Barcelona

Barcelona Havn
Barcelona er hovedstad i den spanske region Catalonien, der ligger i det nordøstlige Spanien ud mod Middelhavet. Byen er landets næststørste med 1,6 millioner (4,6 millioner med forstæder) indbyggere kun overgået af hovedstaden Madrid.

I 1992 var Barcelona vært for Sommer-OL.

Byen har to fodboldhold i den bedste spanske division La Liga, nemlig FC Barcelona og Espanyol. Førstnævnte som har hjemmebane på Europas største stadion Camp Nou, er dog klart den største og mest succesrige, og har gennem tiderne huseret adskillige verdenstjerner som Romario, Hristo Stoichkov, Rivaldo, Michael Laudrup, Ronaldinho og Thierry Henry.

Endvidere har byen også internationalt succesrige klubber indenfor basketball og håndbold.

Historie
Barcelona hører til Spaniens ældste byer, idet den er anlagt af karthagerne. Dengang hed den Barcino, men allerede i 4. århundrede forekommer navnet Barcelona. Araberne kaldte den Barshaluna, vestgoterne erobrede den 415 under Ataulf, som blev dræbt og begravet der.

I begyndelsen af 8. århundrede erobrede araberne Barcelona. 801 frarev Ludvig den Fromme dem byen og gjorde den til hovedstad i den »spanske mark«; 874 kom den i hænderne på franske grever, 985 ødelagdes den af araberne, generobredes af Grev Borello 1. i 11. århundrede og blomstrede stærkt under greverne af Barcelona.

1137 kom den tillige med Catalonien under Aragonien. I middelalderen afholdes talrige kirkeforsamlinger i Barcelona. 1640 kom Barcelona under Frankrig, efter en opstand mod Filip 4. 1652 blev den atter spansk. 1697 stod den atter en kort tid under Frankrig. I den spanske arvefølgekrig stod Barcelona på ærkehertug Karls side og blev 1714 belejret af hertugen af Berwick, indtil den overgav sig.

1809 overrumplede franskmændene under general Duhesme Barcelona og beholdt den til 1814. 1821 led den forfærdelig af den gule feber. Det var den by, der holdt sig længst under den franske okkupation 1823.

Efter karlisternes opstand sukkede den under grev d'Espanas strenge styre (1827-32). 1835, 1836, 1840, 1841, 1842 og 1843 var Barcelona skuepladsen for voldsomme opstande og blev gentagne gange bombarderet. Som følge af O'Donnel's statskup udbrød 1856 en progressistisk opstand, der atter kostede meget blod. På den spanske republiks tid, da Barcelona stod på liberal side, udbrød nye opstande, som dog hurtigt blev dæmpede. Barcelona var i denne tid midtpunktet for Cataloniens separatistiske bestræbelser og hovedsædet for den spanske socialisme og anarkisme.

1905 udbrød på ny en separatistisk katalonisk bevægelse, og Barcelona blev erklæret i belejringstilstand; de følgende år fandt flere bombeattentater sted.