Christiansborg Slot
Christiansborg Slot er hjemsted for Danmarks Folketing men har tidligere været kongens slot. Det ligger på Slotsholmen i det centrale København. Det er bygget på ruinerne af Absalons borg fra 1160'erne, og ruiner af den kan ses i kælderen under det nuværende slots nordlige indgang.

Det 1. Christiansborg Slot

Det første Christiansborg Slot (før branden 1794)
Det 1. Christiansborg Slot var kongelig residensslot i København, opført af Christian 6. 1731-45 på Slotsholmen, hvor tidligere Københavns Slot og derefter Frederik 4.s residens havde ligget. Slottet var et firefløjet rokoko palads med ridebane, hofteater - der står der endnu - og slotskirke samme sted som den nuværende. Den ledende arkitekt ved byggearbejdet var generalbygmester Elias David Häuser, fra efteråret 1736 for den indre udstyrelses vedkommende oberstløjtnant Laurids Thura og kaptajn (senere oberstløjtnant) Nikolai Eigtved.

1738 fik dog en særlig slotsbygningskommission (som blev ophævet 22. februar 1745) hele overledelsen, mens Eigtved efter Häusers fratrædelse 1742 blev den eneste bygningskyndige leder. Trods stadige, særlig af pengemangel frembragte forsinkelser (arbejdet truedes af og til med at gå i stå) stod det kolossale slot i det væsentlige færdigt i slutningen af 1745 og havde da kostet 2.700.000 rigsdaler i datidens penge (hvoraf 50.600 var gået til marmorbroen og 88.000 til møbler).

Hovedbygningen blev dog allerede delvis taget i brug 26. november 1740, da Christian 6. under stor pomp holdt sit højtidelige indtog i den ny residens. Slottet, der var i rokokostil, kobbertækt og helt beklædt med sandsten, overlæsset med dekorative enkeltheder på gesimser og vinduesindfatninger, smykket med vaser, relieffer, statuer og grupper, bestod af en hovedbygning på fire fløje med tårn og spir over hovedindgangen fra ridebanen, fire såkaldte »løngange« på siderne, endvidere den tilstødende anselige slotskirke samt endelig udstrakte »nebenbygninger«, stalde med buegange, ridehus, hofteater og pavilloner ved marmorbroen over Frederiksholms Kanal. Alle disse udbygninger, der ligger samlede om den store ydre slotsplads (ridebanen), står den dag i dag.

Hovedbygningens tagryg var 36 meter høj, slotstårnets fløj knap 84 meter over jorden og murene i kældrene 3 meter tykke. Den indre udsmykning var også i rokoko, fuld af svejfninger, snirkler og sving, overlæsset og tung og struttende af forgyldning. I hele Frederik 5.s tid arbejdedes der videre på udsmykningen med malerier og billedhuggerarbejder; den prægtige riddersal, til hvilken franskmanden Jardin gav tegningen, blev først indviet ved Christian 7.s formælingsbal 10. november 1766, ligesom de enkelte rum selvfølgelig efter den skiftende smag og anvendelse uophørlig underkastedes større og mindre forandringer. Blandt de kunstnere, som især vandt berømmelse her, må fremhæves Abildgaard, Wiedewelt, Stanley, Mandelberg og Krock.

Det er ikke det mindst mærkelige ved denne kolossale og solide bygning, at den svævede i bestandig brandfare. Natten mellem 9. og 10. december 1774 var slottet på et hængende hår ved at gå op i luer og frelstes kun ved slotsfogdens påpasselighed og iver, og det var ingen hemmelighed for slottets betjente, at der mange gange hver vinter var brand i de vidtforgrenede ildkanaler og kakkelovnsrør, som lå skjulte bag vægge, paneler, gesimser og mellem lofter og gulve. Alle sikkerhedsforanstaltninger, som blev foretaget, viste sig utilstrækkelige, ja 1779 erklærede bygningsdirektionen rent ud, at »den ikke havde kunnet finde noget sikkert middel mod brandfaren«. Katastrofen indtrådte da også 26. februar 1794 om eftermiddagen klokken 3, da en heftig ild pludselig brød frem i arveprinsens gemakker og i løbet af natten lagde hele hovedbygningen i aske, således at kun de rygende, sværtede og vaklende mure stod tilbage.

Der blev straks åbnet en nationialsubskription til slottets genopførelse; men under de usikre politiske forhold i Europa anså man det for mere påtrængende at anvende de meget betydelige summer, der indkom, til flåderustninger. De påfølgende nationalulykker: Københavns store ildebrand 1795, efter hvilken slotsruinerne og deres omgivelser blev et tilflugtssted for hundreder af husvilde og fattige familier, bombardementet 1807, flådens tab, pengenøden og endelig den langvarige krig med England, der gjorde ende på al velstand, bevirkede, at tanken om slottets genopførelse så godt som blev stillet i bero, skønt ingenlunde opgivet, og det varede derfor længe, før der for alvor blev taget fat.

Det 2. Christiansborg Slot
Først henimod slutningen af 1820'erne rejste hovedbygningen sig igen efter den senere konferensråd, arkitekt Christian Frederik Hansens plan og under hans ledelse. Da de gamle fundamenter og mure bibeholdtes, vedblev Christiansborg Slot at være kolossal og mægtig i sine dimensioner, og virkede mere ved sin masse, som arkitekten havde forstået at gøre imponerende, end ved sin skønhed, dog var facaden til ridebanen, hvor riddersalsfløjen med tårnet bortfaldt og afløstes af en kolonnade, ikke uden en vis ædel ynde.

Det 2. Christiansborg blev opført i tidens stil, klassicismen. Det var omkring dette slot, at begivenhederne ved landets overgang fra enevælde til folkestyre udspillede sig. I marts 1848 samledes et folketog foran Christiansborg, der resulterede i at Danmark fik sin første demokratiske grundlov. Kongen afstod siden nogle af sine gemakker til Rigsdagen, som begyndte sin virksomhed i januar 1850 i den samme fløj af Christiansborg som den, hvor Folketingssalen i dag ligger. Det andet Christiansborg brændte i oktober 1884.

Det 3. Christiansborg Slot
Man begyndte opførelsen af det 3. Christiansborg i 1906, med brug af de samme mure som de to foregående slotte. Stilen blev nybarok, og bygningens tyngde og soliditet skulle understrege slottets betydning som rigets politiske midtpunkt.