LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Bygningsværker        


Absalons Borg

A: Absalons ringmur.
B: Tårn.
C: Senere middelalders fundamenter.
D: Absalons brønd (med overdækket tilgang).
E: Vandudløb.
F: Bagerovn, middelalderlig.
G: Omrids af Københavns Slot.
Skraveret: Nuværende Christiansborg.
Absalons Borg ved Havn (navnet »Akselhus« er fra ny tid) blev anlagt 1166 eller 1167 på en holm i sundet mellem Sjælland og Amager. Skønt man også tidligere med temmelig stor sikkerhed kunne udtale, at denne holm var den del af den nuværende store slotsholm, hvorpå siden hen Københavns Slot og Christiansborg Slots hovedbygning blev opført, har udgravninger, foretagne 1907 i anledning af slottets genopførelse, bragt uventet gode oplysninger såvel om den gamle borgs beliggenhed, som om dens konstruktion.

Det viste sig, at der tæt under stenbroen i den indre slotsgård, lige for hovedporten fra slotspladsen, endnu fandtes betydelige bygningsrester, der med al sikkerhed kunne bestemmes som dele af Absalons befæstning. Herefter har dennes hovedled været en svær, metertyk ringmur, sat af en ydre og indre murskal, den indre af kamp- og kridtsten, den ydre udelukkende af smukke, regelmæssige kridtstenskvadere; mellemrummet var udfyldt med en fast pakning af sten og kalk. Muren anlagdes på holmen, efter at dennes niveau, der kun lidet hævede sig over dagligt vande, var højnet ved påførsel af jord fra den nærmeste del af Sjælland, strøget ved Højbroplads. Fundamenterne er dog førte ned til den gamle overflade. Henimod murfoden er på ydersiden et stenskifte rykket lidt indad, og det underliggende afhugget med en skråkant, på ganske lignende måde som i talrige af Danmarks romanske landsbykirker. I øvrigt vidner kvadrene, især på ydersiden, om særdeles omhyggelig tildannelse og solid opbygning. Muren står endnu over en strækning af 38-40 meter, med stærkt vekslende højder, op til cirka 2 meter højde.

Inden for denne ringmur lå beboelseshusene. Af disse er bevaret det nederste af 3 teglstensmure, der som badier i en cirkel slutter til ringmuren. Stenenes art og bygningsmåden er som i Valdemarsmuren ved Dannevirke og andre teglstens bygningsværker fra tidlig middelalder. Cirka 5-6 meter inden for ringmuren ligger fremdeles den kendte gamle Absalons Brønd, der bærer sit navn fra meget gammel tid. Den kan være anlagt samtidig med borgen; med sikkerhed kan det vel ikke siges, at den just hører til det oprindelige anlæg, men den har i hvert fald været i brug på en tid, da ringmuren endnu stod synlig og fast, idet et afløb fra den er ført ud gennem murfoden, just gennem det med skråkant forsynede skifte, hvor en kvader er borttaget og delvis igen erstattet med groft tilhugne mursten.

I nogle meters afstand er fundet en anden, ligeledes meget gammel brønd, andre, vistnok nyere, i større afstand, i en af dem middelalderlige arkitekturfragmenter. Yngre end ringmuren og øjensynlig ikke planlagt sammen med denne er et svært, rektangulært murstenstårn, der slutter sig til den som en fortsættelse, men dog næppe er ret meget yngre end selve ringmuren.

Særdeles stor var Borgen vel ikke, målt med senere tiders målestok eller sammenlignet med samtidige bygningsværker som Valdemarsmuren eller Vordingborg Slot. Saxo kalder den da også et ringe værn, hvis virkelige nytte imidlertid blev særdeles stor. Det hidtil fremdragne tyder på, at ringmuren kun har haft et tværmål af 30-35 meter, således at den helt ville kunne rummes inden for den nuværende slotsgård. Udelukket er det dog ikke, at den har været af aflang form. Mulig vil rester kunne findes på den modsatte side af Christiansborgs hovedfløj, på selve slotspladsen.

Blåtårn, der lå på denne side, har dog i hvert fald ikke hørt med til den, men er fra meget nyere tid. På hovedfløjens plads og 4,4 meter til siden for den er alt bortgravet til bunden ved arbejderne til fundamenteringen af Christian 6.s slot. Men i hvert fald blev borgen faktisk et betydeligt værn mod sørøvere og andre fjender, der da også med iver søgte at ødelægge den. Allerede 1248 angrebes og afbrændtes den af lübeckerne, 1259 af fyrst Jaromar og endelig 1368 af hansestæderne, der efter erobringen sendte 50 stenhuggere op for at ødelægge den. Dronning Margrethe klager da også 1375 over, at borgen ganske var ødelagt. Den er derefter antagelig ikke blevet genopført i sin gamle form, men det første Københavns Slot er blevet anlagt på dens ruiner.