LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Årstal            Dage            30. april            2. maj         


1. maj
1. maj er dag 121 i året i den gregorianske kalender (dag 122 i skudår). Der er 244 dage tilbage af året.

Begivenheder
  • 1544 - Tyrkiske tropper besætter Ungarn.
  • 1564 - Tycho Brahe foretager sine første observationer med et rigtigt astronomisk instrument.
  • 1611 - Christian 4. tvinger Rigsrådet til at godkende en krigserklæring mod Sverige; den såkaldte Kalmarkrig kommer til at vare 2 år.
  • 1676 - Rigsadmiral Niels Juel erobrer Gotland i Sverige. Danskerne bliver modtaget som befriere.
  • 1775 - Den kongelige Porcelainsfabrik i København grundlægges af apotekeren og mineralogen F. H. Müller.
  • 1786 - Mozarts opera Figaros Bryllup har urpremiere i Wien.
  • 1819 - I Frankrig gennemføres en lov om indførelse af pressefrihed.
  • 1823 - I England findes skelettet af en mammut.
  • 1851 - Dronning Victoria åbner historiens første verdensudstilling, der finder sted i Hyde Park i London.
  • 1873 - Missionæren dr. David Livingstone bliver fundet død i det nuværende Zambia.
  • 1890 - I Danmark holdes for første gang socialdemokratisk demonstrationsdag (1. maj fest). Dagen markerer international solidaritet, og minder om, at arbejderne i USA i 1888 rejste krav om 8 timers arbejdsdag.
  • 1911 - I Indianapolis i USA afvikles Indianapolis bilvæddeløbet over 500 miles for første gang.
  • 1918 - Den danske ingeniør- og entreprenørvirksomhed Højgaard & Schultz grundlægges.
  • 1923 - Danmark får sin første færdselslov.
  • 1925 - Cypern bliver britisk koloni.
  • 1925 - Danmarks Radio påbegynder transmission af rådhusklokkerne fra Klokken 12 middag. Denne transmission fortsætter lige indtil 2003.
  • 1931 - Empire State Building i New York, USA, indvies efter 1 1/2 års byggeri. Bygningen er, dengang, verdens højeste, med 448,6 meter (inklusiv et fjernsynstårn opført i 1951) og med 102 etager. Uden fjernsynstårnet måler bygningen 381 meter. Empire State Building rummer kun kontorer, butikker og restauranter.
  • 1937 - Den spanske maler Pablo Picasso begynder på sine første skitser til billedet Guernica, fem dage efter tyskerne har bombet baskerbyen af samme navn.
  • 1945 - Den tyske propagandaminister Joseph Goebbels begår selvmord.
  • 1949 - Den hollandske astronom Gerard Kuiper opdager Nereide, Neptuns yderste og tredjestørste måne. Navnet henviser til de 50 døtre (nymfer) af Nereus og Doris, som efter græsk overlevering lever i Middelhavet.
  • 1949 - De første tipskuponer udgives. Prisen er 25 øre pr. række og der er topgevinst hvis man har alle 12 kampe rigtige.
  • 1960 - Et amerikansk strategisk rekognosceringsfly af typen U-2 skydes ned ved Sverdlovsk i Sibirien i Sovjetunionen. Piloten, Gary Francis Powers, redder sig ud med faldskærm og bliver arresteret. Han bliver idømt ti års fængsel for spionage, men løslades efter nogle få år.
  • 1961 - Fidel Castro udråber Cuba, som en socialistisk nation.
  • 1965 - Det amerikanske jagerfly Lockheed YF-12A sætter datidig hastighedsrekord med 3.331,5 km/t. Rekorden blev opnået i 24.462 meters højde.
  • 1967 - I Las Vegas, USA, bliver Elvis Presley og Priscilla Beaulieu gift.
  • 1968 - Det første Legoland, i Billund, åbner.
  • 1975 - De første kvindelige konstabler uddannes ved Livgarden.
  • 1978 - I Fælledparken i København fældes »Bombemanden« af sin egen bombe. Bombemanden viser sig at være en 19-årig gymnasieelev. Han har siden august 1977 sprængt - eller anbragt - 9 rørbomber i København og omegn og har opskræmt store dele af den københavnske befolkning. I Fælledparken bliver han selv kvæstet i højre hånd og det ene ben af sin egen bombe. Desuden bliver en anden uskyldig kvæstet af bomben. Bombemandens motiv var »utilfredshed med samfundet i et skizofrent sind«, siger han.
