LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Årstal            Dage            27. juli            29. juli         


28. juli
28. juli er dag 209 i året i den gregorianske kalender (dag 210 i skudår). Der er 156 dage tilbage af året.

Begivenheder
  • 1536 - København overgiver sig til Christian 3. under grevens fejde, Danmarks seneste borgerkrig. Hansestaden Lübeck har indgået en alliance med grev Christoffer af Oldenburg og Christian 2. med støtte fra blandt andet Skipper Clement.
  • 1540 - Henrik 8. af England gifter sig med Catherine Howard, hans femte hustru.
  • 1586 - De første kartofler kommer til England; de importeres fra Columbia af sir Thomas Harriot.
  • 1742 - Den første schlesiske krig mellem Preussen og Østrig afsluttes i Berlin med, at Østrig må afstå Schlesien.
  • 1794 - Maximilien Robespierre guillotineres sammen med fire politiske allierede. Han har spillet en hovedrolle i den franske revolution, hvor han stillede sig i spidsen for et terrorregime.
  • 1809 - Englændere, portugiesere og spaniere under sir Arthur Wellesley slår franskmændene under marskal Claude Victor ved slaget ved Talavera, sydvest for Madrid.
  • 1821 - Peru erklærer sig uafhængigt af Spanien.
  • 1830 - I Paris er arbejderne og studenterne på barrikaderne. Med tricoloren og Marianne som symboler udvikler opstanden sig til den såkaldte Julirevolution.
  • 1851 - Første fotografi nogensinde af en total solformørkelse. Solformørkelsen kunne også ses fra Danmark.
  • 1858 - Fingeraftryk bruges for første gang til identifikation; metoden er opfundet af William Herschel ved the Indian Civil Service ved Jungipur, Indien. Han tager et aftryk fra Rajyadhar Konai på bagsiden af en kontrakt.
  • 1866 - Christian 9. underskriver en revision af grundloven. Mange finder det passende, at det ikke sker på grundlovsdag den 5. juni, da loven anses for et demokratisk tilbageskridt. For eksempel vælges 12 medlemmer af Landstinget nu af kongen.
  • 1873 - Som et led i Meijirestaurationen gennemfører den japanske regering en jord- og skattereform.
  • 1914 - Østrig-Ungarn erklærer krig mod Serbien som følge af mordet den 28. juni på ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo; dette er indledningen på 1. verdenskrig.
  • 1928 - De 9. moderne olympiske lege åbnes i Amsterdam.
  • 1937 - Japanske tropper erobrer Peking og tvinger Chiang Kai-shek til at flytte sin regering til Chunking.
  • 1938 - Det 34.000 tons tunge RMS Mauretania søsættes ved Birkenhead, England.
  • 1942 - Handelsministeriet udsteder forbud mod nedrivning af bygninger på grund af mangel på jern og cement.
  • 1943 - Der udløses sprængbomber under viadukten i Spanien i Århus.
  • 1944 - Russiske tropper indtager Brest-Litovsk i Hviderusland.
  • 1945 - Et amerikansk B-25 Mitchell bombefly, som er bragt ud af kurs på grund af tåge, knuses mod Empire State Building i New York City, hvorved 13 mennesker omkommer.
  • 1949 - En kopi af vikingeskibet Hugin ankommer til England, roet af 53 langskæggede danskere.
  • 1952 - Paul Elvstrøm vinder guldmedalje i finnjolle ved OL i Helsingfors.
  • 1959 - Postnumre indføres i England.
  • 1965 - I Godthåbs forsamlingshus demonstreres fjernsynet for første gang for grønlænderne.
  • 1972 - Undervisningsminister Knud Heinesen fremlægger et udkast til en folkeskolereform, der blandt andet afskaffer karakterer og eksamen i folkeskolen.
  • 1973 - USA opsender Skylab 2 med tre astronauter om bord; besætningen vender tilbage til jorden 59 dage senere.
  • 1976 - Det største jordskælv i nyere tid af en styrke på 7,9 på Richterskalaen ryster det nordvestlige Kina og koster næsten 250.000 dræbte. Byen Tangshan forsvinder næsten fuldstændigt fra jordens overflade.
  • 1977 - Den første olie gennem Trans Alaska Pipeline System når frem til Valdez, Alaska.
  • 1981 - I farvandet nord for Norge lokaliseres den engelske krydser Edinburgh, der blev sænket 2. maj 1942 med fem tons guldbarrer i lasten.
  • 1983 - 20.000 på flugt i Sri Lanka efter længere tids voldsomme kampe mellem tamiler og singhalesere.
  • 1984 - I Los Angeles åbnes de 23. moderne olympiske lege med deltagelse af 140 nationer og 6.829 atleter. Sovjetunionen, DDR og 12 andre nationer vælger at boykotte legene.
  • 1998 - Monica Lewinsky garanteres immunitet mod at fortælle hele sandheden om sit forhold til præsident Bill Clinton.
  • 2002 - Lance Armstrong vinder Tour de France for fjerde gang i træk. En anden stor rytter, Laurent Jalabert, afslutter sin sidste tour i den prikkede bjergtrøje.
  • 2005 - Europas hidtil største lotterigevinst faldt på en kupon købt i Irland. Gevinsten er på 112 millioner euro.
  • 2005 - Ledelsen af den irske undergrundshær, IRA meddeler, at den indstiller sin væbnede kamp. IRA har formelt holdt våbenhvile siden 1997, men det er først nu, at organisationen lægger våbnene.
  • 2005 - Discovery bliver sammenkoblet med Den Internationale Rumstation (ISS), der er i kredsløb om Jorden 350 kilometer ude i rummet.
Født
  • 1804 - Ludwig Feuerbach, tysk filosof. Dør 1872.
  • 1862 - Fritz Syberg, dansk landskabsmaler. Dør 1939.
  • 1866 - Beatrix Potter, engelsk forfatter. Dør 1943.
  • 1887 - Marcel Duchamp, fransk maler. Dør 1968.
  • 1902 - Karl Popper, østigsk-britisk filosof. Dør 1994.
  • 1920 - Preben Mahrt, dansk skuespiller. Dør 1989.
  • 1925 - Jens Rosing, grønlandsk forfatter og billedkunstner. Dør 2008.
  • 1929 - Jacqueline Kennedy (Onassis) amerikansk præsidentfrue. Dør 1994.
  • 1938 - Alberto Fujimori, peruviansk præsident.
  • 1938 - Claus Nissen, dansk skuespiller. Dør 2008.
  • 1942 - Sune Lund-Sørensen, dansk filminstruktør. Dør 2006.
  • 1945 - Jim Davis, amerikansk tegneserieskaber.
  • 1954 - Hugo Chávez, venezuelansk præsident.
  • 1969 - Malou Aamund, dansk politiker.
Dødsfald
  • 1655 - Cyrano de Bergerac, fransk soldat og digter.
  • 1741 - Antonio Vivaldi, italiensk komponist.
  • 1750 - Johann Sebastian Bach, tysk komponist.
  • 1794 - Maximilien Robespierre, fransk revolutionsleder.
  • 1968 - Otto Hahn, tysk kemiker og modtager af Nobelprisen i kemi.
Dagens betydning
  • I kristen overtro: