LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Årstal            Dage            2. maj            4. maj         


3. maj
3. maj er dag 123 i året i den gregorianske kalender (dag 124 i skudår). Der er 242 dage tilbage af året.

Begivenheder
  • 1376 - Oluf 3. er i en alder af 5 år valgt til Danmarks hidtil yngste konge.
  • 1493 - Pave Alexander den 6. udsteder bullen Inter cetera, der opdeler Den Nye Verden mellem Spanien og Portugal.
  • 1808 - Over Paris udkæmpes historiens første luftslag, i en duel mellem to varmluftsballoner.
  • 1830 - Verdens første regelmæssige passagerbefordring med jernbane åbnes mellem Bogshole Farm og South Street i grevskabet Kent i England. Det bliver kørt af damplokomotivet Invicta.
  • 1915 - Italien opsiger Tripelalliancen med Tyskland og Østrig-Ungarn, for senere på måneden at erklære Østrig-Ungarn krig.
  • 1937 - Tegneserien Ferd’nand (tegnet af Henrik Dahl Mikkelsen under signaturen Mik), bliver første gang trykt i Skjern Dagblad.
  • 1945 - De allierede tropper rykker ind i Hamborg.
  • 1960 - Frihandelsorganisationen EFTA træder i kraft. Den bliver kaldt »De 7« på grund af de syv medlemslande: Storbritannien, Danmark, Norge, Sverige, Østrig, Schweiz og Portugal. EFTA er et modstykke til EF (»De 6«), hvor man dog undlader at have en toldunion i EFTA.
  • 1960 - Anne Franks hus i Amsterdam, Holland, åbnes for offentligheden.
  • 1965 - Den store ølstrejke starter, da 6.000 bryggeriarbejdere forkaster et mæglingsforslag. Strejken kommer til at vare til den 13. juni, hvor et nyt mæglingsforslag bliver vedtaget.
  • 1968 - Den franske undervisningsminister beslutter at lukke Parisuniversitetet Sorbonne, hvorved 40.000 studenter spærres ude. Dermed breder studenteroprøret i Frankrig sig. Efter voldsomme demonstrationer bliver universitetet genåbnet den 9. maj. Studenteroprøret er startet i begyndelsen af året, da studenterne i Nanterre kræver radikale reformer på de højere læreanstalter. Regeringen svarer igen med at lukke Nanterre-universitetet, hvorefter det kommer til alvorlige sammenstød mellem politi og studenter primært i Paris, hvor studenterne går i solidaritetsaktioner.
  • 1972 - Sterling Airways køber seks nye fly for 540 millioner kr. og bliver dermed verdens største charterselskab.
  • 1977 - Storebæltsforbindelsen bliver udbudt i international licitation.
  • 1978 - 500 bornholmske fiskekuttere lægger til kaj ved Langelinie i protest mod regeringens og EF's fiskeripolitik.
  • 1986 - Ved det internationale Melodi Grand Prix i Bergen i Norge vinder Sandra Kim fra Belgien med J'aime la Vie. Det danske bidrag Du er Fuld af Løgn med Lise Haavik og Trax bliver nr. 6.
  • 1987 - Fagbevægelsens dagblad Aktuelt skifter navn til Det Fri Aktuelt.
  • 2004 - Morsealfabetet bliver udvidet med koden » · – – · – · « (@ eller »snabel-a«). Det er den første ændring i mere end 60 år.
Født
  • 1469 - Niccolò Machiavelli, jurist.
  • 1898 - Golda Meïr, israelsk politiker. Dør 1978.
  • 1903 - Bing Crosby, amerikansk sanger og skuespiller. Dør 1977.
  • 1919 - Pete Seeger, amerikansk folkesanger.
  • 1921 - Sugar Ray Robinson, amerikansk bokser. Dør 1989.
  • 1933 - James Brown - amerikansk soulsanger.
  • 1965 - John »Faxe« Jensen, fodboldspiller og -træner.
Dødsfald
  • 1704 - Heinrich Ignaz Franz von Biber, bøhmisk komponist og violinist. 59 år.
  • 1942 - Thorvald Stauning, statsminister. 68 år.
Dagens betydning
  • I kristen overtro: Korsmesse dag. Tidligere en kirkefest til minde om, at kejser Konstantin den Stores mor, Helene, i Jerusalem i år 326 finder 3 kors.
  • Nordisk bondetradition siger, at kornet er særlig godt, når det er sået på vårens korsmessedag - og at svalerne vender tilbage denne dag.
  • Polen har nationaldag. Landet fejrer sin første forfatning fra 1791.



ing fra 1791.