Århus
Århus er Danmarks næststørste by med et indbyggertal i 2004 på 222.559 (293.510 i kommunen). Århus ligger i Jylland.

Historie
Århus' navn skrives i Valdemar 2.s jordebog Arus, i islandske kilder Aros, senere forekommer det i den sammentrængte form Aars, først 1406 findes formen Århus, og ind i 16. århundrede bliver denne almindelig. Det udledes af ar, genitiv af å, og os, munding, hvilket svarer til dens beliggenhed og dens ældste segl fra 1421, hvori ses en å under en bygning med tre tårne, i hvilken står Skt Klemens og Skt Peder. Det må derfor antages, at sagnet om, at byen oprindelig har ligget 5-6 km nordligere inde i landet ved Lisbjærg, er urigtigt.

Byen er en af de ældste i landet. Den fik allerede en kristen kirke under en af kong Gorms forgængere, Frode, og under Harald Blåtand blev den bispesæde (første gang nævnt 948), hvad der også fastsloges under den af Svend 2. Estridsen endelig ordnede stiftsinddeling af Nørrejylland. Allerede i 11. århundrede. var den hovedoverfartssted fra Jylland til Øerne og Skåne, efter hvad Adam af Bremen siger, og 1043 stod der uden for byen et søslag, hvori Magnus den Gode overvandt Svend 2. Estridsen. Dens beliggenhed ved kysten udsatte den tidligt for angreb. Den blev således brændt og plyndret af Harald Haarderaade, og et århundrede efter hærgedes den af venderne.

Den var møntsted under Hardeknud. Dens ældste, kendte købstadsprivilegier blev givet af Christoffer af Bayern 1441. Mærkeligt nok havde Århus kun to klostre, et Sortebrødrekloster, der stammede fra 1. halvdel af 13. århundrede, og Vor Frue Kloster på Brobjærg (Skt Jørgens Kloster), der er oprettet i 2. halvdel af 15. århundrede. Desuden var der i middelalderen et helligåndshus og af andre stiftelser en Skt Karens og en Skt Jørgens Gård. Foruden disse klostres og hospitalers kirker havde byen i middelalderen domkirken og den af kong Frode opførte kirke, der skal have været indviet til den hellige trefoldighed, og om hvis beliggenhed man intet ved, en Skt Olafs kirke, der skal være opført 1102 nordøst for domkirken, og et helligkorskapel mod nord uden for byen. Den Skt Nicolai Kirke, som nævnes i slutningen af 12. århundrede, og som da angives at have været katedralkirke, har vistnok været den samme som Sortebrødreklostrets kirke. Ved reformationen blev de omtalte klostre og stiftelser nedrevet sammen med deres kirker eller omdannet; Sortebrødreklostret blev byens hospital og dets kirke byens anden sognekirke. Skt Olafs Kirken, der var af træ, stod til 1548, da den faldt sammen af ælde. Dens kirkegård eksisterer endnu, og da man tidligere troede, at kirken havde været hvilested for den danske helgen Niels af århus, har der på kirkegården været rejst efter hinanden flere mindesmærker for ham, og endnu står der et 1847 rejst granitkors.

Af gilder i middelalderen nævnes et »Vor store Frues Gilde«, et Skt Gertruds og et Skt Sebastians Gilde samt et Guds Legems Lav. Byen har, i alt fald i slutningen af middelalderen, været befæstet ligesom de fleste købstæder med grave, mure og volde, hvorom navne som Graven, Volden og Borgporten endnu minder. Efter disse gadenavne at regne har byen da været meget lille, måske har den dog strakt sig længere mod øst, hvor havet efterhånden har vundet terræn (navnet Mejlgade, Middelgade, tyder måske på dette); mod syd har vistnok åen dannet en naturlig forsvarslinje. Først langt senere udvidedes byen syd for åen. Af de syv byporte var vistnok den 1685 nedbrudte borgport den største.

Om byens skæbne i begyndelsen af den nyere tid under reformationen og Grevens Fejde ved man meget lidt. Den tog del i oprøret mod Christian 2. 1523. I det 17. århundredes krige har den sikkert lidt en del. Om de kejserlige troppers angreb 1627-29 mindede endnu Wallensteins Skanse syd for byen. 1644 brandskattede svenskerne den, og 1657-59 blev den gentagne gange besat af dem. Men trods disse og andre ulykker som pest og store ildebrande var Århus dog i 17. og 18. århundrede en ret betydelig by ved sin handel, om hvilken man for øvrigt kun ved lidt. Foruden i indlandet og særlig med Norge drev den stor handel på Lübeck, Amsterdam, England, Frankrig og Spanien, og midt i 17. århundrede var handelsflåden cirka 100 til dels store skibe, og kornudførslen til Norge og udlandet årlig cirka 20.000 tønder, ja, ved begyndelsen af 18. århundrede var den steget til cirka 36.000. Men så begyndte nedgangen her som i landets andre byer. Ved 1735 blev der endnu kun drevet nogen handel af betydning på Lübeck og Norge. Handelsflåden var kun halvt så stor, og havnen begyndte at tilsande, ja, 1768 var der kun 31 skibe, hvormed der næsten kun sejledes på København og Norge.

1769 havde Århus cirka 3.500 indbyggere. Ved slutningen af århundredet var tilstanden dog noget bedre, 1798 var der 44 skibe, men udførslen var dog væsentlig kun til København og Hertugdømmerne. Fremgangen kom i 19. århundrede, efter at Århus havde frigjort sig for hovedstadens og efter de slesvigske krige for Hamburgs overherredømme. Mens den ved 1800 stod som Jyllands tredje by, overgik den i 1840 Randers og i 1850 også Ålborg. Derefter har den materielle fremgang været stadig voksende ved udvidelsen af dens havn, det tiltagende jernbanenet og så videre, og også i åndelig henseende hævder den sit ry som »Jyllands hovedstad« ved dens mange institutioner som Statsbiblioteket, mange højere læreanstalter, de udmærkede hospitaler, teatret og så videre. I begge de slesvigske krige var byen besat. 31. maj 1849 stod der uden for byen en for Danmark heldig træfning mellem preussiske husarer og danske dragoner.

Seværdigheder
Forstæder
Kendte personer