Reykjavik

Reykjavik
Reykjavík (røgvigen eller den rygende bugt på islandsk) er hovedstaden og den største by på Island, beliggende på halvøen Reykjanesskagi på Islands sydvestlige side.

Indbyggertallet var 118.000 ved folketællingen i 2007; inklusive forstæder er indbyggertallet op imod 200.000, eller næsten 2/3 af hele øens befolkning.

I Reykjavík befinder sig Altinget (det islandske parlament), regeringsbygningen, Háskóli Íslands (Islands universitet, der blev grundlagt i 1911), andre højere læreanstalter, museer, opera, teatre og en international dybvandshavn.

I byens midte ligger Tjörnin, som er én af det sydvestlige Islands største ynglepladser for vandfugle. Et hjørne af dammen er opvarmet og isfrit om vinteren, så fuglene opholder sig der året rundt.

Reykjavik er den nordligst placeret hovedstad.

Seværdigheder
Hallgrímskirkja er, med sit 73 meter høje særprægede tårn, Reykjavíks vartegn. Kirken er med sine 1.200 siddepladser Islands største kirke. Den stod færdig i 1986 og tog næsten 40 år at fuldføre.

I december 1992 blev det store koncertorgel indviet, bygget af Johannes Klais Orgelbyggeri i Bonn. Kirkens stil forbinder den islandske naturs fjelde, gletschere, gejsere og de store vidder med arkitekturen.

Historie
Reykjavik fik købstadsret 1786 og udviklede sig i 19. århundrede lidt efter lidt til en by og til landets hovedstad. Islands første landnamsmand Ingolfur nedsatte sig i Reykjavik, efter at hans højsædesstøtter var drevet i land ved Arnarholl.

På midten af Seltjarnarnes, hvor Reykjavik nu findes, fandtes indtil midten af 18. århundrede foruden gården Reykjavik kun nogle spredte smågårde, husmandspladser og fiskerhytter, men der var ingen handelsplads, denne lå på Effersey og kaldtes Holmen efter Holmenshavn.

Kong Christian 4. tilbyttede sig gården Reykjavik 1616 for andre ejendomme, og 1752 blev der anlagt, med kongelig støtte, klædefabrikker og uldspinderier. Handelsruterne fra Effersey flyttedes 1780 til Reykjavik, og lidt efter lidt begyndte befolkningen at forøges; 1785 flyttedes Skalholt lærde skole hertil, derfra atter til Bessastaðir 1805 og så igen tilbage til Reykjavik 1846.

I begyndelsen af 19. århundrede begyndte landets højere embedsmænd, som før havde boet på forskellige landejendomme at tage bopæl i Reykjavik, Landsoverretten i Reykjavik blev oprettet 1800, og siden Altinget genoprettedes (8. marts 1843), har det holdt sine møder i Reykjavik.

Allerede fra midten af 19. århundrede var Reykjavik blevet midtpunktet for hele landets administration, men udviklingen af Reykjaviks handel, fiskeri og håndværk skete især i den senere halvdel af 19. århundrede.

Indbyggertallet i Reykjavik var 1801 307, 1840 890, 1860 1.444, 1870 2.024, 1880 2.567, 1890 3.886, 1901 6.682.