  • 1979 - Grønlands hjemmestyre træder i kraft.
  • 1982 - Engelske fly bomber Port Stanley airport på Falklandsøerne under Falklandskrigen.
  • 1988 - Bagmandspolitiet rejser tiltale mod ejerne af Jydekompagniet i Herning for bedrageri for 45 millioner kr.
  • 1995 - I protest mod løn- og arbejdsforholdene indleder de danske sygeplejersker en landsomfattende konflikt.
  • 1997 - Ved et jordskredsvalg overtager Labour magten i Storbritannien, og sætter dermed en stopper for 18 års konservativt styre. Labour får 44,4 procent af stemmerne, hvilket giver 419 mandater i Underhuset. Her er 330 det magiske tal for at opnå flertal. De konservative får kun 166 mandater. I Skotland mister regeringspartiet samtlige sine mandater. Det betyder blandt andet, at der ikke er genvalg til tre ministre - ministeren for Skotland, udenrigs- og handelsministeren. Den konservative premierminister gennem fem år, John Major, tager konsekvensen af det svidende nederlag, og går også af som partiformand. Ny premierminister bliver New Labours Tony Blair.
  • 2004 - Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn optages i Den europæiske Union.
  • 2005 - Bornholmstrafikken indsætter to nye ropax-færger på ruten Rønne-Køge.
Født
  • 1218 - Rudolf af Habsburg, tysk konge. Dør 1291.
  • 1493 - Philippus Paracelsus, schweizisk læge og alkymist.
  • 1769 - Arthur Wellesley, The Duke of Wellington.
  • 1852 - Martha Jane Cannary alias »Calamity Jane«, amerikansk skarpskytte. Dør 1903.
  • 1872 - Hugo Alfvén, svensk komponist.
  • 1914 - Aage Stentoft, komponist, teater- og revymand. Dør 1990.
  • 1916 - Glenn Ford, amerikansk filminstruktør.
  • 1923 - Joseph Heller, amerikansk forfatter (Punkt 22). Dør 1999.
  • 1926 - Henning Fonsmark, tidligere chefredaktør og mag.art.
  • 1929 - Bent From, revyforfatter. Dør 1999.
  • 1941 - Birte Weiss, politiker og journalist.
  • 1944 - Rita Coolridge, sanger.
  • 1946 - Diane Keaton, amerikansk skuespillerinde.
  • 1960 - Peter Mikkelsen, fodbolddommer.
  • 1963 - Prins Guilaume af Luxembourg.
Dødsfald
  • 1873 - David Livingstone, britisk opdagelsesrejsende.
  • 1904 - Antonin Dvorák, tjekkisk komponist. 62 år.
  • 1945 - Joseph Goebbels, tysk propagandaminister i Nazityskland. 47 år.
  • 1965 - Spike Jones, spøjs amerikansk musiker og orkesterleder. 53 år.
  • 1973 - Asger Jorn, maler. 59 år.
  • 1989 - Anne Marie Lie, Lommerpige, skuespillerinde og forfatter. 43 år.
  • 1994 - Ayrton Senna, 3-dobbelt brasiliansk verdensmester i Formel 1. 44 år.
  • 1997 - Bo Widerberg, svensk filminstruktør. 66 år.
  • 1998 - Eldridge Cleaver, amerikansk »Black Panther«-leder. 62 år.
Dagens betydning
  • I kristen overtro: Philip og Jacobs dag, Valborgs dag eller Voldermisse. Philip og Jacob er Jesu apostle, der ifølge legenden bliver martyrdræbt i Lilleasien engang i det første århundrede.
  • I Norden har man længe kaldt dagen for Valborgsmesse. Valborg er en engelsk prinsesse og abbedisse, der dør i 779. Hun er benediktinernonne i Hildesheim i Tyskland.
  • I de gamle bondesamfund er det skik, at man holder årsmøde på Valborgsdag, hvor bystævnet vælger oldermand.
  • 1. maj har i de sidste 100 år været arbejdernes internationale kampdag, og i Danmark fejres det stadig tidligt om morgenene i Socialdemokraternes, SF's og Enhedslistens partiforeninger. Om eftermiddagen er der taler og sang og meget mere i Fælledparken i København.