Beograd
Beograd (kan omtrentlig oversættes som: hvide borg), tyrkisk Daral Dshihad, ungarsk Nandor Fejérvar, ligger på højre bred af Sava, der her udmunder i Donau.

Historie
Beograds fortræffelige beliggenhed i strategisk henseende og som samfærdselscentrum gjorde sig tidligt gældende. Allerede i romertiden var byen Singidunum station for en romersk legion. I middelalderen stod Beograd eller Alba Graeca fra 7.-9. århundrede under avarerne, i 10. århundrede under bulgarerne og 11.-12. århundrede under byzantinerne. 1241 og 1242 plyndredes byen af mongolerne. I 14. århundrede kom den under serberne, men 1426 erobredes den af ungarerne og blev grænsefæstning mod tyrkerne. Disse belejrede den forgæves 1440 og 1456 og flere andre gange og indtog den endelig 1521. Fra 1688 var Beograd et par år i de kejserlige troppers besiddelse. Juli 1717 blev byen på ny taget af kejserens tropper under prins Eugen, der 16. august vandt slaget ved Beograd, hvorefter Beograd forblev i Østrigsk besiddelse, indtil den 1739 ved freden i Beograd på ny måtte afstås til tyrkerne. 1789 indtog østrigerne under Laudon atter byen, der dog ved fredsslutningen 1791 igen blev tyrkisk. Under den serbiske opstand i begyndelsen af 19. århundrede blev selve byen indtaget af serberne, men tyrkerne holdt fæstningen, som vedblev at være i deres besiddelse, selv efter at byen var blevet sæde for den serbiske regering. Efter at den tyrkiske kommandant 1862 havde ladet den åbne by bombardere, blev tyrkerne 1867 ad diplomatisk vej tvunget til at rømme fæstningen. I det kongelige palads eller Konak myrdedes 29. maj 1903 kong Alexander og dronning Draga. Efteråret 1914 blev Beograd gentagne gange bombarderet og en tid besat af østrigerne.