Bregentved
Bregentved, gods nordøst for Næstved, nævnes omkring 1250. Omtrent 100 år senere var Oluf Grubbe ejer af Bregentved. Som ejere nævnes senere slægterne Bydelsback, Gyldenstjerne, Krognos, Brahe og Juel. Ove Juel solgte 1682 Bregentved til sin svigersøn, vicestatholder Fr. Gabel, hvis søn 1718 afhændede den til Frederik 4., af hvem den blev gjort til ryttergods.

Efter Frederik 4.s død solgte Christian 6. Bregentved til den bekendte Povl Vendelbo Løvenørn for 25.000 rigsdaler. Samme konge købte gården tilbage af hans søn for 65.000 rigsdaler og overlod den som opholdssted til sin hustrus søster, enkefyrstinden af Ostfriesland, der imidlertid foretrak at bo på Sorgenfri.

Kort efter sin tronbestigelse skænkede Frederik 5. Bregentved til sin yndling Adam Gottlob Moltke og oprettede 31. marts 1750 for ham - af godserne Bregentved, Sofiendal, Juellinge og Thurebyholm (senere kom hertil Alslevgaard og Tryggevælde) - Grevskabet Bregentved - hovedbygningen, der vistnok ligger på den oprindelige plads, er opført 1887-91 af arkitekt Axel Berg i rokokostil. Mansardtaget er dækket dels med blåglaserede teglsten, dels med kobber. Af dens tre sammenbyggede, to stokværk høje fløje er den nordre, kirkefløjen, bevaret fra den gamle bygning af hensyn til det prægtige kapel (indrettet af Poul Løvenørn i barokstil) i 2. stokværk. Indkørsel og vestibule findes i sydfløjen, der er smykket med et porttårn med kobberdækket spir (47 meter). Haven er meget stor, med parkanlæg, prægtige alleer og udmærkede drivhuse. Blandt dens prydelser findes en obelisk til minde om Frederik 5. og en bronzestatue, rejst af taknemmelige bønder for gehejmekonferentsråd, Grev A. W. Moltke (1859).