Hald
Hald, hovedgård, 8 kilometer sydsydvest for Viborg på den vestlige bred af Hald Sø.

Hald forekommer meget tidlig, om end det Hald, der nævnes i kæmpevisen (De vare siu og siusindstiuve, der de drog ud fra Hald), ikke tør opfattes som en stedbetegnelse for vort Hald.

Som den første ejer af Hald nævnes Valdemar Atterdags navnkundige modstander, den jydske adels anfører, Niels Bugge. Hald blev under opstanden belejret af de kongelige tropper; sagnet påviser endnu, som minde herom, spor af en af disse opkastet skanse, »Valdemarskansen« i nærheden af Hald.

Efter Niels Bugges voldsomme død 1359 gik Hald over til hans svigersøn Gotskalk Skarpenberg, der kort efter solgte den til kongen. Dronning Margrete skænkede den til Viborg Bispestol, imod at der årlig i domkirken skulle læses messe for hendes og hendes forældres sjæle, og på den betingelse, at borgen straks skulle nedbrydes og materialet anvendes til Viborg Domkirkes behov. Dette synes ikke at være sket; idet bispernes foged boede på Hald, og de tre sidste katolske bisper residerede endog selv på Hald. Den sidste Jørgen Fris, fandt det under reformationstidens uro rådeligst at skaffe sig et fast tilflugtssted og opførte da, ude i søen og med kun ringe forbindelse med land, Ny-Hald, men måtte lide den tort at blive kastet i sit eget fangetårn, hvoraf endnu findes ruiner, af Johan Rantzau som Christian 3.s feltherre.

Hald kom ved reformationen under kronen og blev sædet for en kongelig lensmand. EFter enevældens indførelse, da lenet blev forandret til et amt, fik amtmanden som stiftsbefalingsmand bopæl i Viborg, og Hald blev pantsat og 1664 solgt til et hollandsk bankierhus, Brødrene samuel og Joseph de Lima. Den førstnævntes enke solgte 1703 Hald til generalmajor Gregers Daa, der faldt i slaget ved Gadebusch 1712.

1802 købte den tidligere minister og stiftamtmand i Århus Ove Høegh-Guldberg Hald.

I dag (2005) er Hald Hovedgård hjemsted for Det Danske Forfatter- og Oversættercenter.

Det nuværende Hald er det fjerde i rækken. Det ældste Hald, Gammel-Hald, Niels Bugges borg, lå på et i sin tid i søen fremskydende næs syd for det nuværende Hald. Voldstedet er endnu kendeligt. Af det næste Hald, Viborg-bispernes, der ligger øst for det sidste Hald, er endnu svære volde og en del murværk af det runde fangetårn tilbage. Gregers Daa opførte det tredje Hald, en uanselig bindingsværksbygning, der lå mellem søen og det fjerde og sidste Hald. Dette skal oprindelig have været en til landsbykirke bestemt bygning, opført af Guldbergs formand, landsdommer Frederik Schinkel, og blev af Guldberg udvidet og taget i brug som hovedbygning. Den prægtige have er anlagt af Gregers Daa.