Ledreborg
Ledreborg, hovedgård i Voldborg Herred, 10 kilometer vestsydvest for Roskilde, og hovedsæde i grevskabet Ledreborg.

Ledreborg, som oprindelig hed lejregård, var en af de gårde, der blev oprettede af den fra Frederik 3.s tid kendte rentemester Henrik Müller (død på Ledregård 1692), der af regeringen fik jordegods (over 2.000 tønder hartkorn) i Roskilde Len for pengeforstrækninger i krigsårene 1658-60. Lejregård kom ved hans datter Drudes ægteskab med kancelliråd og amtmand Thomas Fincke til denne slægt, men solgtes 1712 ved auktion for 13.010 rigsdaler til fru mette Reedtz. Den havde dengang 338 5/8 tønder hartkorn. Hendes dattermand H. H. Mandix solgte den 1740 (de havde da 383 tønder hartkorn) for 28.325 rigsdaler til gehejmekonferensråd, senere greve og statsminister Joh. Ludvig v. Holstein. Denne oprettede 3. marts 1747 grevskabet Ledreborg af Lejregaard, Skullerupholm og Kornerupgaard, samt Næsbyholm og Bavelse (i alt 2.459 tønder hartkorn). De to sidstnævnte gårde afhændedes 1809 med kongelig tilladelse og mod oprettelsen af en fideikommiskapital.

1745 blev den nuværende hovedbygning opført, og en stor og prægtig park blev anlagt med springvand og statuer i tidens barokke smag. Et stort og rigt bibliotek, 20.000 bind, blev samlet på Ledreborg med mange sjældne håndskrifter. En stor del af disse er gået tabt i tidens løb. Derimod findes der endnu på Ledreborg en stor og interessant samlign af portrætter fra 17. og 18. århundrede. I parken findes blandt andet kunstværker Jerichaus Adam og Eva, en støtte med buste af grev Edzard Morits Holstein. Den indeholder tillige flere sjældne træer samt en mægtig gravhøj, der rummer den Holstein-Ledreborgske familiebegravelse.

Ejere af Ledreborg