LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Årstal            Dage            23. august            25. august         


24. august
24. august er dag 236 i året i den gregorianske kalender (dag 237 i skudår). Der er 129 dage tilbage af året.

Begivenheder
  • 79 - Et af historiens voldsomste udbrud fra vulkanen Vesuv begynder og betyder, at byerne Pompeji, Herculaneum og Stabiae bliver begravet i aske.
  • 1572 - Under massakren på Bartholomæusnatten bliver cirka 20.000 franske calvinister dræbt på ordre af kong Karl den 9.
  • 1612 - Johanne Thomes dømmes i Køge til døden på bålet for trolddom.
  • 1939 - Verdens første jetfly - det tyske Henkel HE 178 - går i luften for første gang.
  • 1943 - Forum på Frederiksberg sprænges i luften i en sabotageaktion gennemført af modstandsgruppen Holger Danske.
  • 1943 - De voldsomme uroligheder i Odense, der er startet 17. august, slutter, da arbejdet i byen bliver genoptaget. Den tyske kommandant i Odense har måttet give betydelige indrømmelser, men for sent, da urolighederne har spredt sig til en række andre byer.
  • 1949 - NATO-pagten træder i kraft.
  • 1954 - USA’s præsident Dwight D. Eisenhower forbyder kommunistpartiet i USA.
  • 1963 - Den vesttyske Bundesliga har premiere med 16 deltagende klubber.
  • 1969 - Leif Mortensen vinder VM i landevejscykling i Tjekkoslovakiet.
  • 1978 - Susanne Nielsson vinder bronze i 200 meter brystsvømning ved VM i svømning i Berlin.
  • 1981 - Mark David Chapman idømmes livsvarig fængselstraf med mulighed for løsladelse efter tyve år for mordet på John Lennon.
  • 1988 - Hanne Bech Hansen bliver udnævnt til chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) - og dermed verdens (formodentlig) første kvindelige spionchef.
  • 1989 - I Polen vælges fagforeningen Solidarność kandidat, Tadeusz Mazowiecki, til premierminister af Sejmen (parlamentet) og bliver dermed den første ikke-kommunistiske regeringsleder i et østeuropæisk land.
  • 1989 - Voyager 2 passerer Neptun.
  • 1991 - Præsident Michail Gorbatjov går af som generalsekretær og leder for Sovjetunionens kommunistiske parti og anbefaler at partiet opløses.
  • 1991 - Ukraine erklærer sig uafhængig af Sovjetunionen.
  • 1992 - Efter 40 års afbrydelse beslutter Kina og Sydkorea at genoptage de diplomatiske forbindelser.
  • 1992 - En af de værste orkaner i USA i det 20. århundrede, »Andrew«, dræber omkring 40 og gør 300.000 hjemløse i Florida. Skaderne fra »Andrew« løber op i 30 milliarder dollar.
  • 1995 - Microsoft udgiver Windows 95.
  • 1995 - Ved EM i svømning i Wien, Østrig, vinder Mette Jacobsen guld i 100 meter rygcrawl - en helt ny disciplin for hende.
  • 1997 - Den kenyanskfødte danske løber Wilson Kipketer sætter ny verdensrekord i 800 meter løb, da han løber i 1.41,13 minutter og slår dermed sin egen kun 11 dage gamle rekord. Rekorden er stadig gældende 10 år senere.
  • 2004 - To tjetjenske selvmordsterrorister bringer deres bomber til sprængning i to russiske indenrigsfly. Alle 89 ombordværende blev dræbt.
  • 2006 - Den Internationale Astronomiske Union laver en ny defination af planetbegrebet. Under den nye defintion er Pluto ikke længere en planet. Beslutningen møder dog ikke opbakning af alle i videnskabsmiljøet.
Født
  • 1635 - Peder Schumacher Griffenfeld, dansk statsmand. Dør 1699.
  • 1726 - Peter Cramer, dansk maler. Dør 1782.
  • 1772 - Vilhelm 1., nederlandsk konge. Dør 1843.
  • 1899 - Jorge Luis Borges, argentinsk forfatter. Dør 1986.
  • 1919 - Niels Viggo Bentzon, dansk komponist, pianist og organist. Dør 2000.
  • 1929 - Yassir Arafat, palæstinensisk leder. Dør 2004.
  • 1936 - A.S. Byatt, amerikansk forfatter.
  • 1948 - Jean-Michel Jarre, fransk komponist og multiinstrumentalist.
  • 1949 - Pia Degermark, svensk skuespiller.
  • 1949 - Niels Brunse, dansk forfatter og oversætter.
  • 1957 - Stephen Fry, engelsk komiker og skuespiller.
  • 1960 - Kim Christofte, dansk fodboldspiller.
  • 1981 - Chad Michael Murray, Amerikansk model og skuespiller.
  • 1982 - Kim Källström, svensk fodboldspiller.
  • 1983 - Carolina Klüft, svensk atlet.
  • 1988 - Rupert Grint, britisk skuespiller.
Dødsfald
  • 79 - Plinius den Ældre, romersk historiker.
  • 1795 - François-André Danican Philidor, fransk skakspiller og komponist.
  • 1802 - Niels Ditlev Riegels, dansk historiker, samfundskritiker og spion.
  • 1954 - Getúlio Vargas, brasiliansk præsident.
  • 1978 - Louis Prima, italiensk-amerikansk musiker og entertainer.
Dagens betydning
  • I kristen overtro: Bartholomæus' dag. Er den af Jesus disciple, som efter traditionen bringer kristendommen til Indien, hvor han senere bliver levende flået.
  • Et gammelt nordisk navn for dagen er »Bertel Brydestrå«; måske fordi de sene auguststorme ville knække strået, hvis ikke høsten er i hus inden Bertelsdag. I gamle nordiske almuesamfund må man ikke tænde kunstigt lys til arbejde inden døre, før ved Bertelsmesse.