LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Årstal            Dage            9. juni            11. juni         


10. juni
10. juni er dag 161 i året i den gregorianske kalender (dag 162 i skudår). Der er 204 dage tilbage af året.

Begivenheder
  • 1523 - København omringes af Frederik 1.s hær, da byen ikke vil anerkende ham som Christian 2.s efterfølger.
  • 1735 - Christian 6. udsteder en fundats for Vemmetofte adelige jomfrukloster på baggrund af prinsesse Sophie Hedevigs testamente.
  • 1829 - Første rokonkurrence nogensinde mellem Oxford og Cambridge afholdes med Oxford som vinder.
  • 1854 - Bernhard Riemann fremsætter den hypotese, at rummet er krumt, et brud med Euklids geometri. Einstein bruger Riemanns arbejde ved udarbejdelse af sin generelle relativitetsteori i 1915, der inkorporerer tiden som den fjerde dimension.
  • 1902 - Americus F. Callahan fra Chicago får patent på rudekuverten - en opfindelse, vi alle kunne have været foruden.
  • 1909 - SOS nødsignalet anvendes for første gang, da Cunard-lineren Slavonia slås til vrag ved Azorerne.
  • 1910 - Boldklubben Fremad Amager stiftes.
  • 1940 - Italien erklærer krig mod Storbritannien og Frankrig; sidstnævnte er allerede nedkæmpet af den tyske værnemagt.
  • 1940 - Norge kapitulerer til tyskerne over en måned efter besættelsen.
  • 1942 - Den tjekkiske landsby Lidice jævnes med jorden og alle mandlige indbyggere henrettes som gengæld for drabet på den tyske rigsprotektor Reinhard Heydrich 27. maj samme år.
  • 1943 - Kuglepennen patenteres i USA af Laszlo Biro.
  • 1944 - Tyskerne ødelægger byen Oradour-sur-Glane i Frankrig og myrder 190 mænd, 245 kvinder og 207 børn. Landsbyen er aldrig genopbygget og står som et minde om denne udåd.
  • 1947 - Saab producerer sin første bil.
  • 1950 - Vestmagterne afslår den sovjetiske plan for en genforening af Tyskland.
  • 1967 - Kronprinsesse Margrethe 2. og Henri-Marie-Jean André greve de Laborde de Monpezat vies i Holmens Kirke.
  • 1967 - Seksdageskrigen slutter, da Israel og Syrien enes om en våbenhvile.
  • 1970 - Lov om offentlighed i forvaltningen træder i kraft.
  • 1971 - USA ophæver 21 års embargo mod Folkerepublikken Kina.
  • 1975 - Franske prostituerede i de større byer drives ud af kirkerne, som de har besat i et forsøg på at få legaliseret prostitution.
  • 1981 - Hos Sothebys i London sælges en af Marilyn Monroes bh'er for 7.500 kroner.
  • 1985 - Dansk-amerikaneren Claus von Bülow, der var idømt 30 års fængsel for mordforsøg på sin hustru, frifindes ved en ny nævningesag.
  • 1986 - Musikeren Bob Geldof slås til ridder.
  • 1988 - En italiener, der under navnet »Mercury« har anbragt bomber under sygehusene i Herlev og Glostrup, idømmes fire års fængsel.
  • 1992 - Dronning Margrethe 2. og prins Henrik fejrer sølvbryllup.
  • 1997 - Den svenske rigsdag beslutter, at Barsebäcks to reaktorer skal lukkes inden juli 1998.
  • 1998 - En 50-årig mand fængsles for mordet på en 10-årig pige i Brøndby Strand.
Født
  • 1819 - Gustave Courbet, fransk maler. Dør 1877.
  • 1825 - Sondre Norheim, norsk skipioner. Dør 1897.
  • 1832 - Nikolaus August Otto, tysk ingeniør. Dør 1891.
  • 1839 - Ludvig Holstein-Ledreborg, dansk konsejlspræsident. Dør 1912.
  • 1840 - Theodor Philipsen, dansk maler. Dør 1920.
  • 1850 - Nielsine Nielsen, Danmarks første kvindelige akademiker (læge). Dør 1916.
  • 1862 - Agnes Slott-Møller, dansk kunstmaler. Dør 1937.
  • 1915 - Saul Bellow, canadisk-amerikansk forfatter og modtager af Nobelprisen i litteratur. Dør 2005.
  • 1919 - Jane Muus, dansk grafiker og tegner.
  • 1921 - Philip, britisk prinsgemal.
  • 1922 - Judy Garland, amerikansk skuespiller. Dør 1969.
  • 1923 - Robert Maxwell, slovakisk-britisk avisudgiver. Dør 1991.
  • 1926 - Lionel Jeffries, britisk skuespiller.
  • 1930 - Henning Hansen, dansk operasanger.
  • 1942 - Per Thornit, dansk hofchef.
  • 1944 - Eva Madsen, dansk sanger.
  • 1945 - Birger Jensen, dansk skuespiller. Dør 1998.
  • 1947 - Solbjørg Højfeldt, dansk skuespiller.
  • 1950 - Jannie Faurschou, dansk skuespiller.
  • 1965 - Elizabeth Hurley, engelsk skuespiller.
  • 1966 - David Platt, engelsk fodboldspiller.
  • 1971 - Morten Ramsland, dansk forfatter.
Dødsfald
  • 323 f.Kr. - Alexander den Store, makedonsk konge.
  • 1190 - Frederik Barbarossa, tysk-romersk kejser.
  • 1580 - Luis Vaz de Camões, portugisisk digter.
  • 1836 - André-Marie Ampère, fransk matematiker og fysiker.
  • 1926 - Antoni Gaudí, catalansk arkitekt.
  • 1934 - Frederick Delius, engelsk komponist.
  • 1949 - Sigrid Undset, norsk forfatter og modtager af Nobelprisen i litteratur.
  • 1967 - Spencer Tracy, amerikansk skuespiller.
  • 1982 - Rainer Werner Fassbinder, tysk filminstruktør.
  • 1997 - Johan Galster, dansk billedhugger.
  • 2000 - Hafez Al-Assad, syrisk præsident.
  • 2001 - Herdis Møllehave, dansk forfatter.
  • 2004 - Ray Charles, amerikansk pianist og sanger.
Dagens betydning
  • I kristen overtro: Onuphrius' dag.
  • Mindedag for slaveriets afskaffelse: Guyana.