LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Årstal            Dage            19. marts            21. marts         


20. marts
20. marts er dag 79 i året i den gregorianske kalender (dag 80 i skudår). Der er 286 dage tilbage af året.

Begivenheder
  • 1345 - Saturn, Jupiter og Mars i konjunktion, hvilket bliver tolket som varsel om pest.
  • 1800 - Opdagelsesrejsende Alexander von Humboldt fanger en elektrisk ål i en flod i Sydamerika.
  • 1800 - Alessandro Volta orienterer Royal Society, London om sin opfindelse af det elektriske batteri.
  • 1806 - Fængslet Dartmoor grundlægges.
  • 1815 - Napoleon 1. kommer tilbage til Paris fra sin forvisning på Elba, og indleder sine sidste 100 dage som fransk kejser.
  • 1848 - På et stort folkemøde på Casino i København bliver det besluttet at gå til kongen og kræve en fri forfatning. Anton Frederik Tscherning foreslår: »lad os gå hjem og sove på det«.
  • 1897 - H.N. Andersen stifter ØK.
  • 1916 - Albert Einstein offentliggør relativitetsteorien.
  • 1943 - Montgomerys ottende armé bryder gennem Marethlinjen i Tunis.
  • 1952 - Det amerikanske senat godkender en fredsaftale med Japan.
  • 1956 - Ved en erklæring fra den franske regering opnår Tunesien selvstændighed efter at have haft status af fransk protektorat siden 1883.
  • 1962 - ESRO, Den Europæiske Rumforskningsorganisation, oprettes.
  • 1969 - John Lennon gifter sig med Yoko Ono i Gibraltar.
  • 1970 - Danmark afgiver 12.000 km² af sin Nordsøsokkel til Vesttyskland. Dette bliver til den populære udlægning om at udenrigsminister Per Hækkerup sælger området for en flaske whisky.
  • 1979 - Förde-Rederei i Flensborg køber færgeruten Rømø-Sild.
  • 1982 - Drengebande stjæler 200.000 D-Mark fra den kommunistiske partisekretær Ingmar Wagners villa på Præstø.
  • 1987 - Den italienske flyvergeneral Licio Giorgieri myrdes af to terrorister fra De røde Brigader.
  • 1988 - Demonstration på Rådhuspladsen, fordi TV har taget Dollars af programmet.
  • 1995 - Den religiøse sekt Aum Shinri Kyo udløser nervegasbomber i Tokyos undergrundsbane. 10 omkommer, mere end 5.000 kommer på hospitalet.
  • 1996 - Den engelske regering erkender offentligt for første gang, at kogalskab kan overføres til mennesker.
  • 1997 - Proms Kemi beliggende i Viemose lukkes af Miljøklagenævnet.
  • 1998 - Pia Christmas-Møller erstatter Per Stig Møller som leder af de konservative.
  • 2001 - Afghanistans Talebanregering sprænger 2 kulturhistoriske statuer af Buddha i luften.
  • 2002 - Farum byråd vedtager at suspendere Peter Brixtofte. Paul Wachtell bliver fungerende borgmester.
  • 2003 - USA går i krig mod Irak.
Født
  • 43 f.Kr. - Publius Ovidius Naso alias Ovid, romersk digter. Dør cirka 17 e.Kr.
  • 1811 - Napoleon Bonaparte 2., Napoleons søn, konge af Rom.
  • 1828 - Henrik Ibsen, norsk forfatter (Peer Gynt, Hedda Gabler). Dør 1906.
  • 1890 - Lauritz Melchior, danskfødt international tenor. Dør 1973.
  • 1917 - Vera Lynn, engelsk sangerinde.
  • 1940 - Frode Veddinge, visesanger.
  • 1943 - Lone Kellerman, sangerinde. Dør 2005.
  • 1949 - Henning Stærk, sanger og musiker.
  • 1961 - Jesper Olsen, fodboldspiller.
  • 1966 - Tom Behnke, folketingsmedlem for Det konservative Folkeparti.
  • 1983 - Thomas Kahlenberg, fodboldspiller.
Dødsfald
  • 1413 - Henrik 4. af England, konge af England.
  • 1727 - Isaac Newton, engelsk fysiker (Tyngdeloven). 85 år.
  • 1874 - H.C. Lumbye, komponist (Champagnegaloppen, Drømmebilleder). 63 år.
  • 1926 - Enkedronning Louise, dansk dronning fra 1906 - 1912. 74. år.
  • 1958 - Aksel Møller, konservativ politiker. 52 år.
  • 1968 - Carl Th. Dreyer, filminstruktør (Ordet, Vredens dag, Jeanne d'Arc). 79 år.
  • 2004 - Juliana, dronning af Holland 1948-80. 94 år.
Dagens betydning
  • I kristen overtro: Cordius' dag. Cordius er en romersk officer fra kejser Diocletians hær, som omkring år 300 lader sig omvende til kristendommen.