Taj Mahal

Taj Mahal
Taj Mahal er et nordindisk mausoleum nær Agra bygget af Shah Jehan til hans kone Arjumand Bano Begum (ofte kendt under det persiske navn Mumtaz Mahal som betyder »paladsets lys«) som døde i 1612 i barselssengen. Taj Mahal blev opført 1632-1647 og regnes for en af verdens smukkeste bygninger.

20.000 personer arbejdede med opførelsen, herunder specialarbejdere fra Europa og Centralasien. Hovedarkitekten var Usad Ahmad fra Lahore.

Taj Mahal blev konstrueret af materialer fra hele Indien og Asien. Mere end 1.000 elefanter blev brugt til at transportere byggematerialerne. Den hvide marmor blev importeret fra Rajastha, Jaspis fra Punjab og jade og krystaller fra Kina. Turkis var fra Tibet, lasursten fra Afghanistan, safirerne kom fra Sri Lanka og karneol (rødlig smykkesten) fra Saudi-Arabien. I alt blev 28 forskellige ædelstene indgraveret i den hvide marmor.

Den centrale del af mausoleet er omkranset af fire identiske minareter, som er bygget med en hældning udad, så de i tilfælde af et jordskælv vil styrte til jorden væk fra selve mausoleet. Til venstre fra monumentet er der en moske af rød sandsten. Moskeen blev konstrueret for at helliggøre området, og skabe en plads for pilgrimme. Til højre er der en eksakt kopi af moskeen, kendt som jawab (»svar«), som alene er bygget for symmetriens skyld. Bygningen anvendes ikke som moske, da den ikke har den korrekte position i forhold til Mekka.

Fronten af mausoleet havde oprindelig en traditionel persisk char-bagh (»fire haver«) bestående af blomster og spredte trævækster. Den britiske guvernør Lord Curzon erstattede denne have med en mere engelskorienteret plæneopbygning, og det er denne som kan ses i dag.


Taj Mahal