LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Byer         


Chigago
Chicago er en by i staten Illinois i USA's midtvest, beliggende ved Lake Michigan. Den er USA's tredjestørste by (efter New York og Los Angeles) med 3,2 millioner indbyggere. Medtager man de nærliggende amter i Illinois, Wisconsin og Indiana til Chicago Metro-området (Chicagoland), kommer indbyggertallet op på næsten 10 millioner.

Byen er kendt som »Second City« (den anden by) på grund af sin store betydning kun overgået af New York City, samt som »Windy City« (den blæsende by) efter Chicagos støjende politikere og vejret. Navnet »Chicago« er den franske stavning af det Illinois-Miami ord shikaakwa med dobbeltbetydningen »stinkdyr« og »vild løg«, der dengang voksede vildt i de sumpede marker. Dobbeltbetydningen skyldes, at både stinkdyr og vild løg lugter rigtig grimt. I det beslægtede algonkinske sprog abenaki hedder stinkdyr segogw, som på engelsk blev opfattet som skunk og derefter optaget i det engelske sprog som navn på stinkdyret.