Alhambra
Alhambra (udtale er uden h), det røde slot, kaldet efter stenenes rødlige farve, de mauriske kongers højborg, ligger på en klippe uden for Granada, overfor Darroflodens kløft. Klippens sider er dækkede af pragtfuld højskov og har mangfoldige kildevæld; til dens top (170 meter over Darro) når man gennem puerta judiciaria, dommens port, førhen Bab Xarca (lovens port). Denne top danner et plateau på 1 kilometers længde og en bredde af fra 40-135 meter og er omgivet af arabiske mure, flankerede af et betydeligt antal tårne - i maurernes dage ikke mindre end 37 - af hvilke en del ligger i ruiner. Fra nævnte dommens port, som er bygget 749 efter Hegira (1308), kommer man gennem en snæver allé til plaza de los Aljibes, cisternepladsen, under hvilken findes uhyre cisterner af maurisk oprindelse med iskoldt vand fra Darro. Vest for denne ligger levningerne af maurernes gamle Alcazaba eller kastel, behersket af 4 mægtige tårne; den østlige side grænser op til Karl 5.s palads, en italiensk renæssancebygning for hvis skyld det gamle mauriske kongeslots hovedfacade måtte synke i grus. Øst for Karl 5.s palads ligger den faldefærdige kirke Santa Maria, førhen moské, og derfra stiger igen en snæver gyde med elendige hytter op til plateauets højeste punkt, hvor der står et nu forladt franciskanerkloster, efter sigende førhen en moské, hvor der lå 5 arabiske emirer, deriblandt Alhambras grundlægger, Al-hamar den Prægtige, begravede. Plateauet var i maurertiden stærkt bebygget, og hvert spadestik i jorden bringer levninger af arabisk murværk for dagen.


Alhambra
Det egentlige Alhambra ligger umiddelbart nord for ruinerne af Karl 5.s palads. Tidligere var hovedindgangen til det midt på den nu forsvundne, vestlige facade, lige ud for myrtegården; nu fører en snæver gang langs nordfacaden af kejserpaladset ind i det egentlige Alhambra. Man træder først ind i nævnte myrtegård, patio de los arrayanes, en vidunderlig skøn plads, 40 meter lang, 22 meter bred, omgivet af et på hvide marmorsøjler hvilende galleri med et rektangulært, noget over 1 meter dybt bassin, indhegnet med hække af ældgamle myrter og oranger; for enderne gallerier med smækre søjler og mauriske buer af uforlignelig skønhed, skjult under et væv af herlige arabesker. (En ildebrand, som 1890 udbrød i Alhambra, ødelagde noget af disse konstruktioner). I baggrunden knejser comaréstårnet med gesandternes sal, til højre fører en vestibule ind til løvegården. Gesandternes sal, Sala de los Enibajadores, bygget af sultan Abul Hachach Jusef, er den største i Alhambra, firkantet, 16 meter høj, gulvet belagt med marmorplader. Da murene er 3½ meter tykke, er vinduesåbningerne hele små værelser, beklædte med glimrende azulejos og stukornamenter. Salens loft er af cedertræ, kostelig udskåret, et vidunder både i opfindelse og udførelse, væggene beklædte med et slags filigran af stukarabesker, der nærmest kan sammenlignes med stenkniplinger i flere lag over hinanden, derhos ligesom alle andre rum i Alhambra udstyret med arabiske indskrifter, sprog af koranen og af digtere, som med lyrisk flugt og østerlandsk fantasi besynger blomstens og myrtens duft, himlens azurblå hvælving, solens strålende glans, fyrstens majestæt og vælde.

Løvegården, el patio de los leones, er den mest imponerende levning af arabisk kunst, der eksisterer i vor verdensdel. Det er en patio, 34 meter lang, 20 meter bred, anlagt 1377 over flere år af den arabiske arkitekt Abn Cencid under sultan Abu Abdillah Algani Billah. 128 hvide marmorsøjler danner en arkaderække, hvortil der på den østlige og vestlige side er føjet to fremtrædende pavilloner med arabiske buer og stalaktitagtige kupler, alt til hobe skjult under et væv af stenkniplinger, hist og her med spor af farver og forgyldning. Midt i patioen står løvefontænen: 12 naivt hugne stenløver i halv størrelse bærer en opsats med en tolvsidet kumme, el mar (havet), derover en mindre, la taza (koppen) og et nyere topstykke.

Også i abencerrajernes sal til højre for løvegården er væggene klædte i et vidunderligt væv af stukornamenter, og loftet er en af disse feagtige medias naranjas (halve oranger), som der synes at have hørt mere end menneskelig opfindsomhed, flid og manuel færdighed til at frembringe. Lige over for denne sal, på den anden side af løvegården, ligger den lige så pragtfulde Sala de las dos hermanas, de to søstres sal, således kaldet, fordi gulvet dannes af to kolossale, hvide marmorplader, las dos hermanas; Væggene og loftet her er som i abencerrajernes sal. Endnu må nævnes la Capilla Real eller det kongelige kapel. Det frembyder en sær blanding af muhammedanisme og katolicisme: Indskrifter af koranen, kastiliens tårne, mauriske azulejos, Leons heraldiske løver, Herkules' søjler, Karl 5.s devise, alt mellem hinanden.

Historie
Plateauet var allerede bebygget, formodentlig også befæstet i Romertiden. Snart efter den arabiske invasion synes der at have været anlagt mure og tårne på toppen af højen, hvor en talrig, men fattig befolkning slog sig ned. Det var dog først Alhamar den Prægtige (cirka 1250), som opførte det navnkundige slot, mod hvilket de samtidige kristne fyrsters residenser ikke kunne måle sig. Andre mauriske konger byggede videre. I de sidste mauriske kongers dage strålede Alhambra i uforlignelig skønhed, og alt, hvad den arabiske kunst på sit daværende standpunkt evnede, kom Alhambra til gode. Det var den seneste mauriske stil, som her gjorde sig gældende i sin største fuldkommenhed, med sin fine gratie, sin rige komposition og sin til det yderste gående virtuositet i teknikken, men også med en meget tydelig udtalt haremsagtig yppighed og raffinement i undfangelse og udførelse. 1492 måtte den sidste konge af Granada, Boabdil, forlade sit paradis på Alhambrahøjen, og derefter indtrådte der sørgelige tider for den forladte kongeborg. Karl 5. lod slottets hovedfacade nedbryde for at skaffe plads til sit renæssancepalads, som aldrig blev fuldført. Murene sank i grus, tårnene styrtede sammen, arabeskerne hensmuldrede eller overkalkedes, lasede tiggere opslog deres pauluner i kongesalene, til sidst blev Alhambra endog gjort til et tugthus. I dag er Alhambra et betydeligt turistmål.