LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Årstal            Dage            3. juli            5. juli         


4. juli
4. juli er dag 185 i året i den gregorianske kalender (dag 186 i skudår). Der er 180 dage tilbage af året.

Begivenheder
  • 1776 - I Philadelphia vedtages, at 13 engelske kolonier skal løsrive sig fra England. Samtidig vedtages uafhængighedserklæringen.
  • 1818 - Danmarks Nationalbank stiftes efter statsbankerotten. For at skabe tillid til banken er den uafhængig af staten.
  • 1829 - Englands første regelmæssige busservice begynder i London.
  • 1840 - Cunard indleder skibsdrift over Atlanten.
  • 1909 - For første gang fejres den amerikanske uafhængighedsdag i Danmark. Det sker under Landsudstillingen i Århus. Fra 1912 holdes festen i Rebild.
  • 1924 - Flyruten København-Malmø indvies.
  • 1937 - Tyskeren Heinrich Hoffmann flyver 712 meter i en flyvemaskine, som alene drives af muskelkraft.
  • 1946 - Filippinerne opnår uafhængighed, garanteret af USA.
  • 1968 - Alec Rose når Portsmouth efter ene mand at have sejlet jorden rundt.
  • 1969 - Krigsmodstandere af Vietnamkrigen afbryder flere gange Rebildfesten, blandt andet ved brug af benzinbomber.
  • 1970 - En landejendom ved Frøstrup i Hanherred bliver beboelse for en gruppe mennesker, som kalder sig det nye samfund.
  • 1972 - På Danfeltet, Danmarks første oliefelt, indleder DUC sin olieproduktion.
  • 1976 - Israelske tropper gennemfører et angreb på Entebbe lufthavn for at befri gidsler.
  • 1976 - Dronning Margrethes tale ved Rebildfesten afbrydes af demonstranter fra teatergruppen Solvognen. 56 demonstranter anholdes.
  • 1985 - De københavnske bryggeriarbejder opgiver deres 57 dage lange ølstrejke uden at opnå resultater.
  • 1989 - Tidligere verdensmester i boksning Carlos Monzon idømmes 11 års fængsel for mord på sin hustru.
  • 1990 - Cypern søger optagelse i EF.
  • 1997 - Den amerikanske rumsonde Pathfinder lander på Mars.
  • 2004 - Grækenland vinder sit første europamesterskab i fodbold, da de besejrer Portugal, i Portugal, med 1-0.
Født
  • 1804 - Nathaniel Hawthorne, amerikansk forfatter (The Scarlet Letter). Dør 1864.
  • 1807 - Giuseppe Garibaldi, italiensk revolutionær. Dør 1882.
  • 1900 - Louis Armstrong, amerikansk jazzmusiker, kælenavn Satchmo (af Satchelmouth med henvisning til hans store mund). Dør 1971.
  • 1927 - Gina Lollobrigida, italiensk filmskuespiller.
  • 1927 - Neil Simon, amerikansk forfatter.
Dødsfald
  • 1826 - Thomas Jefferson, USA's præsident 1801-1809.
  • 1881 - Billy the Kid (William Bonney), amerikansk fredløs, skydes ned og dør. Det lykkes ham at undslippe fra fængsel, hvor han er indsat for mord og venter på at blive hængt. Sheriff Pat Garrett jagter Billy i 2½ måned, inden han »får ram på ham«.
  • 1942 - Marcellin Boule, fransk geolog og antropolog, som rekonstruerede det første fuldstændige Neanderthal-skelet i 1908. 81 år.
  • 1977 - Frank Jæger, digter og forfatter.
  • 2003 - Barry White, amerikansk producer og sanger.
Dagens betydning
  • I kristen overtro: Ulricus' dag. Ulricus bliver opdraget i klostret i St Gallen og er i 50 år biskop i Augsburg (923-973). Talrige legender fortæller om hans omsorg for fattige og syge, kirke- og klostergrundlæggelser og hans personlige indsats ved ungarernes angreb på byen. Ulricus bliver helgenkåret i 993.