Rosenborg Slot

Rosenborg Slot
Rosenborg Slot i København er opført 1610-17 og bygget af Christian 4. i hans have, som endnu benævnes Kongens Have, uden for byen.

Allerede i middelalderen var det almindeligt, at velstående mænd i byerne havde deres haver med større eller mindre lysthuse i den fri natur, uden for byernes volde. Kongerne havde haft deres friluftssted lige over for Købehavns Slot, på den anden side indsejlingen til havnen, på Vingården, om hvilken vi endnu mindes ved navnet Vingårdsstræde. Denne gamle lysthave, der efterhånden må have mistet en del af sin friskhed ved Bremerholms voksende benyttelse som skibsværft, blev endelig inddraget til bebyggelse, og mens kongens Skipperboder rejste sig på dens grund, finder vi Christian 4. fra 1606 beskæftiget med at afkøbe københavnske borge en del havejorder uden for byens Østervold, som dengang til dels fulgte retningen af Gotersgade.

Efter at have opført forskellige lysthuse, deriblandt »Eremitagen«, senere ombygget af Harsdorff og kaldet Herkules-pavillonen, og andre bygninger påbegyndte kongen 1610 opførelsen af »det store lysthus i Haven«, der 1624 fik navnet Rosenborg. Rosenborg Slot består af een fløj, 3 stokværk høj på kælder (47 meter lang og 9 meter bred) med et 50 meter højt tårn på vestsiden samt to mindre tårne (omtrent 36 meter høje) og et 8-kantet trappetårn på østsiden. Mellem de høje gavle løb på den flade tagryg oprindelig en vægtergang, og begge gavlene var prydede med to karnapper, der hvilede på konsoller i flugt med gulvet i 2. stokværk. På østsiden førte to lave trapper op til døre i undereste stokværk umiddelbart på indersiderne af de to tårne, og fra disse og tværs på dem førte atter en trappe på hver side langs bygningens ydermur op til det 8-kantede tårn, hvor hovedindgangen var i 2. stokværk.

Rosenborgs Slots ydre har i tidens løb undergået forskellige forandringer. Under Christian 5. blev vægtergangen taget bort, og under Frederik 5. blev sidetrapperne borttaget op til 1. stokværk, således at man udefra kun kunne komme ind i stuen, og de to karnapper forlængedes helt ned til grunden. Under Frederik 4. blev de romerske kejserbuster, som kongen havde købt i Torino, anbragt på slottets vestside, og bygningen blev overmalet med en gråbrun oliefarve, der dækkede de røde mure og de karakteristiske standstensbånd og kartoucher, figurer og frontespicer under samme kedsommelighedens præg. Vinduerne blev flyttede ud i flugt med facadens flade, og man tænkte endog p åat afbryde det store tårn og erstatte det smukke spir med et fladt tag, hvorved ødelæggelsen ville have været fuldkommen. Denne mærkelige plan, fremsat af hofbygmester Anthon, blev heldigvis forpurret af Harsdorff. En omtrent samtidig plan om at gøre Rosenborg Slot til et landkadetakamdemi blev også opgivet.

Frederiksborg Slots brand 1859 blev til en genfødelse for Rosenborg Slot. Ved I. J. A. Worsaaes virksomhed som direktør for kongehusets samlinger på slottet blev Rosenborg Slot i det væsentlige i de første 25 år efter branden bragt tilbage til sit oprindelige ydre. I det indre er endnu stueetagen uforandret, hvad værelsernes størrelse og rumfordelingen angår, og af dens 8 værelser står de 4 i alt væsentligt endnu med det samme udstyr, som christian 4. gav dem. Efter at det var lykkedes at fastslå beliggenheden af Christian 4.s sovekammer, lå den oprindelige indretning af værelserne lige for, og da Rosenborg Slot er den eneste bevarede bygning, hvor man kan lære indretningen af en kongebolig i ældre tid at kende, skal den anføres her. Det ægteskabelige fællesrum, sengekammeret, ligger i midten; på begge sider af dette findes kongens 3 værelser, oprindelig til højre, og dronningens 3 værelser, ganske af samme størrelse og form som kongens oprindelig til venstre. Af disse 7 værelser er de to tårnværelserne; de to er store sale, der optager slottets hele bredde, en i den nordlige, en anden i den sydlige del af bygningen. De 3 mellemliggende værelser (der vender mod vest) har mindre dybde end endesalene, således at der bliver plads til en lang gang, »stengangen« mellem disse. Stengangen ligger på østsiden, og til den fører de to indgangsdøre, ligesom hvoedtrappen (vindeltrappen) går herfra op til de øvre stokværk. Frederik 3. og Sofie Amalie byttede senere om, således at dronningen fik de oprindelig for kongen bestemte værelser (hvorved der opstod en dobbeltbetegnelse, der benyttes endnu), idet Sofie Amalie ikke ville benytte de samme værelser, som Christian 4.s elskerinde Vibeke Kruse havde beboet. Uden for sengekammeret, der efter tidens skik var mørkt, i det store tårn, lå badstuen, der blev omdannet til et havekabinet under Frederik 5., og ved siden deraf en endnu bevaret »hemmelighed«. Stuen var kongefamiliens særlige opholdssted: på 1. sal fandtes gæsteværelser og ridderstuen eller de tjenstgørende kavalerers forsamlingssal, »Rosen«, der ligger midt i bygningen, lige for hovedindgangen. Foruden denne store sal, der i øvrigt snart har været et fag mindre, snart et fag større til hver side, var der to stor endesale, og imellem disse og Rosen på hver side 2 et-fags værelser med en bagved liggende kort gang, samt de 3 tårnværelser, - her havde i Christian 4.s tid den udvalgte prins og hans gemalinde samt prins Frederik deres værelser som vel i det hele de kongelige børn, når de opholdt sig på Rosenborg Slot. I 3. stokværk findes endelig »den lange sal«, som først i nyere tid har fået betegnelsen Riddersalen. Den indtager hele slottets længde og bredde og har en højde af omtrent 6 meter. Den var oprindelig prydet med gyldenlæders tapet, og i loftet viste en mængde malerier mennesket i dets beskæftigelser og fornøjelser. 1696 og følgende år log Christian 5. de smukke gobeliner, som han havde ladet væve i Kjøge til minde som Sejrene i Skånske Krig, sætte op i salen, hvorved en del af vinduerne dækkedes, og i begyndelsen af sin regering lod Frederik 4. det smukke tønde-hvælvede loft med dets rige og smagfulde stukkatur- og billedhuggerarbejde udføre af italienske og hollandske kunstnere. Malerierne, der forestillede regaliernes guddommelige oprindelse, er af Krock. Salen, der fremtræder i fuldstændigt udstyr fra Christian 5.s og Frederiks 4.s tid, er således en naturlig fortsættelse af stueetagen, der med stengangen og sine værelser fra Christian 4.s, Frederik 3.s og Christian 5.s tid står uforandret fra 17. århundrede. I murene findes endnu rester af talerør og vandledningsrør fra Christian 4.s tid; derimod er hans »opfarende stol« der er elevator borttaget. værelserne på 1. sal bærer mere i deres udstyr tilfældighedens præg. Kongeværelserne efter Christian 6.s tid er da også først blevet indrettede efter 1867, da den kongelige mønt og medaljesamling, der fra 1781 hvade været til huse på Rosenborg Slot, blev flyttet bort.

