LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Byer            Rusland         


Brjansk
Brjansk (russisk: Брянск, tr. Brjansk) er en russisk by, administrative center i Brjansk oblast. Byen har 406.553 indbyggere (2017).

Geografi
Brjansk ligger 400 km sydvest for Moskva ved floden Desna.

Historie
Den første skriftlige kilde for Brjansk er fra 1146, i Hypatian Codex, som Debryansk (fremstår som Дъбряньск, Дьбряньск og i andre stavemåder). Dets navn er afldt fra дъбръ, et slavisk ord for »grøft«, »lavland« eller »tæt skovområde«; området var kendt for sine tætte skove, hvoraf der ikke er meget tilbage i dag. Lokale autoriteter og arkæologer mener dog at byen har eksisteret så tidligt som 985 som en befæstet boplads på den højre side af floden Desna.

Under 2. verdenskrig blev byen erobret af nazityskland, der ødelagde mange af fabrikkerne. I perioden mellem 6. oktober 1941 og 17. september 1943 kæmpede så mange som 60.000 sovjetiske partisaner for at generobre byen.

Erhverv og uddannelse
I dag er Brjansk en industriby, der producerer jernbanemateriel, turbiner og maskiner. Brjansk er jernbaneknudepunkt og har gode forbindelser til omverdenen. Byen har to universiteter, tre teatre og et teknisk akademi. Brjansk har tradition for at huse tungindustri. Allerede i 1783 påbegyndte man våbenproduktion i byen.