet det første belgiske museum specielt for pommes frites. Man kan finde museet på adressen Groenplaats 12.