LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Årstal            Dage            19. august            21. august         


20. august
20. august er dag 232 i året i den gregorianske kalender (dag 233 i skudår). Der er 133 dage tilbage af året.

Begivenheder
  • 1559 - I Vor Frue Kirke i København krones Frederik 2. til dansk konge. Den gamle konge, Christian 3. er død i januar samme år. Kroningsfesten varer en uge.
  • 1619 - De første afrikanske slaver kommer til Amerika, da et hollandsk skib med 20 sorte fanger i lasten lægger til i Jamestown i Virginia.
  • 1741 - Den danske opdagelsesrejsende Vitus Bering, som arbejder for russerne, bliver den første europæer, der ser Alaska. Beringshavet er siden opkaldt efter ham.
  • 1882 - Tjajkovskijs 1812-ouverture uropføres i Moskva.
  • 1915 - Italien erklærer Tyrkiet krig under 1. verdenskrig.
  • 1940 - Lev Trotskij angribes med en ishakke i Mexico City. Han dør af sårene den følgende dag.
  • 1941 - Folketinget forbyder ved lov Danmarks Kommunistiske Parti. Efter besættelsen bliver dette forbud et stærkt debatteret emne og betragtes i dag som en af de største danske skandaler begået af Folketinget under de fem besættelsesår.
  • 1960 - Senegal løsriver sig fra Malikonføderationen og erklærer sig selvstændigt.
  • 1968 - Sovjetunionen invaderer Tjekkoslovakiet med støtte fra Polen, Østtyskland, Bulgarien og Ungarn for at gøre en ende på »Foråret i Prag«.
  • 1969 - De fire medlemmer af The Beatles indspiller for sidste gang som samlet gruppe i forbindelse med færdiggørelsen af albummet Abbey Road.
  • 1974 - Peder Pedersen fra Gentofte vinder guld i sprint ved VM i banecykling i Montreal i Canada.
  • 1977 - Voyager 2 rumsonden opsendes.
  • 1980 - 301 passagerer indebrænder i et Lockheed Tristar fly fra Saudi-Arabien efter en nødlanding i Riyadh. Det er verdenshistoriens til da næstalvorligste ulykke med et enkelt fly.
  • 1982 - Ålborg Kommunes forhenværende borgmester Marius Andersen idømmes 6 måneders ubetinget fængsel i en større bestikkelsesskandale, hvor han har modtaget gaver for 60.000 kr. fra erhvervsfolk.
  • 1988 - Efter 8 års blodig krig mellem Iran og Irak indgår de to lande våbenhvile, formidlet af FN.
  • 1988 - Den bulgarske atletikkvinde Jordanka Donkova sætter i Stara Zagora, Bulgarien, ny verdensrekord i 100 meter hækkeløb med tiden 12,21 sekunder. Det er en forbedring på 4/100 sekund.
  • 1989 - Den marokkanske løber Said Aouita sætter i Køln, Vesttyskland, ny verdensrekord på 3000-meter-løb med tiden 7.29,45 minutter. Det er en forbedring af kenyaneren Henry Ronos 11 år gamle rekord på 7.32,10 minutter.
  • 1989 - 55 omkommer, da en såkaldt festbåd, Marchioness, bliver påsejlet af en pram på Themsen midt i London. 83 overlever kollisionen, der er en af de alvorligste nogensinde på Themsen.
  • 1989 - Ved EM i svømning i Bonn, Vesttyskland, vinder Mette Jacobsen bronze i 200 meter butterfly i nordisk rekordtid 2.12,34 minutter.
  • 1991 - Estland opnår uafhængighed fra Sovjetunionen.
  • 1993 - Englænderen Colin Jackson sætter i Stuttgart, Tyskland, ny verdensrekord i 110 meter hækkeløb med tiden 12,91 sekunder.
  • 1995 - Over 250 bliver dræbt, da to indiske tog kolliderer 200 km nord for den indiske hovedstad New Delhi. Ulykken er den hidtil værste togulykke i Indiens historie.
  • 1996 - I Danmark måles årets varmeste dag med 32 graders varme.
  • 1997 - Danmarks fodboldlandshold taber overraskende 3-0 til Bosnien i en VM-kvalifikationskamp i Sarajevo.
  • 1998 - USA bomber med missiler mål i både Afghanistan og Sudan. Angrebene er rettet mod formodede terroristlejre i de to lande og er en hævnaktion for angrebene 14 dage før mod de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania.
  • 2008 - Den jamaicanske atlet Usain Bolt sætter i Beijing, Kina, ny verdensrekord i 200-meter-løb med tiden 19,30 sekunder. Det er en forbedring på 2/100 sekund.
Født
  • 1833 - Benjamin Harrison, amerikansk præsident. Dør 1901.
  • 1890 - H.P. Lovecraft, amerikansk forfatter. Dør 1937.
  • 1892 - Ludvig Brandstrup, dansk skuespiller og skribent. Dør 1949.
  • 1897 - Tarjei Vesaas, norsk forfatter. Dør 1970.
  • 1898 - Vilhelm Moberg, svensk forfatter. Dør 1973.
  • 1901 - Salvatore Quasimodo, italiensk forfatter og modtager af Nobelprisen i litteratur. Dør 1968.
  • 1909 - Martin A. Hansen, dansk forfatter. Dør 1955.
  • 1913 - Erlendur Patursson, færøsk politiker og forfatter. Dør 1986.
  • 1920 - Palle Nielsen, dansk grafiker og tegner. Dør 2000.
  • 1923 - Jim Reeves, amerikansk sanger. Dør 1964.
  • 1925 - Henning Larsen, dansk arkitekt.
  • 1933 - John Winther, dansk operadirektør og komponist.
  • 1941 - Slobodan Milosevic, serbisk præsident. Dør 2006.
  • 1942 - Isaac Hayes, amerikansk sanger, sangskriver og skuespiller. Dør 2008.
  • 1944 - Rajiv Gandhi, indisk premierminister. Dør 1991.
  • 1945 - Claus Flygare, dansk skuespiller, instruktør og dramatiker.
  • 1946 - Laurent Fabius, fransk premierminister.
  • 1948 - Robert Plant, engelsk sanger i Led Zeppelin.
  • 1952 - John Hiatt, amerikansk sanger og sangskriver.
  • 1956 - Roberto Regazzi, italiensk violinbygger.
  • 1967 - Rune Engelbreth Larsen, dansk forfatter og debattør.
  • 1972 - Peter Henriksen, dansk håndboldspiller.
  • 1979 - Jamie Cullum, engelsk jazzpianist.
  • 1992 - Demi Lovato, amerikansk skuespiller og sanger.
Dødsfald
  • 1823 - Pius 7., italienskfødt pave.
  • 1912 - William Booth, engelsk prædikant og stifter af Frelsens Hær.
  • 1914 - Pius 10., italienskfødt pave.
  • 1995 - Hugo Pratt, italiensk tegneserieskaber.
  • 1998 - Raquel Rastenni, dansk sanger.
Dagens betydning
  • I kristen overtro: Bernhards dag. Mindedag for Bernhard af Clairvaux - grundlæggeren af Cistercienserordenen, som dør år 1153.
  • Dagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.