Mexico City

Mexico City
Mexico City (på spansk México Distrito Federal, México D.F. og Ciudad de México, på dansk også Mexico By, i den præ-columbianske tid var byen kendt som Tenochtitlan) er hovedstaden i Mexico. Arealmæssigt dækker byen både det mexicanske føderale distrikt (en særlig administrativ enhed svarende til Washington D.C. i USA) og en del af staten Mexico, i den nordlige del af det føderale distrikt. Mexico City har et af de største indbyggertal i verden, anslået til 30 millioner. Det er også en af de største bymæssige områder i verden, Stor-Mexico City danner en art ellipse, der er spænder 40 kilometer fra øst til vest og 60 fra nord til syd.

Mexico City befinder sig på 19°0'26" nordlig bredde og 99°0'08" vestlig længde. Byens gennemsnitlige højde over havet er 2.240 meter.

Historie
Indtil det 16. århundrede befandt meget af det nuværende Mexico City sig under overfladen af Texcoco-søen. Mange forskellige stammer nåede frem til søens bredder, uden at slå sig ned permanent, først da aztekerne kom dertil fra vest, blev Mexico City en vigtig by.

Aztekerne kom dertil ifølge en gammel legende, som havde profeterede at de ville finde et sted til deres nye by, hvor en mytisk åbenbaring ville blive opfyldt; en ørn der åd en slange mens den sad på en kaktus. Aztekerne oplevede åbenbaringen i et område, der den gang var en lille, sumpet ø i Texcoco-søen. Det afskrækkede dem ikke, de opfandt et system til udtørring af området, ved at lave små jordlodder, hvor de fremstillede al den mad, de havde brug for. Da tilstrækkeligt med land var udtørret, begyndte de at bygge. Tenochtitlán (nahuatlernes navn for byen) blev grundlagt i 1325.

En blomstrende kultur udviklede sig og aztekernes rige begyndte at dominere andre stammer over hele Mexico. Øen blev løbende udvidet, efterhånden som Tenochtitlan voksede, og endte med at blive den største og mest magtfulde by i Mesoamerika. Der blev etableret kommercielle handelsruter, hvor varer fra fjerne egne som den Mexicanske Golf, Stillehavet og måske endda Inca-riget blev fragtet på.

Den spanske Conquistador Hernán Cortés ankom første gang til Tenochtitlan i 1519, men det lykkedes ham ikke at erobre byen før den 13. august 1521, efter langvarige, voldsomme kampe, der ødelage det meste af den gamle aztekiske by.

Efter Tenochtitlans fald, fik byen navnet Mexico City og blev centrum for politisk, religiøs, økonomisk og kulturel magt i den nye spanske koloni, Det nye Spanien. Spanierne byggede en ny by på ruinerne af aztekernes rige, ofte med materialer fra ødelagte aztekiske bygninger. Området mellem øen og den nærmeste vestlige bred blev afvandet og fyldt op, så byen kom til at ligge på en halvø. Yderligere afvanding af søen gjorde det muligt at udvide byen i de efterfølgende århundreder, og den endte med at blive den største by i Amerika, hvorfra hele Det nye Spanien og senere Philippinerne blev regeret.

Efter der var blevet opnået uafhængighed fra Spanien i 1821, var Mexico City kortvarigt hovedstad i det mexicanske rige under Iturbides styre, og fra 1823 og fremefter hovedstad i den mexicanske republik.

Byen har været besat af fremmede magter, i 1847 af USA under den mexicansk-amerikanske krig og i 1864 af Frankrig, der en overgang indsatte en marionetregent, Maximilian of Habsburg. I 1873 åbnede den første jernbane, som forbandt hovedstaden med kysten ved Veracruz.

I 1968 var Mexico City vært for sommerolympiaden, under en periode med politisk uro, som umiddelbart før olympiaden førte til massakren i Tlatelolco på protesterende studerende.

Universitetet i Mexico City blev grundlagt i 1551.

