LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Byer            Polen         


Warszawa
Warszawa har været Polens hovedstad siden 1596, da Sigismund 3. af Polen flyttede hovedstaden fra Krakow. Warszawa ligger ved Wislas (Weichsels) løb, og har cirka 1,3 millioner indbyggere.

Byen har en alsidig industri, og er et vigtigt trafikcentrum. Rent kulturelt er byen også landets centrum.

Byen har kun få rester af dens ældre arkitektur, da Warszawa næsten jævnedes med jorden under 2. verdenskrig. Ved genopbygningen har man delvis fulgt gamle byplaner og fotografier.

Byen var under tysk okkupation 1939-1945, hvorunder en halv million jøder myrdedes af nazisterne i Warszawas ghetto.

Historie
Warszawa omtales første gang 1224 og var som oftest residens for hertugerne af Masovien, indtil disse uddøde 1526 og Masovien og Warszawa faldt tilbage til Polen. Allerede 1550 gjorde kong Sigismund 2. August Warszawa til sin residensstad, og derefter var den stedse Polens hovedstad. Da dette 1573 blev et valgrige, afholdt man den første valghandling, ved hvilken man valgte Henrik af Anjou til konge, ved landsbyen Wola i nærheden af Warszawa, og også de senere valg fandt så godt som alle sted her. I august 1655 overgav Warszawa sig til Karl 10. Gustaf af Sverige, men 1656 blev den tilbageerobret af kong Johan Kasimir. Samme år måtte den imidlertid for anden gang overgive sig til svenskerne efter 3 dages slaget ved Warszawa fra 28. til 30. Juli. Under kongerne August 2. og August 3. blev Warszawa meget forskønnet ved nye pragtbygninger; men under Den Nordiske Krig led den frygteligt. 24. maj 1702 blev den uden modstand besat af Karl 12., og 1703 gav Sverige anledning til sammentræden af den kongres i Warszawa, der endte med, at Stanislaus Leszczynski 1704 valgtes til konge, og at der 1705 sluttedes en alliance mellem Sverige og Polen, hvorpå byen atter blev rømmet af svenskerne. Efter August 3.s død 1763 var Warszawa skueplads for adskillige uroligheder, men 1764-74 holdt russerne byen besat og fremtvang valget af Stanislaus Poniatowski til konge. 1793 besatte russerne Warszawa på ny, men april 1794 nedsabledes den russiske besætning. Fra 9. juli til 6. september samme år belejredes byen forgæves af preusserne, men 5. november overgav den sig, efter at russerne under Suvorov havde foretaget den blodige storm på Praga. Ved Polens tredje deling 1795 blev Warszawa preussisk og gjort til hovedstad i provinsen Sydpreussen. 28. november 1806 besattes den imidlertid af franskmændene, og 1807 blev Warszawa hovedstad i hertug- og senere storhertugdømmet Warszawa. Fra 23. april til 2. juni 1809 holdtes Warszawa besat af østrigerne, og 8. februar 1813 besattes byen af russerne. 29. november 1830 begyndte i Warszawa den ulykkelige polske opstand, der endte med byens overgivelse efter stormen 6.-7. september 1831. Oktober 1850 holdtes i Warszawa en konference mellem Rusland, Østrig og Preussen, på hvilken Preussen blev tunget til at opgive sine planer om ordningen af de tyske forhold. 5. Juni 1851 sluttedes her den såkaldte Warszawaprotokol, ifølge hvilken kejser Nikolaj gav afkald på sine formentlige rettigheder til Holsten til bedste for prins Christian af Glücksburg (Christian 9.). 1861-62 var Warszawa skuepladsen for de nationale og kirkelige demonstrationer, der gik forud for Polens sidste opstand. Ligesom under den første spillede Warszawa en hovedrolle, og byen blev atter hårdt straffet gennem deportationer, konfiskationer og et strengt militærvælde. Efter den russisk-japanske krigs afslutning 1905 var Warszawa som så mange andre byer i det daværende Rusland skuepladsen for politiske uroligheder. Warszawa erobredes under 1. Verdenskrig under centralmagternes store sommeroffensiv i 1915. Forinden - fra 15. juli - var over 300.000 af byens indbyggere flygtet mod øst, ligesom en mængde værdigenstande var bragt bort, og mange fabrikker sprængt i luften, fordi de ikke kunne tømmes. Også alle tre broer over Wisla blev sprængt i luften. 4. august begyndte beskydningen af forterne; samme aften faldt den ydre fortkæde og natten til 5. august den indre. Om formiddagen samme dag besatte tyskerne Warszawa, som nu blev hovedstad for det oprettede tyske generalguvernement. 3. maj 1916 holdt indbyggerne en storslaaet fest i anledning af 125 års dagen for forfatningen af 1791, og 5. november 1916 udstedte okkupationsmyndighederne i Warszawa proklamationen om »de okkuperede polske landsdeles« uafhængighed. Efter centralmagternes sammenbrud 1918 formulerede regeringsrådet i Warszawa. 8. oktober 1918 uafhængighedsprogrammet. 10. november 1918 afvæbnede indbyggerne i Warszawa den i byen værende tyske garnison, og 9. februar 1919 åbnedes her den konstituerende Sejm. Under krigen med bolsjevikkerne var Warszawa i 1920 stærkt truet af russerne, men den polske offensiv reddede byen.