Kaaba

Kaaba
Kaaba (arabisk, udtales Ká-aba) er betegnelsen for det hellige tempel i Mekka, der er målet for den i islam påbudte pilgrimsfærd og derved så at sige hele den muhamedanske verdens religiøse midtpunkt. Kaaba består af en omtrent terningformet bygning (deraf navnet; selve ordet kaaba betyder »terning«), hvis dimensioner tilnærmelsesvis angives til 13 meters bredde, 10 meters dybde og 11 meters højde. Det flade tag er frit, mens siderne er dækkede af et sort silkeomhæng; dette fornys ved den årlige pilgrimsfest og sendes i højtideligt optog fra islams overhoved: sultanen af Tyrkiet. På det østlige hjørne af Kaaba findes indmuret den berømte »sorte sten«, efter beskrivelserne vistnok en gammel meteorsten. Selve Kaaba tillige med den hellige brønd Zemzem og et par mindre bygninger er omgivet af en rektangulær, overdækket, tredobbelt søjlerække. Den vigtigste af pilgrimsfærdens ceremonier er syv gange at gå rundt om Kaaba og hver gang kysse den sorte sten.

Den muhamedanske tradition henfører grundlæggelsen af Kaaba til Adam, og efter Syndfloden blev den genopført af Abraham. Sikkert er det, at vi her har et af de ældste arabiske kultussteder. I den fetischistiske tilbedelse af den sorte sten har vi også et gammelt semitisk fællestræk, som vi andensteds finder paralleller til. På Muhammeds tid var Kaaba med den allerede da stedfindende pilgrimsfærd et vigtigt bindeled mellem de arabiske stammer og tillige af den største betydning for Mekka, som ved at rumme Kaaba inden for sine mure var hele Arabiens merkantile centrum. Profeten handlede derfor meget klogt i ikke at bryde med de gamle hedenskabsskikke, der knyttede sig til Kaaba, men indlemme disse som led i sin ny religion. Under hele islams senere udvikling er Kaaba også ubestridt vedbleven at være alle rettroendes fælles helligdom. Selve bygningen synes, fraregnet enkelte i århundredernes løb nødvendiggjorte istandsættelser, også selv at have bevaret sin oprindelige skikkelse. Dens indre, der før profetens tid formodentlig har huset forskellige afgudsbilleder, er nu, så vidt vides, tomt.