London er hovedstaden i England og Storbritannien. Det er en af de største byer i Europa. Byen er samtidig et af de vigtigste finans- og handelscentrer i verden.
Historie Uddybende artikel: Londons historie
Oprindelig var London en keltisk by, grundlagt af romerne, der kaldte byen Londinium og brugte den som havneby ved Themsen. Themsen skærer gennem byen og deler den i nord og syd. I dag kan Themsen krydses ved mange tunneler og broer, hvoraf den berømteste er Tower Bridge.
London blev i 1664-66 hærget af et voldsomt udbrud af pest, som krævede mere end 100.000 dødsofre. Pesten blev i 1666 efterfulgt af en storbrand, som ødelagde cirka 10% af byen.
Baggrundsviden
Borgmesteren i London er Ken Livingstone. Indbyggerne i byen når op på et tal over 7.172.000 mennesker. I 2001 blev de etniske grupper talt til følgende: 71% hvide, 10% indere eller pakistanere, 5% sorte afrikanere. 5% sorte caribianere, 3% blandede racer og 1% kinesere. Den største religiøse gruppe er de kristne (58%) og dem uden en religion (16%).
I London findes 5 lufthavne: London City Airport, Heathrow, Biggin Hill, Kenley Aerodrome og Northolt. Den offentlige transport i London foregår i stor udstrækning med undergrundsbanen, the London Underground, også kaldet »the Tube«, de røde dobbeltdækkerbusser er også almindelige i gadebilledet, sammen med de sorte taxier.
Havnen er også en af verdens største med en samlet længde på mere end 75 kilometer.
Seværdigheder
Buckingham Palace, kongelig residens
British Museum, verdens største museum
Charing Cross Road
Chinatown
Cleopatra's Needle
Covent Garden
Downing Street
Hampton Court Palace
Imperial War Museum
Kew Gardens
London Bridge
The London Eye
Madame Tussaud's
Museum of London
National Gallery, kunstmuseum
Natural History Museum
The Palace of Westminster (Houses of Parliament og Big Ben)