LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Byer         


Ravenna
Ravenna er en by og kommune i Emilia-Romagna regionen af Italien. Byen ligger 67 kilometer østsydøst for Bologna og 10 kilometer fra Adriaterhavet, som det er forbundet med via en kanal. Byen har cirka 149.000 indbyggere.

Ravennas omegn er de sumpede lavninger mellem floderne Lamone og Fiumi Uniti, og selve byen er ligesom Venezia oprindelig anlagt på øer og var i oldtiden gennemskåret af kanaler. Nutildags er kanalerne fyldte, lagunen omkring Ravenna er tilgroet, og Ravenna har mistet sit præg af søstad, der i oldtiden og begyndelsen af middelalderen gav den betydning som krigshavn og uindtagelig fæstning.

Fra sin glansperiode har den dog bevaret flere bygningsværker, hvis kunsthistoriske betydning er, at de er overgangsværker fra den oldkristelige til den middelalderlige kunst. Særlig mærkes den selvstændige udvikling af basilikastilen og mosaikudsmykningen. Domkirken opførtes cirka 400 som femskibet basilika, men forvandledes 1734 til en treskibet kuppelkirke, så kun krypten og klokketårnet er tilbage af den gamle. I nærheden ligger baptisteriet San Giovanni, en ottekantet kuppelbygning med mosaikker fra 5. århundrede. Kapellet i det ærkebiskoppelige palæ stammer fra 5. århundrede og har fresker fra 547. Yderligere nævnes kirkerne Santa Agata fra 5. århundrede, San Giovanni Battista, der er fra 438, men 1683 næsten ganske forandret, og San Giovanni Evangelista, der er opført 424 af kejserinde Galla Placidia, hvis gravkapel fra 440 indeholder samtidige mosaikker. Kirken San Francesco skal være bygget 427-30, men er nu på dens apsis nær ganske moderne. Basilikaen Sant' Apollinare Nuovo opførtes cirka 500 af Teodorik den Store som ariansk katedral og blev overgivet 570 til den katolske kultus. Fra Teodorik stammer også Santo Spirito, en treskibet, fladtaget basilika, i hvis nærhed træffes det gamle arianske baptisterium Santa Maria. Af Teodoriks palads findes resterne, og hans gravmæle ligger endnu ved Porta Serrata di Totonda. Fra den østromerske periode stammer San Vitale, der er opført 526-47. På det sted hvor den hellige Vitalia led martyrdøden; kirken, der er en regelmæssig ottekant med fortræffelig mosaikker, var rimeligvis oprindelig hofkirke. 5 kilometer sydøst for Porta Nuova ligger Ravennas største basilika Sant' Apollinare, der er den eneste rest af havnebyen Classis, opført 534-49 og restaureret 1779. Fra senere tider nævnes det 1482 byggede gravmæle over Dante, der døde i Ravenna.

Historie
Ravenna, der er en af Italiens ældste byer, er rimeligvis anlagt af etrurerne, men kom senere under gallerne og derefter under romerne.

Augustus anlagde havnen Portus Classis og gjorde Ravenna til station for flåden i Det Adriatiske Hav. Senere tilsandede havnen, men Ravenna havde stadig betydning som hovedstad i provinsen Flaminia og blev ifølge traditionen i året 41 bispesæde, da den hellige Apollinaris kom hertil.

Sin egentlige blomstringstid opnåede Ravenna dog først, da kejser Honorius 404 forlagde residensen fra Rom til den ved sine sumpe, kanaler og fæstningsværker uindtagelige by. Nu begyndte pragtbygningerne at skyde frem i Ravenna, og ad kanaler førtes skibene atter op til byen.

Senere benyttedes Ravenna som residensstad af Odoaker, Teodorik den Store og efter Det Østgotiske Riges undergang (539) af eksarkerne. Disse fordreves 752 af longobarderne, som atter bukkede under for den frankiske konge Pipin i året 755. Ravenna og omegn, det såkaldte eksarkat, blev af Pipin og Karl den Store overdraget til pavestolen, hvis myndighed dog ikke helt gennemførtes i Ravenna, og denne kappestrid blussede af og til op flere århundrede igennem.

I 12. århundrede udviklede Ravenna en næsten selvstændig kommunal regeringsform, og cirka 1275 blev familien Polenta den herskende i Ravenna.

Fra 1441 til 1508 stod byen under Venezia, hvem den fratoges af pave Julius 2. og Liguen i Cambray. Indtil 1797 hørte den så under pavestolen, der atter besad den fra 1815 til 1860. Ravenna er yderligere kendt for konciler, der er afholdt her 877, 899, 998 og 1311.