Rosenborg Slot, der oprindelig var bygget som lysthus i haven, blev allerede af Christian 4. - særlig i hans ældre år - benyttet som bolig. Til festlokale var det på grund af den store lyse og luftige sal selvskrevet, og endelig gjorde slottets sunde beliggenhed det snart til et yndet opholdssted under sygdom. Således lod Christian 4. sig føre til Rosenborg Slot, da hans helsot begyndte, og han endte sit lange, arbejdssomme liv på Rosenbrog Slot. Senere blev slottet stadig benyttet ved forefaldende sygdom i kongefamilien, men brugtes tillige som festlokale og som opbevaringssted for de personlige minder om danske konger, som allerede Frederik 3. begyndte at samle på Rosenborg Slot, og som blev grundlaget for den kronologiske Samling. I en af Slotskældrene opbevaredes en tid under Frederik 4. Gehimearkivet; Højesterets åbning fandt i tiden 1795-1829 sted i Riddersalen på Rosenborg Slot, og 1791-1833 foregik tallotteriets trækning i »Rosen«, 12. oktober 1671 foregik endelig, betegnende nok i den »marmorerede sal« fra Frederik 3.s tid med dens dekoration i anledning af absolutismens indførelse, den første uddeling af Dannebrogsordenen. Senere, især under Frederik 6., er Rosenborg Slot atter blevet benyttet som lokale for ordensfesterne. Sidste gang, Rosenborg Slot tjente som opholdssted for kongefamilien, var i foråret 1801, under Nelsons opsejling og de dermed følgende begivenheder.

Af slottets udenomsbygninger fra Christian 4.s tid - til disse hørte også køkkenet - er nu kun den midterste del af port- eller mellembygningen tilbage, et firkantet porttårn, opført af hugne sten samt med svejfede gavle og sandstensfigurer. Først Christian 5. føjede de to sidebygninger til. Et nyt køkken blev opført under Christian 6. på den sydøstlige bastion, hvor Thorvaldsens statue af Christian 4. efter denne køkkenbygnings nedrivelse (1859) fik sin plads 1863-88, da den atter blev fjernet.

Rosenbrog Slot, der - da det blev påbegyndt - lå uden for byen, blev fra først af forsynet med volde og grave. Voldene er efterhånden blevet sløjfede, og graven tilkastet på nord- og vestsiden (1781), hvorved den karakteristiske vindebro bortfaldt.

Da Rosenborg Slot fra sin ældste tid udgjorde en del af Københavns befæstning, blev det straks belagt med soldatervagt, ikke blot som en ærespost (i anledning af at regalierne fra Christian 5. opbevares på Rosenbrog Slot), men - på grund af de store skatte, som slottet rummer - tillige som en sikkerhedspost. Som en følge af, at denne militærafdeling blev slotsforvalteren ,eller som han dengang hed: Fogeden på Rosenborg Slot, underlagt, udnævntes denne 1719 til oberstløjtnant - han havde umiddelbart forinden været livkarl hos kongen - og til kommandant på Rosenborg Slot 1851 udskiltes atter slotsforvalterposten fra kommandantværdigheden, og 1858 ophævedes den sidste helt. Et rum i porten benyttedes en tid til arrest for vagtmandskabet, til sidst for studenterkorpset.