LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Byer            Danmarks byer         


Varde
Varde er en by i Jylland.

Historie
Varde, hvis navn Wartwith (måske af »var«, dæmning, og »with«, skov) allerede forekommer i begyndelsen af 12. århundrede som navn for den nedenfor omtalte borg, er en meget gammel by, der i alt fald fra 13. århundrede har været købstad, hvad man kan se af sognekirken. Dens ældste kendte privilegier er udstedt af Christoffer af Bayern i 1442. Stedets bebyggelse skyldes vel skibsfarten på åen, der i middelalderen var langt mere sejlbar end nu, og byen har vistnok i de tider haft en del betydning som handelsplads, ligesom den da var sæde for høvedsmanden over Vardesyssel (Varsyssel) og havde en befæstet kongsgård »Vardøhus«, der lå vest for byen og beskyttede den fra søsiden. Borgen har været meget gammel, men den blev ødelagt under et bondeoprør i 1439 og blev aldrig genopført; spor af slotsbanken fandtes endnu i begyndelsen af 19. århundrede, og endnu i slutningen af 17. århundrede sås ruiner af borgen; spor af to skanser, der lå henholdsvis nord og syd for åen, er også først forsvundet i den seneste tid, en lille høj syd for åen betegner endnu den enes plads.

Foruden den nuværende kirke havde byen en kirke til i middelalderen, St.-Nicolai Kirke, der lå noget vest for Storegade (Nicolaigade og Nicolaikirkegade minder om den), som allerede nævnes ved midten af 14. århundrede, og som først blev nedbrudt i 1809. I grevens fejde, da Skipper Herman, en tilhænger af Skipper Clement, blev overrumplet her af Johan Rantzau og dræbt led Varde meget, og snart efter begyndte der for byen en alvorlig tilbagegangstid, der vistnok indlededes med den store brand i pinsen 1551, da en stor del af Varde tillige med de to kirker gik op i luer; 1590, St.-Dionysii dag, brændte atter den bedste del af byen. Samtidig begyndte tilsandingen af åen, og dertil kom krigene i 17. århundrede, da den hjemsøgtes både af venner og fjender, og en voldsom pest under den sidste krig 1657-60; i 1672 var der 569 indbyggere. Tilbagegangen vedblev i hele det 18. århundrede; sejladsen hørte efterhånden helt op på grund af tilsandingen; ved 1770 havde byen slet ingen skibe mere; 1777 brændte den sydlige, 1821 den nordlige del af byen. Først efter den tid begyndte Varde atter at komme til kræfter; men senere led den igen et knæk ved Esbjergs opkomst.