Budapest
Budapest er Ungarns hovedstad. Byen spreder sig over et areal på godt 500 kvadratkilometer, På Buda-siden ligger Gellertbjerget med citadellet, borghøjen med det gigantiske slotskompleks og bydelen bag Matthias Kirken. På den flade Pest-side ligger parlamentet, forretninger og administrationsbygninger, de pragtfulde boulevarder og de store boligkvarterer. Byen har 1,8 millioner indbyggere (2002).

Historie
Romerne grundlagde i 2. århundrede e.Kr. på det nuværende O-Budas Plads en fast lejr, som senere blev til kolonien Aquincum, hvis navn skal være en fordrejelse af stedets tidligere keltiske navn Akinko: »rige vande«.

Romernes besiddelse varede til 376; de fik aldrig fast fod på venstre flodbred. Navnet Pest synes at komme af det slavoniske ord pestj, »ovn« (måske af de varme, dampende bade), som også er blevet overført på byen på højre Donaubred, idet det magyariske ord Buda også betyder »ovn«.

Pest omtales først bestemt under Geisa 2. (1142-61), og i 13. århundrede, efter at byerne var blevet ødelagt af mongolerne 1241, hævede den sig snart til en anselig stilling, idet den befolkedes med tyske kolonister, og allerede 1244 blev den af Bela 4. gjort til kongelig fristad. Større betydning fik dog nabobyen Buda, der voksede op omkring fæstningen og slottet, som var byggede 1247 af Bela 4.; 1361 blev Buda Ungarns hovedstad, og Matthias Corvinus byggede et nyt slot her i 15. århundrede.

Efter slaget ved Mohacz (1526) blev Pest plyndret af tyrkerne, og 1541-1686 var Buda sæde for en tyrkisk pasha. Østrigerne under Karl af Lothringen erobrede Budapest fra tyrkerne 2. september 1686, og den blev fra nu i tyskernes besiddelse. Pest var efter indtagelsen kun en ruinhob, men begge byer arbejdede sig dog snart op igen, navnlig Pest, der fik stærk tilgang af nye kolonister, især tyske og raizer, og blev begunstiget af regeringen på Budas bekostning.

1703 blev Pests privilegium som kongelig fristad fornyet, 1723 blev den sæde for rigets øverste domstol, og både Karl 6., Maria Theresia og Josef 2. udvidede og forskønnede den. Under oprøret 1848 blev Budapest sædet for den revolutionære regering og rigsdagen; i begyndelsen af januar 1849 blev den besat af Windischgrätz og erklæret i belejringstilstand, men 23. april rømmede østrigerne den atter; Dembinski besatte den, og den blev nu af østrigerne bombarderet fra Budas fæstning, som magyarerne først fik indtaget efter en 17 dages belejring (21. maj) Og efter general Hentzis tapre modstand. Fæstningen blev dog snart efter rømmet af magyarerne og taget i besiddelse af russerne uden nogen modstand (11. juli), hvorpå den blev overgivet til østrigerne efter kapitulationen i Vilagos.

Efter de vigtige begivenheder 1867 blev Pest det ungarske riges hovedstad og antog mere og mere en storstads præg, navnlig må mærkes, at den ungarske adel fra nu af flyttede sit opholdssted fra Wien til Budapest; 1873 blev de to byer forenede. Det ungarnske element i befolkningen var i stadig tiltagen, og ungarsk industri og handel centraliseredes mere og mere i Budapest. Byens følgende rivende udvikling skyldtes i politisk henseende den magyariske overklasse; i økonomisk henseende skyldtes den hovedsagelig jøderne, der udgjorde cirka 21 % af befolkningen, men stod i et venskabeligt forhold til den magyariske nationalitet, der for en stor del absorberede dem sprogligt.

I løbet af 20. århundrede voksede befolkningen især i forstæderne. Újpests befolkning fordobledes fra 1890 - 1910 og Kispest firedobledes fra 1900 - 1920, fordi det meste af landets industri blev koncentreret i byen. Landets store menneskelige tab i 1. verdenskrig og Ungarns tab af store landområder i 1920 var kun midlertidige problemer. Byen var nu hovedstad i et mindre, men selvstændigt land.

Omkring en tredjedel af Budapests 200.000 jøder døde i 2. verdenskrig efter Tysklands besættelse i 1944. Budapest blev kraftigt ødelagt under den sovjetiske belejring i 1944. Byen kom på fode igen i 1950'erne og 1960'erne under den kommunistiske regering, og blev delvis et udstillingsvindue for fremvisning af regeringens mere pragmatiske politikker fra og med 1960'erne. Siden 1980'erne og kommunismens fald har byen, som hele landet, været ramt af fraflytning.