Det moderne Mexico City
Mexico City er en af verdens største byer. Størstedelen af væksten skete i slutningen af det 20. århundrede. I 1950 havde byen omkring 3 millioner indbyggere. I 2000 var det anslåede indbyggertal i selve Mexico City 18.131.000. Det anslås at indbyggertallet i Stor-Mexico City er helt oppe på 28 millioner, i et byområde der dækker et areal på omkring 5.000 kvadratkilometer.

Bjergene, der omslutter byen, virker som kanten af en skål og er medvirkende til byens alvorlige luftforureningsproblem.

Byens placering ovenpå tidligere søbund, betyder også at effekten af jordskælv forøges af geologien. Klokken 07.17 den 19. september 1985, blev byen ramt af et jordskælv, som blev målt til 8,1 på Richter-skalaen, med et anslået (officielt) dødstal på 5.000 til 20.000 mennesker, mens 50.000 til 90.000 mennesker mistede deres hjem, og mange regeringsbygninger blev ødelagt. På tre minutter skete der skader for op imod 30 milliarder kroner. 36 timer senere kom der et efterskælv, som blev målt til 7,5 på Richter-skalaen.

Mexico City betjenes af Metroen, en omfattede undergrundsbane, hvis første strækninger åbnede i 1960'erne. På flere stationer er der udstillet præ-columbianske effekter, som blev fundet under opførelsen af metroen. Byens lufthavn hedder Benito Juarez Internationale Lufthavn, opkaldt efter en af landets store ledere.

Attraktioner
Berømte attraktioner i Mexico City er Zocaloen, den centrale plads med en spansk domkirke og aztekiske ruiner, de elegante boulevarder Paseo de la Reforma og Insurgentes, paladsmuseet Chapultepec som ligger på toppen af en bakke og er omgivet af en park med mange attraktioner, det Nationale Antropologiske Museum, Den Finere Kunsts Palads, de Tre Kulturers Plads i Tlatelolco-området, samt helligdommen og basilikaen Vor Frue af Guadalupe.

Byen har omkring 160 museer, over hundrede kunstgallerier og cirka 30 koncertsale.

Mange steder er der freskoer af Diego Rivera. Han, og samleveren Frida Kahlo, boede i den sydlige forstad Coyoacán. Tæt på lå Leon Trotskys hus, hvori han (Trotsky) blev myrdet.

Politik
På grund af den særlige situation, værende sæde for den mexicanske føderale regerings, har Mexico City gennemlevet flere ændringer af sit bystyre. Siden Mexicos uafhængighed, har byen nogle gange haft et bystyre (og i størstedelen af det 20. århundrede) et styre der refererede direkte til republikkens præsident, som uddelegerede sit ansvar til en person, der bestred posten på ministerniveau (Regente, eller regenten på dansk).

Denne form for politisk organisation, har været skyld i en del harme blandt byens indbyggere, fordi de i mange år ikke havde et styre, som repræsenterede dem ordentligt. Den alvorligste situation opstod i 1988, hvor indbyggerne uden tvivl havde valgt oppositionens kandidater, men ikke desto mindre blev byen styret i seks år af det parti, som vandt præsidentvalget.

Under disse omstændigheder blev en politisk reform uundgåelig. Et byråd blev oprettet og for første gang kunne indbyggerne vælge deres borgmester (begge har stadig begrænset magt, afhængig af det føderale parlament og landets præsident).

Den første demokratisk valgte borgmester var Cuauhtemoc Cardenas, en tidligere præsidentkandidat (og efter manges mening, vinder af et meget omdiskuteret præsidentvalg i 1988).

Et bevis på den demokratiske udvikling i Mexico City er, at den nuværende (2001) borgmester i det føderale distrikt er Andrés Manuel López Obrador, fra partiet PRD som har en vestreorienteret ideologi (mange medlemmer kommer fra det Kommunistiske Parti), mens den føderale regering samtidig har en konservativ præsident.