LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Årstal            Dage            24. april            26. april         


25. april
25. april er dag 115 i året i den gregorianske kalender (dag 116 i skudår). Der er 250 dage tilbage af året.

Begivenheder
  • 1772 - Struensee og hans medsammensvorne, Brandt, dødsdømmes for majestætsforbrydelser. Struensee dømmes endvidere for magtmisbrug og for at være dronningens elsker. Dronning Caroline Mathilde bliver dømt til skilsmisse.
  • 1792 - Under revolutionen i Frankrig anvendes henrettelsesmaskinen guillotinen for første gang.
  • 1826 - Englænderen Samuel Brown tager patent på verdens første køretøj med forbrændingsmotor. »Bilen« bliver drevet af en tocylindret motor med 4 HK.
  • 1898 - Den spansk-amerikanske krig: USA erklærer Spanien krig.
  • 1915 - Store britiske og franske styrker angriber fra søen Gallipolihalvøen i Tyrkiet, men tyrkerne står forberedte på angrebet, og resultatet bliver en flere måneder lang skyttegravskrig.
  • 1920 - Polen invaderer Rusland i et forsøg på at styrte bolsjevikkerne. Det samme har USA, England og Frankrig gjort de foregående år.
  • 1940 - Storbritannien anerkender Merkið som Færøernes flag uden at vide, at de dermed afslutter en mangeårig strid mellem færingerne og Danmark.
  • 1945 - Sovjetiske styrker omslutter Berlin og mødes med de amerikanske styrker ved Torgau.
  • 1962 - Nær Christmas Island i Stillehavet nedkaster USA den første atombombe i en serie forsøg.
  • 1968 - 52 omkommer, da en passagerfærge kæntrer 1.500 meter uden for havnen i Wellington, New Zealand.
  • 1972 - På grund af pengemangel skrinlægger Radiorådet planerne om at oprette et dansk TV 2.
  • 1974 - Militæret i Portugal tager magten ved et kup, hvor general Antonio de Spinola på blot et kvarter vælter landets diktator Marcello Caetano og fængsler såvel ham som Portugals præsident Américo Thomaz.
  • 1980 - Et amerikansk forsøg på at befri de gidsler, der holdes på den amerikanske ambassade i Irans hovedstad Teheran mislykkes. To af flyene med elitesoldater støder sammen i ørkenen 400 km fra Teheran, og otte amerikanske soldater bliver dræbt.
  • 1982 - Britiske tropper tilbageerobrer under Falklandskrigen (uden modstand) øgruppen Sydgeorgien i Atlanterhavet ud for Argentina. Argentina havde besat øgruppen 1.000 km fra det sydamerikanske fastland den 2. april.
  • 1982 - Israel tilbageleverer den sidste del af den besatte Sinaihalvø til Ægypten. Israel har besat Sinai og andre områder under seksdageskrigen i juni 1967.
  • 1983 - I Lille i Frankrig bliver verdens første fuldautomatiske og førerløse undergrundsjernbane taget i brug.
  • 1983 - Pioneer 10 når forbi Plutos kredsløb.
  • 1988 - 8 bliver dræbt og 72 kvæstet ved Sorøulykken, da et intercitytog med høj hastighed kører af sporet. Det er den værste danske togulykke siden 1967.
  • 1990 - Den vesttyske socialdemokratiske kanslerkandidat Oskar Lafontaine bliver af en kvinde stukket ned under et vælgermøde i Køln.
  • 1992 - Efter 14 års blodig borgerkrig i Afghanistan indtager Mujahedinguerillaen landets hovedstad Kabul. Der er dog stadig blodige kampe mellem de rivaliserende grupper.
  • 1996 - Målmand Peter Schmeichel stopper efter 129 landskampe og 14 år på landsholdet med en venskabskamp mellem Danmark og Slovenien, hvor Danmark vinder 3-0.
  • 2005 - Et japansk tog kører af skinnerne og ind i en ni etagers høj bygning, hvilket resulterer i Japans værste togulykke i de sidste 40 år.
  • 2007 - Galathea 3-ekspeditionen ankommer til Langelinie i København.
Født
  • 1215 - Ludvig den Hellige, fransk konge. Dør 1270.
  • 1284 - Edvard 2., engelsk konge. Dør 1327.
  • 1599 - Oliver Cromwell, engelsk statsmand. Dør 1658.
  • 1874 - Guglielmo Marconi, italiensk fysiker og radiotekniker. Dør 1937.
  • 1915 - Helge Larsen, dansk politiker og undervisningsminister. Dør 2000.
  • 1917 - Erno Müller, dansk skuespiller. Dør 2005.
  • 1918 - Ella Fitzgerald, amerikansk sangerinde. Dør 1996.
  • 1918 - Astrid Varnay, sangerinde.
  • 1921 - Karel Appel, hollandsk maler. Dør 2006.
  • 1922 - Hans Tabor, dansk diplomat og politiker. Dør 2003.
  • 1927 - Albert Uderzo, belgisk tegneserietegner.
  • 1928 - Jens Østerholm, dansk skuespiller. Dør 2006.
  • 1940 - Al Pacino, amerikansk skuespiller.
  • 1945 - Björn Ulvæus, sanger, sangskriver og komponist i ABBA.
  • 1947 - Johann Cruyff, hollandsk fodboldspiller og -træner.
  • 1954 - Max Hansen, dansk skuespiller.
  • 1961 - Kenneth Plummer, dansk generaldirektør i Danmarks Radio.
  • 1961 - Mads Nørgaard, dansk designer.
  • 1964 - Hank Azaria, amerikansk skuespiller (The Simpsons).
  • 1969 - Renée Zellweger, amerikansk skuespiller.
  • 1981 - Anja Pärson, svensk skiløber.
Dødsfald
  • 1744 - Anders Celsius, svensk astronom.
  • 1877 - Peter Faber, dansk digter og telegrafdirektør.
  • 1968 - Poul Reumert, dansk skuespiller.
  • 1973 - Frank Jack Fletcher, amerikansk admiral.
  • 1980 - Alejo Carpentier, cubansk forfatter.
  • 1990 - Dexter Gordon, amerikansk jazz-tenorsaxofonist.
  • 1995 - Ginger Rogers, amerikansk danser og skuespiller.
  • 1998 - Christian Mortensen, dansk-amerikaner, verdens ældste anerkendte mand på 115 år og 252 dage.
  • 2000 - Niels Viggo Bentzon, dansk komponist.
  • 2002 - Lisa Lopes, kapverdisk-amerikansk rapper i TLC.
  • 2005 - Arne Myggen, dansk journalist og humorist.
Dagens betydning
  • I kristen overtro: Markus' dag. Efter evangelisten Markus. Ifølge traditionen følger han apostelen Peter som tolk til Rom. Efter Peters korsfæstelse drager Markus videre til Alexandria, hvor han bliver biskop og siden selv lider martyrdøden. I 800-tallet bliver hans ben gravlagt i Markuskirken i Venezia.
  • I Island flages i dag for den »første sommerdag«.
  • 25. april er Færøernes flagdag.