LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Årstal            Dage            12. marts            14. marts         


13. marts
13. marts er dag 72 i året i den gregorianske kalender (dag 73 i skudår). Der er 293 dage tilbage af året.

Begivenheder
  • 1683 - Det bliver forbudt for danske præster at tage penge for bryllup og dåb.
  • 1781 - Den engelske astronom Sir William Herschel opdager Uranus.
  • 1809 - I Stockholm gennemføres et ublodigt kup mod den uligevægtige og nærmest uduelige kong Gustav 4. Adolf. Bag kuppet står en kreds af adelige officerer, der håber at kunne redde landet fra den fremrykkende russiske hær. Kongens farbror, den gamle prins Karl, bliver indsat som ny konge under navnet Karl 13.
  • 1848 - I Wien skyder militæret på demonstranter, som bygget barrikader i gaderne. Regeringen tvinges til at gå af.
  • 1884 - Belejringen af Khartoum i Sudan indledes.
  • 1894 - I Paris bliver den første offentlige stripteaseoptræden afholdt.
  • 1900 - I den anden boerkrig okkuperer britiske styrker Bloemfontein i Oranjefristaten.
  • 1908 - Ved lov bliver den danske forsvarsminister bemyndiget til at bygge en ubåd (Danmarks første) for et beløb på 460.000 kroner. Den kommer til hedde Dykkeren og bliver søsat fra et italiensk skibsværft i juli 1909.
  • 1917 - Det kommunistiske dagblad Izvestija (Nyheder) udkommer for første gang. Det sker i Petrograd, men året efter flytter bladet til Moskva og bliver regeringens talerør.
  • 1927 - Den britiske hær ophører med at bruge lansen som officielt våben.
  • 1933 - Joseph Goebbels bliver tysk minister for information og propaganda.
  • 1938 - »Anschluss«: Efter dagen forinden at have invaderet Østrig proklamerer Nazityskland annektion af landet som en tysk provins.
  • 1939 - Færøske sprogstrid: Færøsk bliver officielt kirkesprog på Færøerne.
  • 1978 - I Holland tager sydmolukkanske terrorister 70 gidsler i en offentlig bygning og kræver frigivelse af kammerater fra hollandske fængsler.
  • 1980 - Amerikaneren John Gacy fra Illinois bliver idømt 25 gange livsvarigt fængsel og 12 gange dødsstraf ved retten i Chicago, hvilket er historiens hårdeste strafudmåling. Dommen gives for mord på 33 drenge i perioden 1972-78. Han henrettes 10. maj 1994.
  • 1982 - Jens Brixtofte og gruppen Brixx vinder det danske Melodi Grand Prix med Video, Video. Nr. 2 bliver Tommy Seebach med Hip Hurra - Det er Min Fødselsdag.
  • 1988 - Ved en lavineulykke i St. Anton i Østrig omkommer fem svenske og to østrigske skiturister. Også andre steder i Alperne sker der lavineulykker denne og næste dag, i alt 17 mennesker omkommer.
  • 1990 - Sovjetunionens folkekongres afskaffer kommunistpartiets magtmonopol, som har bestået i 73 år. Grundlovsændringen, som baner vej for et flerpartisystem, vedtages med 1.771 stemmer mod 164. 74 undlader at stemme. Samtidig besluttes det at give præsidentembedet større magtbeføjelser, og Mikhail Gorbatjov vælges som ny præsident.
  • 1992 - Jens Jørgen Thorsens Jesusfilm, Jesus vender tilbage, har premiere - den bliver en fiasko hos både publikum og anmeldere trods meget opsigt.
  • 1992 - Mere end 1.000 mennesker omkommer efter et jordskælv i det østlige Tyrkiet - 6,8 på Richterskalaen.
  • 1994 - Den 29-årige svagtseende danske psykologistuderende Anne-Mette Bredahl vinder guld i 7,5 km skiskydning ved Handicap-OL i Lillehammer, Norge.
  • 1996 - En bevæbnet mand går amok på en skole i den skotske by Dunblane og skyder 16 elever og deres lærerinde i gymnastiksalen.
  • 1997 - FN's generalforsamling vedtager en resolution, der opfordrer Israel til ikke at opføre jødiske bosættelser i det arabiske Østjerusalem.
  • 1998 - En Bandidosrocker får livsvarigt fængsel for et raketangreb på Hells Angels' hovedkvarter i Titangade i København.
Født
  • 1733 - Joseph Priestley, engelsk præst og naturvidenskabsmand. Dør 1804.
  • 1741 - Josef 2., tysk-romersk kejser. Dør 1790.
  • 1825 - Hans Gude, norsk maler. Dør 1903.
  • 1839 - Tage Reedtz-Thott, dansk politiker og konseilspræsident. Dør 1923.
  • 1855 - Percival Lowell, amerikansk astronom. Dør 1916.
  • 1860 - Hugo Wolf, østrigsk komponist. Dør 1903.
  • 1884 - Hugh Walpole, engelsk forfatter.
  • 1895 - Viggo Starcke, dansk læge og politiker. Dør 1974.
  • 1910 - Karl Gustav Ahlefeldt, dansk skuespiller. Dør 1985.
  • 1911 - L. Ron Hubbard, amerikansk forfatter. Dør 1986.
  • 1913 - William Casey, amerikansk CIA-leder. Dør 1987.
  • 1913 - Sergey Mikhalkov, russisk forfatter.
  • 1918 - Hans-Henrik Krause, dansk forfatter. Dør 2002.
  • 1922 - Bjørn Puggaard-Müller, dansk skuespiller. Dør 1989.
  • 1923 - Poul Reinau, dansk musiker og reklamemand. Dør 2005.
  • 1929 - Jørgen Gustava Brandt, dansk digter. Dør 2006.
  • 1930 - Kirsten Passer, dansk skuespiller.
  • 1936 - Finn Kobberø, dansk journalist og badmintonspiller. Dør 2009.
  • 1939 - Neil Sedaka, amerikansk sanger og sangskriver.
  • 1946 - Yann Arthus-Bertrand, fransk fotograf.
  • 1950 - Joe Bugner, britisk-australsk bokser.
  • 1956 - John Frandsen, dansk komponist og organist.
  • 1960 - Adam Clayton, irsk musiker i U2.
  • 1964 - Inger Dam-Jensen, dansk operasanger.
  • 1969 - Lars Michaelsen, dansk cykelrytter.
  • 1971 - Allan Nielsen, dansk fodboldspiller.
  • 1973 - Edgar Davids, hollandsk fodboldspiller.
Dødsfald
  • 1808 - Christian 7., dansk-norsk konge.
  • 1845 - John Frederic Daniell, engelsk kemiker.
  • 1858 - Felice Orsini, italiensk revolutionær (henrettet).
  • 1881 - Alexander 2., russisk zar.
  • 1901 - Benjamin Harrison, amerikansk præsident.
  • 1905 - Amalie Skram, norsk forfatterinde.
  • 1906 - Susan B. Anthony, amerikansk kvindesagsforkæmper.
  • 1938 - Nikolaj Bukharin, sovjetisk politiker (henrettet).
  • 1975 - Ivo Andrić, serbokroatisk forfatter og modtager af Nobelprisen i litteratur.
  • 1979 - Per Hækkerup, dansk politiker og udenrigsminister.
  • 1996 - Krzysztof Kieślowski, polsk filminstruktør.
Dagens betydning
  • I kristen overtro: Macedenius' dag. Han lider martyrdøden i 366 fordi han har væltet et afgudsbillede i et tempel.