Teheran
Teheran er hovedstaden i Iran og hovedby for provinsen af samme navn. I 2005 boede der cirka 7,3 millioner mennesker - med omkringliggende forstæder cirka 12 millioner.
Hovedbyen er desuden vigtig, da over halvdelen af landets industri er placeret her. Således produceres der her både elektronik, tekstil, cement og biler.
Der dyrkes desuden en del sukker i området. Byen er også et førende center inden for salg af tæpper og møbler.
Teheran er en spredt by ved foden af Alborzbjergene, med et enormt netværk af lande- og hovedveje uden sidestykke i det vestlige Asien.
Det er også center for landets jernbanenetværk. Byen har talrige store museer, kunstcentre, paladser og kulturelle centre.
I det tyvende århundrede stod Teheran over for en stor migration af folk fra hele Iran, inklusive de etniske og religiøse minoriteter, såsom aserbajdsjaner, armenier, assyrer, kurder, mazandariner, jøder, bahai og zarathuster. Byen er fyldt med historiske moskeer, kirker, synagoger og zarathustriske ildtempler.
Historie
Udgravninger identificerer eksistensen af bopladser i Teheran helt tilbage til 6000 f.Kr. Teheran var en velkendt landsby i det 9. århundrede, men var mindre kendt end byen Rhages, som blomstrede i nærheden i præmongolietperioden. I det 13. århundrede flygtede mange af indbyggerne til Teheran som følge af mongolernes ødelæggelse af Ray. I nogle kilder fra mongolperioden er byen nævnt som »Rhages' Teheran«. Byen er senere nævnt i Hamdollah Mostowfis Nuz'hat al-Qulub (skrevet i 1340) som en kendt landsby.
Don Ruy Gonzáles de Clavijo, en castiliansk ambassadør, var sandsynligvis den første europæer der besøgte Teheran i juli 1404 på sin ekspedition til Samarkand (nu i Usbekistan) og den mongolske hovedstad.
Teheran blev residensen for safavidherskerne i det 17. århundrede.
Tahmasp 1. byggede en bazar og en væg og fire vagttårne rundt om byen.
Teheran havde omkring 3.000 huse tidligt i det 17. århundrede.
I 1702 blev Teheran invaderet af afghanere.
Byen overvandt fortroppen på den afghanske styrke, men blev besejret af hovedstyrken og led voldsomt under den afghanske besættelse fra 1723 til 1729.
Nadir Shah befriede Teheran i 1729.
Tidligt i det 18. århundrede gav Karim Khan Zand ordre til at et palads, et harem og et regeringskontor blev opført i Teheran, formodentlig for at udråbe Teheran som hans hovedstad, men senere flyttede han sin ledelse til Shiraz. Teheran blev endelig hovedstad i Persien i 1795, da Qajar kongen Agha Mohammad Khan blev kronet i byen.
Under 2. verdenskrig, gik britiske og sovjetiske tropper ind i byen. Teheran holdt Teherankonferencen i 1943, hvor den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt, britiske premierminister Winston Churchill, og sovjetiske premierminister Josef Stalin deltog.
Efter krigen led byens ældre bevaringsværdige bygninger under Mohammad Reza Pahlavis styre.
Shahen troede på at ældgamle bygninger, som større dele af Golestanpaladset, Takieh-ye Dowlat, Toopkhoonehpladsen og andre ikke skulle være en del af en moderne by.
De blev systematisk ødelagt og blev erstattet af bygninger der var moderne i 1950-60'erne. Beslutningen om at gennemføre dette bliver for tiden hovedsagligt set som en fejltagelse, som har skadet den visuelle struktur af byen.
Den 8. september, 1978, førte demonstrationer mod Shahen til optøjer. Efter forlydende åbnede militæret ild mod den demonstrerende flok.
Krigslov blev indført fra 1978-79 i kølvandet på revolutionen.
I løbet af Iran-Irak-krigen fra 1980-1988, var Teheran under gentagne angreb af Scudmissiler og bombardementer af tilfældige beboelses- og industrimål, hvilket resulterede i tusindvis af civile tilskadekomne.
Økonomi
Omkring 30 % af Irans offentlige sektors arbejdsstyrke og 45 % af landets store industrielle firmaer ligger i Teheran, og næsten halvdelen arbejder for staten. De fleste af de resterende arbejdere er fabriksarbejdere, detailhandlende og transportarbejdere. Få udenlandske firmaer arbejder i Teheran på grund af den islamiske regering og dens ringe relationer med vesten. Men før den islamiske revolution var mange vestlige firmaer aktive i regionen.
I dag er der mange moderne industrier i byen, som omfatter bilproduktion, elektronik, våben, tekstiler, sukker, cement og kemiske produkter. Byen er også et førende center for salg af tæpper og møbler. Der er et olieraffinaderi i nærheden. Byen har to lufthavne, Mehrabads internationale lufthavn og Imam Khomeinis internationale lufthavn. Teheran er stærkt afhængig af privatbiler, busser, motorcykler og taxa og er en af verdens mest bilafhængige byer.
Etymologi
Der knytter sig forskellige teorier til oprindelsen af navnet Tehrān.
Teherans officielle hjemmeside skriver, at »Teheran« kommer af det persiske ord »Tah«, hvilket betyder ende eller bund og »Ran«, der betyder bjergskråning. Teherans geografiske placering taget i betragtning, ved bunden af Alborzsbjergenes skråning, virker denne forklaring som den mest sandsynlige for oprindelsen af byens navn.
En anden teori bygger på at ordet »Teheran« stammer fra Tiran/Tirgan, »Boligen til Tir« (Tir er den gud i zarathustrianismen, som svarer til den romerske Merkur). Den ældgamle parthiske by Tiran var nabo til byen Mehran (»Boligen til Mehr/Mithra«, zarathustrianismens solgud). De var begge blot landsbyer i forstæderne til den store by Ray/Rhages. Mehran eksisterer stadig og udgør et beboelsesdistrikt i Teheran. Det samme gælder Ray, som udgør en sydlig forstad til Teheran.
Den tredje teori er, at Teheran betyder »et varmt sted«, modsat »et koldt sted« (eksempelvis Shemiran - et køligere distrikt i det nordlige Teheran. Nogle tekster omkring dette emne hævder, at Teheran på persisk betyder »varm bjergskråning«.