LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Årstal            Dage            2. juli            4. juli         


3. juli
3. juli er dag 184 i året i den gregorianske kalender (dag 185 i skudår). Der er 181 dage tilbage af året.

Begivenheder
  • 1608 - Den franske opdagelsesrejsende Samuel de Champlain grundlægger kolonien Quebec i Canada.
  • 1711 - Pesten kommer til København, og en plakat med forholdsregler sættes op i byen. Pesten kommer til at koste omkring 22.000 mennesker livet - svarende til cirka en tredjedel af byens befolkning.
  • 1720 - På Frederiksborg Slot underskriver Kong Frederik 4. freden med Sverige i den store nordiske krig. Sverige er den store taber, og må afstå Baltikum til Rusland og Bremen-Verden til England, samt Forpommern til Preussen. Desuden må svenskerne give afkald på toldfrihed på Øresund. Danmark vinder Sønderjylland, men ikke hovedmålet - de østensundske områder. Den store nordiske krig var startet i 1709 - erklæret af Danmark.
  • 1721 - Hans Egede ankommer til Grønland, hvor han begynder sin missionsvirksomhed og grundlægger kolonien Godthåb.
  • 1848 - Under et oprør erklærer den danske guvernør på Sankt Croix, Peter von Scholten, på eget initiativ slaverne på øen for frie.
  • 1940 - Norges Kong Haakon 7. afslår Stortingets opfordring til, at han skal abdicere som følge af den tyske besættelse af landet. Senere flygter han til England, hvorfra han arbejder for et frit Norge.
  • 1956 - Den danske forfatter og eventyrer Peter Freuchen vinder 64.000 $ i en amerikansk kvit eller dobbelt quiz.
  • 1962 - Efter otte års blodig befrielseskrig mod Frankrig erklæres Algeriet for en selvstændig stat.
  • 1965 - Hærens Krudtværk i Frederiksværk lukker.
  • 1967 - Momsen indføres i Danmark. I starten er den på 10 procent.
  • 1976 - Den 20-årige svenske tennisspiller Björn Borg vinder for første gang Wimbledon-turneringen, ved i finalen at slå rumæneren Ilie Nastase med 6-4, 6-2, 9-7. Björn Borg taber ikke ét eneste sæt i hele turneringen.
  • 1987 - Den nazistiske krigsforbryder fra 2. verdenskrig Klaus Barbie bliver af en domstol i Lyon i Frankrig dømt til fængsel på livstid. Han er kendt skyldig i at have sendt tusindvis af jøder og franske modstandsfolk i døden, da han er Gestapochef i Lyon. Blandt de, som mister livet, er 44 jødiske børn fra en børnekoloni. Det mindste barn er blot 4 år. Klaus Barbie har fået tilnavnene »Lyons Bøddel« og »Slagteren fra Lyon«.
  • 1988 - Et iransk passagerfly med 298 om bord skydes ned af det amerikanske krigsskib USS Vincennes i Den persiske Bugt. Alle 298 omkommer. Nedskydningen er en fejltagelse, da man på skibet har taget Airbus-flyet for en iransk jager, som ville angribe skibet. Iran betegner det som en »bevidst og barbarisk massakre« og erklærer at handlingen ville blive hævnet.
  • 1990 - Republikken Slovenien erklærer sig uafhængig af Jugoslavien.
  • 1992 - Den spiondømte tidligere tjenestemand i det norske udenrigsministerium, Arne Treholt, benådes af den norske regering. Han har på det tidspunkt siddet i fængsel i godt 8 af de 20 år, han er blevet dømt til. Benådningen sker af helbredsmæssige grunde. Treholt er anholdt i januar 1984, og er hovedmanden i den største norske spionskandale. Han er kontorchef i det norske udenrigsministerium og en ledende person inden for Arbeiderpartiets venstrefløj. I juni 1985 er han idømt 20 års fængsel for spionage til fordel for Sovjetunionen og Irak.
  • 1995 - Noureddine Morcelli fra Algeriet sætter verdensrekord på 2.000 meter løb ved i Paris i Frankrig at løbe i tiden 4.47,88 minutter.
  • 1998 - Danmark taber kvartfinalen ved VM i fodbold i Frankrig til Brasilien med 3-2. Martin Jørgensen bringer ellers Danmark foran efter blot 1½ minut, men brasilianerne er for effektive. Brian Laudrup scorer Danmarks andet mål. Danmark kunne godt have vundet det meget lige og spændende opgør, der er en af de bedste kampe ved VM i Frankrig.
  • 2005 - Det amerikanske rumfartøj Deep Impact sender et projektil af sted mod kometen Tempel 1, 133 millioner kilometer ude i rummet. Projektilet er et døgn om turen, og effekten af sammenstødet giver viden om kometens sammensætning.
Født
  • 1854 - Leoš Janácek, tjekkisk komponist.
  • 1883 - Franz Kafka, forfatter i Prag, Tjekkoslovakiet. Dør 1923.
  • 1930 - Carlos Kleiber, argentinsk dirigent.
  • 1931 - Frits Helmuth, dansk skuespiller. Dør 2004.
  • 1933 - Ib Mossin, dansk skuespiller. Dør 2004.
  • 1936 - Baard Owe, skuespiller.
  • 1945 - Svend Heide, jazzmusiker.
  • 1957 - Laura Branigan, sangerinde.
  • 1962 - Tom Cruise, skuespiller.
  • 1965 - Connie Nielsen, skuespillerinde.
  • 1970 - Louise Fribo, skuespillerinde.
Dødsfald
  • 1969 - Brian Jones, Rolling Stones drukner i sin swimmingpool på Cotchford Farm i Sussex, England. 27 år.
  • 1971 - Jim Morrison, sanger The Doors dør af hjertelammelse på et hotelværelse i Paris. 27 år.
  • 2004 - Andrian Nikolajev, sovjetisk kosmonaut.
Dagens betydning
  • I kristen overtro: Cornelius' dag. Muligvis efter martyrpaven Cornelius, der dør i 253.