LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Årstal            Dage            4. maj            6. maj         


5. maj
5. maj er dag 125 i året i den gregorianske kalender (dag 126 i skudår). Der er 240 dage tilbage af året.

Begivenheder
  • 1789 - Ludvig 16. af Frankrig tvinges til af økonomiske forhold til at indkalde stænderforsamlingen, hvilket bliver anledningen til den franske revolution.
  • 1846 - Selskabet Bondevennerne dannes med oberst A.F. Tscherning som formand. Tscherning bliver Danmarks første krigsminister, og er i 1849 med i den grundlovgivende forsamling.
  • 1872 - Slaget på Fælleden. Politiet spreder et socialistisk arbejdermøde på Fælleden. Store menneskemængder er mødt op, selvom mødet er blevet forbudt, og det kommer til slagsmål mellem politiet og arbejderne.
  • 1912 - Pravda, Sovjetunionens kommunistiske partis dagblad, begynder at udkomme.
  • 1921 - Den kommunistiske avis Arbejderbladet udkommer første gang. Navnet bliver senere ændret til Land og Folk.
  • 1925 - John T. Scopes arresteres for overtrædelse af loven, som forbyder undervisning i Darwins udviklingsteori i offentlige skoler i Tennessee. I den følgende retssag (»abesagen«) idømmes han en bøde på $100.
  • 1942 - Slaget i Koralhavet.
  • 1945 - Den tyske besættelse er formelt til ende. Christian 10. udnævner en samlingsregering med repræsentanter fra de fire gamle partier og fra modstandsbevægelsen.
  • 1945 - Modstandsfolkene kommer til Ryvangen og finder 202 grave med danske frihedskæmpere og folk, som er faldet i ildkamp mod tyskerne. Det besluttes at anlægge en mindelund på stedet.
  • 1955 - Vesttyskland bliver en selvstændig stat.
  • 1961 - Astronaut Alan B. Shepard bliver USA's første mand i rummet.
  • 1963 - I USA gennemføres den første levertransplantation, patienten, en 48-årig mand, lever i 22 dage. Han har også 4 måneder forinden »oplevet« verdens første milttransplantation.
  • 1980 - Arabiske terrorister sprænger Irans ambassade i London i luften efter seks dages besættelse; et gidsel omkommer, og 11 reddes.
  • 1981 - Den nordirske terrorist Bobby Sands dør i Maze-fængslet efter 66 dages sultestrejke.
  • 1984 - 100 medlemmer bryder ud af Fremskridtspartiet og danner De Frie Demokrater.
  • 1985 - På kirkegården i Bittburg, hvor der blandt andet ligger SS-folk begravet, besegler præsident Ronald Reagan og forbundskansler Helmuth Kohl med håndtryk forsoningen efter 2. Verdenskrig.
  • 1986 - Vestens ledende industrilande stempler Libyen som hjemsted for statsterrorisme.
  • 1987 - Folketinget vedtager, at Skjern Å, der blev rettet ud i 1960'erne, igen skal forsynes med sine slyngninger.
  • 1988 - Folkebevægelsen mod nazismen stiftes i København.
  • 1988 - For første gang sendes der live TV fra Mount Everest. Det udføres af en japansk TV-station.
  • 1990 - I Bonn åbnes første firepagtsmøde, der skal bane vejen for et forenet Tyskland.
  • 2004 - Danmarkshistoriens største militærparade afholdes til lands, til vands og i luften ved Langelinie i København. Anledningen er kronprinsens forestående bryllup.
  • 2005 - Labour-partiet vinder det britiske parlamentsvalg og Tony Blair fortsætter i sin tredje periode som Storbritanniens premierminister.
Født
  • 1813 - Søren Kierkegaard, filosof, digter og teolog. Dør 1855.
  • 1818 - Karl Marx, tysk filosof. Dør 1883.
  • 1846 - Henryk Sienkiewicz, polsk forfatter.
  • 1895 - Henrik Bentzon, dansk/norsk skuespiller. Dør 1971.
  • 1928 - John Mogensen, sanger, sangskriver og pianist. Dør 1977.
  • 1942 - Tammy Wynette, amerikansk sanger. Dør 1998.
  • 1943 - Michael Palin, medlem af Monty Python.
  • 1947 - Finn Odderskov, jazzmusiker.
  • 1952 - Jan Schou, revydirektør og skuespiller.
  • 1953 - Lene Køppen, badmintonstjerne.
Dødsfald
  • 1821 - Napoleon Bonaparte dør på St. Helena. 51 år.
Dagens betydning
  • I kristen overtro:
  • Officiel flagdag i Danmark.



flagdag i Danmark.