Dronningborg
Dronningborg var navnet på et nu nedrevet kongelig slot i Randers by. Slottet var under navnet Randersgård opstået af det tidligere Gråbrødrekloster, der 1530 blev overdraget til Mogens Gjøe; efter hans død 1544 kom det til kronen og nævnes samme år som Randersgård eller »Vor gård i Randers«, der snart efter (omtrent 1550) måtte vige for navnet Dronningborg, da Christian 3., som 21. december 1551 her udstedte den dronningborgske reces, bestemte slottet til enkesæde for sin hustru Dorothea, (1559 - 1571).

Dronningborg bestod af en 4-fløjet gård med et tårn, sandsynligvis de gamle klosterbygninger; den gamle klosterkirke, der 1530 var blevet sognekirke for den østlige del af Randers by, blev slotskirke. Da Dronningborg ved enkedronningens død var kommet under kronen, blev den sædet for kongelige lensmænd; den mest kendte af disse var Eske Brok til GI. Estrup. Under svenskekrigene blev Dronningborg hårdt medtaget og kom efter 1660 i privat besiddelse, men tilfaldt 1710 som arveløst gods på ny kronen. Dens tilliggende blev lagt under Ryttergodset.

Slottet - hvis kirke alt 1698 var blevet nedlagt som sognekirke - solgtes 1721 til nedbrydelse. En del af staldbygningerne udgør endnu den såkaldte »slotsgård«. En del af det til Dronningborg hørende gods købtes ved auktion 1765 af etatsråd Kirketerp, der lidt nord for byen opførte en ny gård, som han gav navn efter det nedrevne slot.