LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Årstal            Dage            1. juli            3. juli         


2. juli
2. juli er årets midterste dag, nemlig dag 183 i året i den gregorianske kalender (dag 184 i skudår). Der er 182 dage tilbage af året.

Begivenheder
  • 1530 - Biskop Hans Tausen fremlægger den protestantiske trosbekendelse.
  • 1850 - Preussen trækker sig ud af krigen mod Danmark, så slesvig-holstenerne står nu alene. Det sker efter London-konferencen, hvor det danske kongeriges udelelighed garanteres.
  • 1865 - William Booth grundlægger Frelsens Hær på et møde i London.
  • 1881 - Den amerikanske præsident James Garfield skydes ned i Washington. Han dør senere af sine sår.
  • 1900 - Grev Ferdinand von Zeppelin foretager den første prøveflyvning i et luftskib, LZ1. 10 år senere flyver zeppelinerne i fast rutefart. Det første luftskib har en diameter på 11,6 meter og en længde på 128 meter. Gaskammeret er fyldt med 11.350 m³ brint og bliver drevet frem med to Daimler-motorer på 16 HK.
  • 1900 - Det andet Olympiske Lege starter i Paris, Frankrig.
  • 1937 - Amelia Earhart, amerikansk pilot, forsvinder over Stillehavet på en jordomflyvning. Senere rygter vil vide, at hun vender tilbage til USA under andet navn. Eller at hun bliver taget til fange i Kina eller Japan.
  • 1950 - Amerikanske tropper lander i Sydkorea.
  • 1961 - Forfatteren og nobelpristageren Ernest Hemingway begår selvmord med sit skydevåben.
  • 1964 - USA’s præsident Lyndon B. Johnson underskriver Borgerrettighedsloven, der forbyder racediskrimination.
  • 1966 - Frankrig benytter for første gang Muroroa-atollen i Stillehavet til forsøg med kernevåben.
  • 1976 - Genforeningen af Nord- og Sydvietnam proklameres.
  • 1977 - For andet år i træk vinder svenske Björn Borg Wimbledon i tennis.
  • 1980 - CDU og CSU opstiller Bayerns ministerpræsident Franz-Joseph Strauss som fælles kanslerkandidat. Valget vindes af Helmut Schmidt fra SPD.
  • 1981 - Den spanske landsby Huecar tilbagekalder en krigserklæring mod Danmark. Den blev vistnok ved en fejltagelse udstedt i 1809.
  • 1985 - Det europæiske rumfartøj Giotto opsendes for at tage nærfoto af Halleys komet, der dukker op med 76 års mellemrum (blandt andet iagttaget i 1066 under slaget ved Hastings).
  • 1989 - Vesttyskland vinder EM i damefodbold ved på hjemmebane i finalen at slå Norge med 4-1. Sverige fik bronze efter 2-1 over Italien.
  • 1990 - Flere end 1.400 pilgrimme bliver trampet ihjel uden for den hellige by Mekka i Saudi-Arabien, da der udbryder panik i en overfyldt gangtunnel. Ved en fejltagelse befinder der sig mere end 5.000 i tunnelen, der kun må rumme 1.000 personer ad gangen. Panikken bryder ud, da luftkonditioneringen går i stå og der bliver ulideligt varmt. Uden for tunnelen er der 43 grader Celsius. Omkring 1,5 millioner mennesker er samlet ved det hellige bjerg uden for byen.
  • 1991 - Hans Nielsen og Jan O. Pedersen vinder VM i parspeedway i Polen. Det er 7. år i træk titlen går til Danmark, og det er Hans Nielsens 18. VM-titel i speedway, hvilket gør ham til Danmarks mest vindende speedwaykører nogensinde.
  • 1998 - Albanibryggerierne lukker bryggeriet Slotsmøllen i Kolding.
  • 2000 - Frankrig vinder EM i fodbold i Holland/Belgien ved i finalen at slå Italien 2-1 på et golden goal.
Født
  • 1714 - Christoph Willibald von Gluck, tysk komponist (Orfeus & Eurydike). Dør 1787.
  • 1862 - William Henry Bragg, engelsk fysiker. Dør 1942.
  • 1877 - Hermann Hesse, tysk/schweizisk forfatter. Dør 1962.
  • 1903 - Kong Olav 5. af Norge. Dør 1991.
  • 1906 - Hans Albrecht Bethe, tyskfødt amerikansk fysiker.
  • 1931 - Imelda Marcos, filipinsk præsidentfrue.
  • 1947 - Erik Grip, sanger.
  • 1974 - Tim Christensen, dansk musiker.
Dødsfald
  • 1566 - Nostradamus, Den franske læge og astrolog. 62 år.
  • 1778 - Jean-Jacques Rousseau, én af oplysningstidens største franske filosoffer. 66 år.
  • 1850 - Robert Peel, grundlæggeren af det engelske politikorps.
  • 1904 - Anton Tjekhov, russisk forfatter.
  • 1937 - Amelia Earhart, amerikansk flyver, forsvandt sporløst under en flyvning over Stillehavet. 39 år.
  • 1961 - Ernest Hemingway, amerikansk forfatter findes død, med et jagtgevær i hånden. 61 år.
  • 1973 - Betty Grable, Hollywood skuespiller.
  • 1989 - Hilmar Baunsgaard, (Radikale) forhenværende statsminister (1968-1971). 91 år.
  • 1989 - Andrei Gromyko, Sovjetunionens tidligere udenrigsminister og præsident. 79 år.
  • 1991 - Lee Remick, amerikansk skuespillerinde dør af kræft. 56 år.
  • 1997 - James Stewart, amerikansk skuespiller. 89 år.
  • 1999 - Mario Puzo, amerikansk forfatter til The Godfather. 78 år.
  • 2002 - Ray Brown, amerikansk jazzmusik (kontrabas). 75 år.
Dagens betydning
  • I kristen overtro: Maria besøgelsesdag. Dagen er til minde om Marias besøg hos Elisabeth, der skal føde sin søn, Johannes Døberen. Pave Urban 6. gør dagen til helligdag i 1389, hvilket den er i Danmark indtil 1770.