LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Årstal            Dage            3. juni            5. juni         


4. juni
4. juni er dag 155 i året i den gregorianske kalender (dag 156 i skudår). Der er 210 dage tilbage af året.

Begivenheder
  • 1134 - I slaget ved Fodevig besejrer Erik Emune kong Niels, som blev konge efter Erik Ejegods død på Cypern under en pilgrimsrejse. Niels flygter, men dræbes senere i Slesvig by. Eriks søn Magnus falder sammen med 5 bisper og et stort antal høvdinge.
  • 1565 - Den danske admiral Herluf Trolle såres dødeligt under et nyt uafgjort søslag mellem Danmark og Sverige i den nordiske syvårskrig. I slaget ved Femern rejste Herluf Trolle sig i fuld figur og befalede fjenden at overgive sig, hvorved han blev såret.
  • 1815 - Danmark indgår en byttehandel med Preussen, som får Pommern og Rügen til gengæld for Lauenburg.
  • 1859 - I slaget ved Magenta i det nordlige Italien bliver den østrigske hær besejret af kejser Napoleon 3.s tropper, som hermed befrier Milano.
  • 1900 - A. L. Brems første danskbyggede bil kører sin første tur i Viborg.
  • 1903 - Grundstoffet polonium opdages af forskerparret Marie og Pierre Curie.
  • 1913 - En engelsk suffragette kaster sig foran kongens hest under Derbyet.
  • 1938 - Sigmund Freud forlader Østrig og tager ophold (asyl) i London.
  • 1940 - Det første »Alsangsstævne« holdes.
  • 1941 - Den tyske kejser Wilhelm 2. dør i eksil i Holland.
  • 1941 - Irak får et pro-allieret styre.
  • 1942 - Den tyske rigsprotektor Heydrich dør af sine sår.
  • 1942 - Japanerne lider store tab ved Midway Island.
  • 1944 - De allieredes styrker går ind i Italiens hovedstad Rom, der forinden er blevet erklæret for åben by.
  • 1959 - Amerikanskejede sukkerraffinaderier på Cuba nationaliseres.
  • 1964 - Den britiske popgruppe The Beatles ankommer til København, hvor de i lufthavnen modtages af 6.000 begejstrede fans.
  • 1966 - Fra rumskibet Gemini 9 sætter den amerikanske astronaut Eugene Andrew Cernan rekord med 129 minutters rumvandring.
  • 1967 - Danmark-Sverige spiller 1-1 i en fodboldlandskamp.
  • 1970 - Lov om offentlighed i forvaltningen vedtages.
  • 1970 - Tonga bliver en selvstændig stat, og fejrer nationaldag denne dato.
  • 1975 - Ved et forlig om en ny dansk skolelov afskaffes realeksamen i Danmark. Det sker med virkning fra 1. august 1976.
  • 1976 - Arbejdsretten idømmer 800 typografer på Berlingske Hus en bod på 160.000 kroner for vægring mod overarbejde.
  • 1979 - I Ghana tager flyverløjtnant Jerry Rawlins magten ved et statskup. Det er det fjerde statskup i Ghanas selvstændige historie. Den styrtede militærdiktator arresteres og henrettes senere.
  • 1980 - Protester på Vestbredden i Israel.
  • 1982 - Israel invaderer den libanesiske kystslette helt frem til Beirut. Hensigten er at ødelægge de palæstinensiske baser og især PLO’s hovedkvarter i Beirut.
  • 1985 - Farøbroerne indvies af Dronning Margrethe. Den nye 3,3 km lange broforbindelse er Danmarks længste bro og har kostet 1,6 milliarder kr. Projektet er startet 15 år tidligere, da Kong Frederik 9. underskriver den lov, som danner grundlaget for brobyggeriet.
  • 1986 - I Danmarks første kamp nogensinde ved et fodbold VM vinder landsholdet i Mexico 1-0 over Skotland på et mål af Preben Elkjær.
  • 1987 - Et flertal på 81 mod 67 i Folketinget afviser et lovforslag om, at indføre røgfri miljøer hos kommuner, amter og staten. Der er kun enighed i tre folketingsgrupper. Alle andre partier er delte i afstemningen.
  • 1989 - Kina sætter militæret ind mod studenterdemostrationer på Den Himmelske Freds Plads (Tien an Men, i Beijing) samtidig med, at panservogne kører direkte ind i menneskemasserne. Omkring 1.000 bliver dræbt og over 10.000 bliver såret i massakren, der finder sted om natten. Siden begyndelsen af maj har Den Himmelske Freds Plads været hovedkvarter for mellem 2.000 og 3.000 strejkende studenter, som kræver mere demokrati, respekt for menneskerettighederne, pressefrihed og en afslutning på den omfattende korruption. Det meste af verden fordømmer kraftigt massakren, men gør ellers ingenting.
  • 1989 - 645 mennesker omkommer ved en togulykke i den sydlige del af Uralbjergene i Sovjetunionen. En eksplosion i en gasledning har ført gas ud langs jernbanen, og gassen eksploderer da de to tog passerer hinanden. De fleste togvogne udbrænder totalt. Det er den hidtil værste togulykke i Sovjetunionen.
  • 1991 - I Otavibjergene i Namibia finder man et stykke kæbe med tre kindtænder, som har tilhørt menneskets forfader. Fundet bliver anslået til en alder af 12-13 millioner år. Det er det ældste hominoide fossilfund.
Født
  • 1738 - George 3., britisk konge. Dør 1820.
  • 1751 - John Scott, engelsk advokat, politiker og minister. Dør 1838.
  • 1867 - C.G.E. Mannerheim, finsk præsident. Dør 1951.
  • 1910 - Christopher Cockerell, engelsk opfinder af hovercraften. Dør 1999.
  • 1912 - Robert Jacobsen, dansk billedhugger. Dør 1993.
  • 1924 - Dennis Weaver, amerikansk skuespiller. Dør 2006.
  • 1927 - Henning Carlsen, dansk filminstruktør.
  • 1927 - Torben Brostrøm, dansk litteraturprofessor og forfatter.
  • 1929 - Knud Enggaard, dansk politiker og minister.
  • 1944 - Eddie Skoller, dansk entertainer.
  • 1947 - Jørgen Steen Nielsen, dansk journalist.
  • 1948 - Jürgen Sparwasser, østtysk fodboldspiller.
  • 1959 - Jesper Worre, dansk cykelrytter.
  • 1962 - Per Frimann, dansk fodboldspiller og tv-kommentator.
  • 1971 - Joseph Kabila, congolesisk præsident.
  • 1975 - Angelina Jolie, amerikansk skuespiller.
  • 1980 - Thor Kristensen, dansk roer.
  • 1985 - Lukas Podolski, tysk fodboldspiller.
Dødsfald
  • 1798 - Giacomo Casanova, italiensk forfatter og eventyrer.
  • 1809 - N.A. Abildgaard, dansk maler.
  • 1941 - Wilhelm 2., tysk kejser.
  • 1942 - Reinhard Heydrich, tysk nazistisk leder.
  • 1961 - Carl Trier Aagaard, dansk maler.
  • 1977 - Svend Methling, dansk skuespiller.
  • 1979 - Torkil Lauritzen, dansk skuespiller.
  • 2001 - Dipendra, nepalesisk kronprins.
Dagens betydning
  • I kristen overtro: Opatus' dag. Dagen er opkaldt efter en kristen martyr fra cirka 350. Dagen kaldes også Sakramentsdag.