LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Byer         


Gaeta
Gaeta, oldtidens Cajeta, by i Syditalien, ligger 15 kilometer vest for Gariglianos munding på spidsen af en smal, klippefuld og vegetationsfattig landtunge, der fra fastlandet strækker sig mod sydøst ud i Gaeta-bugten, der således omgiver byen på de tre sider.

Historie
Gaeta er oprindelig en græsk koloni, der efter sagnet er anlagt af Æneas og opkaldt efter hans amme Cajeta. I oldtiden var den på grund af sin smukke beliggenhed ved den pragtfulde Gaeta-bugt søgt som sommeropholdssted, og dens omgivelser vrimlede af villaer, templer og mausoleer.

Da Antoninus Pius anlagde dens ypperlige havn, tog byen betydeligt opsving. Senere stod Gaeta en tid under byzantinsk herredømme, blev derpå en republik og senere et hertugdømme under pavens overhøjhed, indtil den 1435 blev erobret af Alfons 5. af Aragonien, hvorved den blev forenet med Neapel.

I de følgende århundredes krige spillede Gaeta flere gange en fremtrædende rolle og har måttet udholde flere strenge belejringer. 1707 blev den stormet af østrigerne, 1734 belejrede kong Karl af Neapel fæstningen i 5 måneder og tvang den til sidst til en ærefuld kapitulation.

Under Napoleons-krigene var den flere gange besat af franskmændene og udholdt navnlig en hård belejring fra februar til juli 1806. Da paven flygtede fra Rom, tog han sin tilflugt hertil fra 25. november 1848 til 4. september 1849. Sin sidste berømmelse indlagde Gaeta sig som Frants 2. af Neapels sidste støttepunkt mod piemonteserne 1860. Efter en 3 måneders belejring blev den dog tvunget til overgivelse ved forræderi 13. februar 1861.